Brechts "Forhøret over Lucullus" er et yderst vellykket hørespil, skabt med primært sydfynske kræfter.

Så snart biografens lys atter overtager skyggernes mørke, er diskussionen i gang publikum imellem.

Bertolt Brechts hørespil "Forhøret over Lucullus", som blev hørt i Sal 1 i Scala Svendborg, afføder mange bemærkninger. Som sammenligningen mellem det protestantiske mantra: "Viljen ser Vorherre på" kontra hørespillets fokus på at dømme efter hvorvidt den døde har været til gavn for menneskeheden.

Forhøret over Lucullus

Manuskript: Bertolt Brecht, sidst opført i Schweiz i 1974.Dansk oversættelse: Ivan Malinovski

Instruktion: Ida Fogh Kiberg

Komponist: Sofie "Tone" Nielsen

Musikalsk ledelse: Povl Balslev

Lyddesign: Supersonic

Idé og produktion: Kay Max Jensen og Peter Michaelsen

- Gerningsretfærdighed hedder det også i den katolske tradition, oplyses det vidende, ligesom der drages konkrete paralleller mellem Lucullus og vor tids hærførere, der får døden på samvittigheden, men beroliger sig selv med, at det er i en større sags tjeneste.

Frikendelse eller Intet-hed

- Jeg havde frikendt ham, konkluderer min ledsager, der er godt inde i det gamle Roms historie og har veneration for strategier og forne tiders krigsførelse og i øvrigt kan fortælle, at der blandt Lucullus' krigstogter også var et slag rettet mod et kongerige, der var i gang med etniske udrensninger.

Svendborg Dage med Brecht

Onsdag 21. februar

Kl. 10 og 17.30. Forhøret over Lucullus

Kl. 15.30: Udstilling og foredrag om tyske flygtninge

19.30: Officiel åbning af Brecht18

Torsdag 22. februar

Kl 10 og 12: Rundvisning i Brechts hus

Kl 16.00: Nye tyske kortfilm

kl. 19: Rejsen går til München

Kl. 20: The Nielsen Sisters

se program på www.brechtfestival.dk

Og som et gammelt ordsprog - gentaget af en blandt det veloplagte publikum - påstår, kan man ikke lave omelet uden at slå æg i stykker.

Lucullus redder ikke sit eftermæle i skyggernes rige. Ingen er her bekendt med jordiske krigssejre. Her vurderes efter en anden målestok, så han dømmes til Intet.

Men Bertolt Brecht har klogt valgt sin hovedperson efter de dilemmaer, vi alle står i: Vi tror, vi gør noget godt. Men også det gode har en bagside. Lucullus er derfor hverken god eller ond.

Tak til Hollywood

Om hørespillet er der derimod kun godt at notere. Det fungerer, simpelthen. Lydbilledet står helt klart. Stemmerne er, som det også bemærkes fra biografsalen, tydelige, velartikulerede og lette at høre og forstå, trods det lidt gammeldags klingende sprog.

Og korene - Fontanakorets leg med toner og de distinkte pauser, børnekoret med charmen, slavernes talekor - er med til at højne oplevelsen og give biografmørket ekstra kulør.

Placeret i biografsædet kan man dog alligevel takke Hollywood for prestigefyldte film-projekter med grandiose kulisser og tusindtallige menneskemængder.

For med hjernebarkens lager fyldt op af gamle filmoptrin kan fantasien fungere som et stort orkester, der følger hørespillets taktstok og snart er blandt folket, snart i dødsriget, hvor de døde sidder på bænken og venter på deres dom.

Nutidens dilemmaer

Vi ser det for os. Det langsomme ligtog. Menneskemængden, hvor høj som lav ytrer sig om den døde. Vi mærker kulden og den højloftede sal med de glatte marmorvægge, da Lucullus stedes for nævningene i dødsriget.

Og hele tiden når underbevidstheden at knytte handlingen til nutiden. Til de herskere, der til stadighed tror, at konflikter kan løses med krig og vold.

Lucullus bekæmpede etnisk udrensning og førte Rom til storhed. Men mistede samtidig 80.000 af sine egne mænd, sønner af fortvivlede mødre, mænd til fortvivlede koner, fædre til fortvivlede børn.

  • Af: