Anmeldelse

Mezzosopranen Tuva Semmingsen og Esbjerg Ensemble gæster hos Kammermusik Odense.

Koncerten havde titlen "Kvindestemmer", men kunne også godt have heddet "Portræt af Tuva". For publikum i den fyldte Odense Valgmenighedskirke fik igen bevis for, at Tuva Semmingsen hører til blandt de mest alsidige sangere her i landet.

Hendes specialitet, barokopera, skulle vi ikke snydes for, så "Ombra mai Fu" fra Händels opera "Xerxes" var naturligvis med, mens en anden elsket arie fra samme epoke, Didos afsked "When I am Laid in Earth" fra Purcells "Dido og Æneas", blev sunget med mikrofon som en smækker jazzballade, en genre, eftermiddagens solist så fint også behersker.

Programmets sammensætning syntes at stritte i flere retninger, sådan lidt tilfældigt i sine intentioner, men med god vilje og fin hjælp fra den ledsagende mundtlige præsentation og teksthæftet gav kontrasterende eller parallelle elementer i værk-valget alligevel på en måde mening. Hans Abrahamsens ordløse "Herbstlied" dannede med sit sørgmodige, lyriske tonesprog en smuk overgang til Ravels "Chansons madécasses" fra 1926. Tre sange med fløjte, cello og klaver, to erotiske og meget smukke digte samt en såre anti-imperialistisk lektie i sangen "Aoua!" om den hvide mands tyranni på Madagaskar. Den kontrast forstod Tuva Semmingsen så fint at få udtrykt.

Kontraster var der sandelig også i sammenstillingen af den finske komponist Lotta Wennäkoskis to sange fra den sceniske sangcyklus "En kvindes kærlighed og liv" fra 2003 med en af sangene fra Schumanns værk af samme navn. Vemodige, på én gang introverte og ekspressive syntes de to sange til tekster af kvindelige finske digtere, mens Schumanns "Seit ich ihn gesehen" udtrykker en opofrende men dyb, dyb kærlighed til manden.

Uddraget af Wennäkoskis værk var dog her for kort til, at man kunne vurdere dets dybere sammenhæng. Med skiftende besætninger sørgede det velspillende Esbjerg Ensemble for veloplagt medspil, men udfoldede sig også alene med mere muntre toner undervejs, og godt for det, ellers havde tungsindet da fået overtag.

Arnold Schönbergs "Die Eiserne Brigade", skrevet midt under Første Verdenskrig, var et herligt bekendtskab, en fyrig march, ja, men også grotesk kabaretmusik, tilsat hanegal og andre dyrelyde. Som parallel hertil fyrede ensemblet Maxwell-Davies' "Pavane no. 2 after Henry Purcell" (1968) af for fuld styrke.

Koncerten sluttede med et genhør fra Den Fynske Operas opsætning af islandske Steingrimur Rohloffs "Lysistrate" for samme besætning. Med mikrofon, loop og anden teknik gav Tuva Semmingsen operaens slut-arie " Glem", nok ment som en slags kontrast til Purcells "When I am Laid in Earth", med Didos opfordring til at huske på hende "... remember me". Smukt, inderligt, gribende udtrykt af Tuva Semmingsen som Lysistrate. To ekstranumre, bl.a. Seguidillaen fra "Carmen", syntes inderligt overflødige i sammenhængen.

Om koncerten:

Odense Valgmenighedskirke 21. januar 2018. Medvirkende: Tuva Semmingsen, mezzosopran, Esbjerg Ensemble. Arr. Kammermusik Odense.

  • fyens.dk