Filmanmeldelse

Den tyske film "Farvel til Tyskland" skildrer livet i en transitlejr for jøder efter 1945. Hovedpersonen er en vittig hund, en charmerende kvindebedårer og en sørgende jødisk sjæl. Den tyske skuespiller Moritz Bleibtreu spiller ham for fulde gardiner og gør filmen yderst seværdig.

Efter Anden Verdenskrig samlede man overlevende fra KZ-lejrene i transitlejre, før de rejste videre. De fleste ville til USA og nogle til Palæstina, mens kun få blev tilbage i Tyskland. Det er livet i en af disse transitlejre, der er motivet i instruktør Sam Garbaskis film "Farvel til Tyskland". Der er lavet mange film om livet om KZ-lejrene, men kun få om tiden lige efter krigens afslutning. Sam Garbaski har ikke givet sig selv en let opgave, for de overlevende havde dybt traumatiske oplevelser bag sig, og det synes klart, at instruktøren ikke ville lave endnu en holocaust-film med sønderknuste skæbner. "Farvel til Tyskland" er en blanding af komedie, krimi og tragedie, og jeg ved ærligt talt ikke, hvad man skal kalde den genre, men den er svær at få til at blive vellykket. Der skal ingenting til, så kæntrer en sådan film og bliver hverken komdie, tragedie eller troværdig.

I transitlejren forsøger David Bermann, spillet af Moritz Bleibtreu, at skabe sig et nyt liv. Sammen med en række venner starter han en forretning, hvor de sælger linned og håndklæder til tyskerne. De bruger alle mulige kneb og snyder gerne køberne, men moralsk undskylder de sig med, at de derved hævner sig en smule på det forhenværende herrefolk. Imidlertid har David Bermann et problem, for de amerikanske besættelsesmyndigheder mistænker ham for at have samarbejdet med nazisterne i KZ-lejren. Der var i lejrene jøder, der var i vagtgrupper, de såkaldte Kapo'er, eller på anden måde fik privilegier. Efter krigen var disse privilegerede jøder forhadte af andre tidligere fanger, og nogle af dem blev tiltalt for forbrydelser begået i lejrene. David Bermann er under mistanke, fordi han var opført på en liste over jøder med særlige privilegier.

Filmen skildrer med humor vennegruppens forsøg på at skrabe penge sammen, der kan bringe dem til USA, og sideløbende får vi scener med David Berman, der afhøres af en ung, smuk, kvindelig, jødisk-amerikansk forhørsleder, Sara Simon, spillet af Antje Traue, hvis egen familie var fornuftig nok til allerede at forlade Tyskland i 1933, da nazisterne kom til magten. Det viser sig under afhøringerne, at David Bermann var lejrens morsomme mand, der var strålende til at fortælle vittigheder, og som også lejrkommandanten syntes var morsom. Dette talent viser sig både at være en vej til overlevelse, men også en vej til moralsk fortabelse, og filmen lader David Bermann vikle sig ind og ud af sine forklaringer, der overrasker og efterlader både forhørslederen og publikum med et ønske om, at han klarer sig fri.

De to parallelle handlingsforløb bliver knyttet smukt sammen, og undervejs fortælles med tilbageblik historier fra lejrene, der giver vennegruppens personer tyngde. Filmen byder på en række overraskelser, der indebærer en tragisk konsekvens for en af gruppens medlemmer, og igennem de mere muntre scener skimtes hele tiden tragikken og forhistorien. Da vennerne henfalder til bitre erindringer, muntrer David Bermann dem op med ordene. "Husk, at Hitler er død, og vi lever."

Det er ikke en ubetinget vellykket film. Den mangler i nogle afgørende scener mere dybde, og nogle af dialogerne er en smule kunstige. Det erotiske forhold mellem David og forhørsleder Sara er desuden så forudsigeligt, som tænkes kan. Men som et bud på, hvordan livet kunne forme sig blandt de overlevende i disse måneder efter KZ-lejrene var blevet tømt, rammer filmen noget troværdigt. Den bygger på en dokumentarisk roman af forfatteren Michel Bergmann, der skrev en bog om sin families skæbne under holocaust, og som har været med på manuskriptsiden. Filmen står og falder med skuespilleren Moritz Bleibtreus spil i hovedrollen. Bleibtreu har haft en række roller i internationale film som Steven Spielbergs München (2005), og han spillede terroristen Andreas Baader i The Baader-Meinhof Kompleks (2008). Her er han både den muntre sælger, den charmerende Don Juan, den sørgende jøde, den udspekulerede KZ-fange og den forbitrede hævner. Det er ikke nogen let opgave at få disse roller til at gå op i en enhed, men Moritz Bleibtreu gør det overbevisende.

Som et overraskende bud på en fortælling om tysk-jødisk historie efter holocaust er denne film vellykket, og selv om den ikke er noget mesterværk, så følger man intenst vennernes forsøg på at tjene skillinger, så de kan sige farvel til Tyskland og Davids forviklinger. Det ender med, at han som den eneste bliver i Tyskland, for som han siger, så kan man ikke overlade landet til tyskerne.

"Farvel til Tyskland"

Komediedrama, tysk/belgisk/luxemburgsk, 102 minutter, tilladt over 11 år.

  • fyens.dk