Menneske og bjørn

Katrine Marie Guldager. Foto: Les Kaner/Gyldendal

Menneske og bjørn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boganmeldelse: Katrine Marie Guldager: "Bjørnen"

Vibse er en kvinde i 50'erne, gymnasielektor, mor til Laura og gift med Lars, som hun også kalder Bent, alt efter hvordan hans udstråling tiltaler hende. En dag fyres hun fra sit job, fordi: "Vi gymnasielærere ikke er en flok slaver, der bøjer os for en hel masse skrankepavers tåbelige ideer. Vi er den frie tankes forsvarere er vi. Vi lærer de unge at tænke selv. Ærlig talt: Hvad kunne vel være mere vigtigt? Det ved jeg nu. Det er vigtigere at polere rektors ego". Med andre ord fyres hun på grund af "samarbejdsproblemer". Da datteren samtidig flytter hjemmefra, braser hendes verden sammen. Vred og bitter flygter hun til familiens hytte oppe i Värmland.

Katrine Marie Guldager giver i "Bjørnen" læseren et nuanceret portræt af en stærk, handlekraftig kvinde, der har mod til at tage sin eksistentielle situation op til overvejelse. I den af en snestorm isolerede hytte, som rummer megen fortid, bearbejder hun denne og tænker på fremtiden. Vibse er en klog kvinde og medbringer i sin bagage Tranströmers digte, der ifølge Nobelpriskomiteen "giver os ny adgang til det virkelige", men hun må kæmpe hårdt og give plads til ærlig selverkendelse, før hun opnår denne adgang.

I den forbindelse er hendes favntag med naturen skildret med en fin blanding af humor og alvor: I en let rombrandert synger hun "Er du dus med himlens fugle og skovens grønne tæer", hvilket får humøret til at veksle fra hysterisk morskab til tyngende tristhed. Det er ikke let at vende tilbage til naturen, hverken elg eller bjørn vil have noget med hende at gøre: "Brunbjørnen undgår helst mennesker. Medmindre den er desperat". Den har ikke behov for hendes og kulturens hjælpegener, men netop den erkendelse får hun efter mødet med det store dyr, og måske er det, der mobiliserer hendes vilje til at tage kampen op mod naturkræfterne, hendes egen skam, selvforagt og svaghed. Den stærke hunbjørn og Tranströmers digte giver hende ny adgang til det virkelige; de er en opfordring til alle kvinder om at droppe pænhed og underkastelse. Kvinder kan selv!

"Bjørnen" er et kritisk, men uhildet debatoplæg om kvinders, mødres, ægtefællers roller, som stadig i høj grad defineres af en mandsdomineret kultur, leveret af en forfatter, der tydeligvis ved, at hvis kvinder virkelig skal forløse deres måske latente muligheder, så er selvironien absolut nødvendig. Den ejer bogens hovedperson i rigt mål. Og så er det vel nærmest overflødigt at nævne forfatterens suveræne sproglige evne til at vise stemning, følelse og intertekstualitet: "Jeg. Er. Tavs", brug af anafor og: "Rejse ind i et hvidt hjerte". Kvinder såvel som mænd bør læse "Bjørnen", medmindre de ønsker at gøre sig selv en bjørnetjeneste.

Katrine Marie Guldager: "Bjørnen".

176 sider, Gyldendal

Menneske og bjørn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce