Det er snart 100 år siden, at lydfilmen banede sig vej ind på filmmarkedet og tog over efter stumfilmen. Men flere steder dyrkes de gamle, lydløse film stadig, akkompagneret som i sin tid af livemusik som lydspor. I Thomas Kingos Kirke kan man for første gang opleve en vaskeægte stumfilmskoncert.

I spillefilmens spæde tid var normen, at hverken tale eller lyd fandtes på selve filmsporet. Monolog, dialog og fortællerbemærkninger blev klaret med mellemtekster og nærmest karikeret skuespil med flittig brug af mimik og gestik.

Selvom selve den såkaldte stumfilm var lydløs, blev høresansen ikke nødvendigvis understimuleret. Til mange af stumfilmfremvisningerne i de første to årtier af det 20. århundrede, inden talefilmen for alvor begyndte at slå igennem, blev de levende billeder nemlig ledsaget af live orgel- eller klaverspil.

Det fortæller organist i Thomas Kingos Kirke Torben Krebs.

- I USA havde man i rigtig mange biografer store koncertorgler, der blev brugt både som åbner og som lydspor under filmen. Også herhjemme havde vi i den københavnske biograf Palladium et stort og spektakulært, luftdrevet underholdningsorgel, som man anvendte til filmfremvisninger, siger Torben Krebs.

Gamle film med nutidigt lag

Selvom det snart er 100 år siden, at den synkrone afspilning af billede og lyd blev teknisk farbar og siden overtog filmmarkedet, er der tilsyneladende stadig noget over både de gamle film og den gamle fremvisningsform, som kan tiltrække tilskuere.

Blandt andet kan man i den berlinske biograf Babylon flere gange dagligt overvære stumfilm, som biografens faste organist sætter improviserede orgeltoner under, på samme facon som for 100 år siden.

Ifølge Torben Krebs er der noget nostalgi over de gamle stumfilm og måden, man så dem på.

- Når man snakker om film i dag, skal der gerne ske utroligt meget hele tiden. I de gamle stumfilm er der mere ro på. Det går ikke så stærkt i stumfilm, og så er kombinationen med musik i min optik betagende. Ikke mindst fordi det er improviseret musik, hvilket betyder, at filmen får tilført et nutidigt lag, siger Torben Krebs.

En ny tradition

Endnu ingen danske biografer eller iværksættere har helliget en biografsal til såkaldte stumfilmskoncerter, men nu agter Torben Krebs at udbrede fænomenet.

I en romersk kirke spillede organisten i januar sidste år stumfilmskoncert til den italienske film "Quo Vadis" fra 1913, og en tilsvarende koncert og filmfremvisning vil han i næste uge give på hjemmebanen i Thomas Kingos Kirke.

- Jeg har spillet andre steder før, og jeg har da også en københavnsk kollega, som spiller stumfilmskoncerter rundt omkring, men det bliver første gang i Thomas Kingos Kirke, siger Torben Krebs, der har været organist i kirken siden maj sidste år.

Siden sin ansættelse har han arbejdet på at opbygge en stor koncerttradition omkring kirken.

- Der har da bestemt været mange interessante koncerter før, men jeg prøver at intensivere og udbrede paletten, siger han.

Den relativt nye Odense-organist håber da også på, at filmkoncerter kan gå hen at blive en tradition.

- Det er i al fald noget, der med garanti er en stor oplevelse, siger Torben Krebs.

Stumfilmskoncerten "Quo Vadis" vises og høres i kirkerummet i Thomas Kingos Kirke 24. januar klokken 19.30.

  • Af: