JÆVNT: "King Arthur" er mere historisk, end den er filmhistorisk
Mads Mikkelsen har i interviews sagt, at hans synes, det var mægtig skægt at lære at skyde med bue og pil til hest og at sværd-fægte med allestedsnærværende Stellan Skarsgård.

Det er det sikkert også.

Hvis man vælger at lave en film, hvor folk rider bueskydende rundt og kaster sig ud i spredt fægtning, så er der nok af forlæg at tage af.

Her har man så af én eller anden grund taget fat i legenden om Kong Arthur og hans riddere af det runde bord - britisk nationalarv af tungeste slags.

Oven i købet i et forsøg på at forlene det mytiske med en slags historisk sandhed.

Nu er overleveringerne om, hvad der egentlig skete dengang nogle få århundreder efter vor tidsregning ret svævende for nu at sige det mildt.

Men det er populært stof. Selv Monty Python har været dér og forsøgt at give deres temmelig ukorrekte fortolkning af, hvad det egentlig gik ud på det dér med ridderne, troldmændene, sværdet Excalibur, damen i søen, og hvad ved jeg.

"King Arthur" her er meget nede på jorden i den sammenligning.

Ja, filmen er faktisk så påtaget realistisk, at det bliver helt kedeligt.

Mads Mikkelsen, altså ridderen Tristan, rider rundt - nogle gange iført falk - og ser forbandet sammenbidt ud, men han er godt nok i helt olympisk klasse som bueskytte.

Og Arthur har religiøse anfægtelser, prædiker frihed og lighed og grubler over, om han egentlig er romer eller brite. Mens ridderne, Lancelot, Tristan og de andre, er en form for lejesoldater fra et fjernt rytterfolk ovre østfra, som er i romersk sold og egentlig bare gerne vil hjem, men alligevel er trofaste over for deres Arthur.

Og indimellem er der selvfølgelig en masse ramasjang.

Det bliver til tider lidt højstemt, men der er altid Stellan Skarsgård til at bløde det hele op.

Han er saxernes (fjendernes) hærfører, og han er rigtig dejlig ond.

Helt frem i sædet kommer man dog først, da Guinevere - i Kira Knightleys forførende skikkelse - dukker op og får ledt den grublende Arthur og hans grublende riddere ind på rette spor.

Nyd hendes outfit i det afgørende slag: En sjælden set blanding mellem haute couture og stenalder.

"King Arthur" er en pudsig film. Solid action, der i en enkel sekvens - en kamp på en frossen flod - hæver sig over det jævne og forudsigelige tilsat en masse tvivlsom historieskrivning samt diverse skvalder om frihed og loyalitet.

Udført af ret så ukendte skuespillere (undskyld, Mads) med skuespilpræstationer på det jævne (undskyld igen, Mads). Nok fordi disse spillere skal kæmpe med ret løshåndede persontegninger.

Ikke noget, der rigtig løfter sig, men alligevel tilpas underholdende.

En legende som et jævnt underholdende frikvarter, der hurtig vil blive glemt.

Og så venter vi bare på, hvornår Hollywood får øje på Holger Danske!
  • fyens.dk