Filmanmeldelse

Selvom "I, Tonya" skøjter for let hen over dramaet, leverer skuespillerne storslåede præstationer i fortællingen om én af vor tids mest skandaliserede sportsstjerner.

Tonya er "white trash". Hendes kæft er beskidt, hun ryger som en skorsten, og så har hun konstante og voldelige kampe med sin mor, der i øvrigt er langt værre end sin datter. Det er dette billede, man får serveret i "I, Tonya" om den skandaleombruste Tonya Harding, der op igennem 1980'erne og 1990'erne blev en berømt kunstskøjteløber. Som den første amerikaner nogensinde formåede hun at lave det sagnomspundne "triple axels"-spring i en konkurrence, og allerede her ligger der altså et drama om den fattige pige, som bliver stjerne i den mest pudrede sportsgren af dem alle. Men vent! Der er mere ...

For Tonya Harding blev først rigtig verdenskendt, da hun blev beskyldt for at have medvirket til at skade sin største konkurrent, Nancy Kerrigan, frem mod OL i Lillehammer i 1994. Her mange år senere har Harding indrømmet, at hun faktisk kendte til planerne om at true konkurrenten, og hvordan løser man så denne tragiske historie om en kvinde, der har et gudbenådet talent, men som simpelthen er for usmart til ikke at misbruge det? Det gør man ved at lave en film, der skøjter af sted fra det ene komiske øjeblik til det næste.

Sublimt skuespil

"I, Tonya" er langt fra en typisk sportsfilm, selvom den egentlig har elementerne til det. I stedet er den en omgang hurtigklipning med personerne i nutid og datid. Denne fortællemæssige distance bruger instruktør Craig Gillespie ("Lars and the Real Girl") til at undgå at gøre "I, Tonya" alt for følelsesladet.

Omvendt er der så masser af drama, når vi følger Tonyas kampe i 1970'erne, 1980'erne og 1990'erne. Den rapkæftede skøjteløber passer overhovedet ikke ind i det polerede selskab, og Margot Robbie ("Suicide Squad") leverer en sublim præstation i titelrollen, fordi hun formår at proppe kuldslåede og svigtede følelser ind i Tonya-figuren. På samme måde er Allison Janney ("Niceville") forrygende som den cerut-osende mor, der er bitter på verden, og som ser en mulighed for at torturere sin datter frem til succes. Den første time er således sorthumoristisk og underfundigt filmguf, men da "I, Tonya" skal til at rulle dramaet om optakten til OL i 1994 ud, bliver det hele en smule for stereotypt. Tonyas mand (Sebastian Stan) og hans kumpaner er bestemt ubegavede, men det bliver aldrig rigtig belyst, hvordan de kan gå fra at ville true konens konkurrent til faktisk at skade hende fysisk. Det skal dog ikke tage noget fra Margot Robbie og Allison Janney, der leverer komisk timing og tilmed rørende skuespil i en film, som funkler i al sin akavethed.

"I, Tonya"

Komedie, amerikansk, 119 minutter, tilladt over 11 år.

  • fyens.dk