Kunst: Jord på hjernen i Faaborg

"Fynsk Landskab, i baggrunden Kjærum og Ebberup Banker" hedder Dankvart Dreyers maleri fra 1838-39. Som mange af tidens landskabsmalerier blev det malet med udsigt fra et højt punkt. Foto: Malene Birkelund

Kunst: Jord på hjernen i Faaborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Faaborg Museum beviser med sin ny udstilling, "Jordforbindelser", at klassiske værker sagtens kan føre bevis for nye vinkler i en aktuel diskussion som klimaforandringer.

Af jord er du kommet. Sætningen vil ikke forsvinde fra mit hoved, mens jeg ser mig om på Faaborg Museums udstilling om jord - eller det, der her så smukt kaldes "planetens hud". Heller ikke selv om øjnene straks genforelsker sig i guldalderens romantiske skildringer af dyrkede marker, grønne lunde, vidtstrakte landskaber af bakkedrag og særlige markeringer som Møns Klint. Der er masser af detaljer at fortabe sig i, men mens jeg ser på værker af Jens Juel, J.Th. Lundbye, L.A. Ring, Peter Hansen, C.W. Eckersberg og - min personlige yndling - P.C. Skovgaard, som bare er nogle af de kunstnere, museet viser, ringer sætningen med de fem ord stadig i mine ører.

Af jord er du kommet. Til jord skal du blive.

Umiddelbart er det en stor forskningsopgave for arkæologer og geologer, som museet har kastet sig over, men det viser sig, at de to faggrupper ikke er ene om at føre bevis for, hvordan vi har behandlet jorden. Med deres romantiske versioner af landskab viser malerne, hvad der var samtidens opfattelse af naturen, og hvilken værdi jorden havde.
Fra anmeldelsen
Jordforbindelser
Udstillingen "Jordforbindelser - dansk maleri 1780-1920", der kan ses på Faaborg Museum, er lavet i samarbejde med tre andre museer - Fuglsang Kunstmuseum, Ribe Kunstmuseum og Den Hirschsprungske Samling".Udstillingen bygger på flere års forskning, og der er udkommet en bog med dette materiale.

Den målbare værdi

Det er ikke underligt, hvis man får jord på hjernen på Faaborg Museum, for på mere end én måde går udstillingen bogstaveligt talt i dybden med det grundlæggende, men oversete motiv, som jord er.

Alligevel er der ikke tale om hvilken som helst slags jord - det er jord, som er målt op og kultiveret, jord, som mennesket har været i berøring med. Med andre ord dykker vi ned i det såkaldt antropocæne landskab (menneskeskabt natur, red.) og den udvikling, det har taget gennem de seneste 200 år.

Umiddelbart er det en stor forskningsopgave for arkæologer og geologer, som museet har kastet sig over, men det viser sig, at de to faggrupper ikke er ene om at føre bevis for, hvordan vi har behandlet jorden. Med deres romantiske versioner af landskab viser malerne, hvad der var samtidens opfattelse af naturen, og hvilken værdi jorden havde.

Man kunne ikke alene næsten se velfærden vokse op af jorden; den kunne også måles og indvindes og effektiviseres, og her er vi nu.

Præcis og skarp

Der er i udstilingen blevet plads til brugte, fysiske redskaber, jordprøver af samtidskunstneren Rune Bosse og sågar en pavillon i Svanninge Bakker, bygget af Camilla Berner, der nærmest er blevet sin hjemegns huskunstner. Men det er først og fremmest sanseligheden i de klassiske 200 år gamle malerier, der vækker til eftertanke om vores nutidige jordforbrug.

Det klæder dem i den grad at få trukket en moderne fortælling om klimaforandringer ned over sig. Det giver nyt liv.

Det er en modig udstilling, som ikke mindst lykkedes ved hjælp af nogle korte, præcise introtekster, som retter så skarpt fokus mod vinklen, at mine øjne uden besvær begynder at se anderledes på de genkendte værker. Og så hovedet som antydet pludselig genlyder af jord-ord, som på grund af "Jordforbindelser" nu har fået ny betydning.

Jordforbundetheden i fortiden, nutiden og fremtiden er ikke til at komme udenom, og det er klart, at det oversete motiv er mere grundlæggende for os, end vi til dagligt er bevidste om. Kan du ikke komme i tanke om, hvor meget, vores kultur er påvirket af den måde, vi bruger jorden på, kan du jo tage og stikke en finger i ... ja, jorden. Eller tage på Faaborg Museum.

Udstillingens budskab bevæger mig på samme måde som Ludvig Holsteins ord i digtet "Det lysner over agres felt":

"Og det er al den jord, jeg har, og alt hvad jeg begærer. Jeg håber, det går an, jeg ta´r, hvad mine såler bærer".

Udstillingen "Jordforbindelser" kan ses på Faaborg Museum til 21. maj 2018.

Kunst: Jord på hjernen i Faaborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce