Judy Garland var en urkraft og et skrøbeligt menneske

"End of the Rainbow" udspiller sig i London ved årsskiftet 1968-69, hvor Judy Garland skal optræde i natklubben Talk of the Town. En del af handlingen foregår på hendes hotelværelse. Betty Glosted spiller Judy Garland, Jon Lange (t.h.) er hendes mand og manager, Mickey Deans, og Keld Heick spiller hendes pianist, Anthony. Foto: Emilia Therese

Judy Garland var en urkraft og et skrøbeligt menneske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Betty Glosted fejrer sit 40-års skuespillerjubilæum med at portrættere et sine største idoler i forestillingen "End of the Rainbow". Og hun går til opgaven med ærefrygt.

Fra Judy Garland som 17-årig fik sit store gennembrud som Dorothy i "Troldmanden fra Oz", og til hun døde af en overdosis 30 år senere, var filmstjernens liv præget af skandaler, misbrug og svigt. Så intet ville være lettere end at skildre Judy Garlands liv som én lang deroute. Men for Betty Glosted, der spiller Judy Garland i "End of the Rainbow", der har premiere på Bastionen i Nyborg på torsdag, er det altafgørende, at forestillingen først og fremmest bliver en hyldest til en stor kunstner.

- Selvfølgelig skal vi også vise Judy Garlands sorte sider. Men de sange, hun udødeliggjorde med sin fantastiske stemme og hudløse fortolkninger, viser hendes storhed, siger Betty Glosted.

Handlingen foregår et halvt år før Judy Garlands død. I fem uger omkring årsskiftet 1968-69 forsøger den skandaleombruste stjerne at gøre endnu et at sine talrige comebacks - denne gang på natklubben The Talk of The Town i London. Handlingen viser hendes op- og nedture og kampen for at genvinde sin selvrespekt og publikums kærlighed.

Om forestillingen
"End of the Rainbow" af Peter Quilter.Iscenesættelse: Betty Glosted. Oversættelse: Allan Wahlers. Scenografi: Anders Vesterholm. Koreografi: Allan Damby.

Medvirkende: Betty Glosted, Jon Lange og Keld Heick samt et femmands orkester under ledelse af Bent Lundgaard.

Opføres på Bastionen i Nyborg fra 21. februar til 17. marts.
Judy Garland (Betty Glosted) og pianisten Anthony (Keld Heick) i en stille stund i garderoben. Foto: Emilia Therese
Judy Garland (Betty Glosted) og pianisten Anthony (Keld Heick) i en stille stund i garderoben. Foto: Emilia Therese

Betty har det hele

Når "End of the Rainbow" markerer Betty Glosteds 40-års skuespillerjubilæum, er det koreografen og teaterfrisøren Allan Damby og journalisten Allan Wahlers fortjeneste. Tilsammen udgør de Damby & Wahlers Teaterproduktion:

- Vi så traileren til sceneudgaven med Tracie Bennett og kom med det samme til at tænke på Betty, for de to har mange af de samme kvaliteter. Vi skrev til dramatikeren Peter Quilter og fik ham til at maile os manuskriptet. Det læste vi for hinanden samme nat, og undervejs græd og grinede vi så meget, at vi ikke var i tvivl om, at vi skulle sætte forestillingen op, siger Allan Wahlers.

- Forestillingen er tragikomisk, så hvis den skal gå hjem, kræver det, at Judy Garland bliver spillet af en kvinde, der udover at mestre klassisk skuespilkunst også har et udpræget komisk talent, en god sangstemme og masser af timing. Alt det har Betty, supplerer Allan Damby.

Allan Damby (t.v) og Allan Wahlers udgør Damby & Wahlers Teaterproduktion, der står bag opsætningen af
Allan Damby (t.v) og Allan Wahlers udgør Damby & Wahlers Teaterproduktion, der står bag opsætningen af "End of the Rainbow". Foto: Emilia Therese

Nærmest som en dans

Judy Garland har altid været et af Betty Glosted største idoler, så hun betænkte sig ikke længe, før hun sagde ja til udfordringen. Betty Glosted vidste instinktivt, at hun ikke ville "give Judy Garland væk til en anden instruktør", så i tæt samarbejde med Allan Damby står hun selv for iscenesættelsen.

- Betty og jeg har lavet en minutiøs drejebog, nærmest koreograferet som en dans. Under prøverne har jeg været Bettys øjne, for hun kan jo ikke se sig selv, når hun spiller. Vi har samme syn på, hvad der virker, og er enige om hvor det er, vi vil hen. Men jeg er ikke uddannet instruktør, så jeg må stole på min fornemmelse som menneske, siger Allan Damby.

Sådan gjorde Judy

Det vigtigste for Betty Glosted og Alan Damby har været at få personen Judy Garland på plads, så det portræt, forestillingen tegner, også visuelt kommer så tæt på mennesket som muligt. Så de har set timevis af film, interviews og youtube-klip, fundet billeder, trykt materiale og lydoptagelser:

- Jeg har kopieret Judy Garlands særlige kendetegn ned til mindste detalje. Hendes armbevægelser, måden hun strøg hånden over panden på, og hendes poseringer, der virkede kunstige, men som skyldtes, at hun havde sindssygt ondt i ryggen. I begyndelsen føltes det akavet, men nu virker det naturligt, for det var sådan, Judy gjorde, forklarer Betty Glosted.

Grænseoverskridende

For Allan Damby at se er Betty Glosted kommet grænseoverskridende tæt på Judy Garland: - Første gang du stod i én enkelt spot og sang, var det tydeligt, at du selv blev bevæget.

- Jeg har altid elsket Judy Garlands sange, så det er med ærefrygt, jeg synger dem. Ud over at være intenst nærværende havde hun en helt enestående klang. Den vil jeg aldrig kunne klone, men jeg har lært en teknik, så jeg i enkelte øjeblikke kan kopiere klangen, som gjorde hende til sin generations største sanger, siger Betty Glosted.

Medaljens bagside

Og så vender Betty Glosted tilbage til det, der er hendes intention med forestillingen: at skabe et nuanceret billede og hylde en stor kunstner, der blev slidt alt for tidligt op.

- Når Judy Garland var ovenpå, har hun været en fest at være sammen med. Hun var en urkraft, men hun var også alkohol- og pillemisbruger og indlagt flere gange på psykiatrisk hospital. Hendes talent og berømmelse var enorm, men bagsiden af medaljen var branchens umenneskelige pres, urimeligt hårdt arbejde, overgreb, svigt og manglende selvværd, siger Betty Glosted og fortsætter:

- Judy Garlands femte og sidste ægtemand, Mickey Deans, som også var hendes manager, siger det så rammende: "Publikum elsker, når du krakelerer - men de elsker også, når du rejser dig igen".

"End of the Rainbow", Bastionen, Nyborg, premiere torsdag 21. februar kl. 19.30.

Judy Garland var en urkraft og et skrøbeligt menneske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce