Filmanmeldelse

"Game Night" er voldelig, blodig og skrupforvirret, men også citerende, refererende og koncentrationskrævende morsom.

Det er altid respektfuldt over for filmen, hensynsfuldt over for ens medpublikum og ofte informativt eller absurd morsomt at blive siddende i sit sæde, til efterteksterne har rullet færdig. Til "Game Night" er det absolut bydende nødvendigt, da hele opklaringen af det vildt indviklede og skrupforvirrede plot foregår under disse eftertekster og endda nyt og opfindsomt er kædet direkte sammen med rollelisten: Frækt anderledes og totalt opmærksomhedskrævende, som også hele filmen er.

I starten af "Game Night" tror og håber vi vidende og intelligente publikummer endda, at det vil være muligt at lege med: Besvare spørgsmål, løse gåder, indtil tempoet på både spil, ageren, gæt og grimasser går totalt amok i rablende vanvid.

Som titlen så præcist siger, er "Game Night" tæt beslægtet med to tidligere film: "Date Night" og "The Game". Som i "Date Night" udsættes et helt almindeligt ægtepar her for de mest vanvittige, livsfarlige begivenheder, som fremkalder det tapreste, sejeste og mest opfindsomme i dem, og som i "The Game" er nogle af disse vanvittige, voldelige, actionmættede begivenheder også her måske iscenesatte og betalte scenarier, eller de er måske helt ægte.

Udfordring

I "Date Night" fra 2010 er Steve Carell og Tina Fey det solide ægtepar, der rammes af de vildeste uheld, som ændrer dem og deres liv for altid. To stærke spillere og store komikere, som af type, udstråling og talent minder meget om Jason Bateman og Rachel McAdams her i "Game Night". I "The Game" fra 1997 er Michael Douglas og Sean Penn to brødre, der konstant udfordrer hinanden i et livsfarligt, ondt spil, hvor ingen kan skelne leg fra virkelighed, præcis som her i "Game Night". Det er frækt opfindsomme "tyverier" i en film, der er sprængfyldt med "Besserwisser"-leg og lækre indforståetheder. Ja, med tanke på al "Game Night"s fup, snyd og laden som om er jeg sikker på, at citaterne fra og ligheden med disse beslægtede værker er endnu en leg og en udfordring, denne gang af publikum.

I centrum af denne omgang grinagtig galskab er en historie om to rivaliserende brødre: Den venligt pligtopfyldende Max (Jason Bateman) og den egoistisk fandenivoldske Brooks (Kyle Chandler), som ikke har set hinanden i årevis. Nu mødes de til en spilaften først i Max' parcelhus, derefter i Brooks' luksuspalæ, og det er her, det voldsomme kidnapningsdrama starter: Måske på bestilling af Brooks, måske på bestilling af nogle, der vil gøre det af med ham? For er Brooks broren fra helvede, fra himlen eller fra et helt andet sted? Lige så umuligt som det er at svare på legens spørgsmål, lige så umuligt er det at gætte handlingens forløb endsige slutning.

"Game Night"

Komedie, amerikansk, 100 minutter, tilladt over 15 år.

  • fyens.dk