Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Jeg har bare været "folk"


Jeg har bare været "folk"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

MUSICAL: Marie Markvard Andersen skal aflevere sin nyskrevne musical den 1. oktober. Men derefter er det ikke sikkert, hun skal skrive mere
Hun ved ikke endnu, hvad musicalen skal hedde, men spekulerer som en gal. For den 1. oktober skal tekst og partitur ligge færdig.

- Det bliver ikke noget problem, siger 22-årige Marie Markvard Andersen, der arbejder vågent og benhårdt hver dag med teksten og musikken, men ikke sover lige godt hver nat.

- Usikkerheden ligger jo i, at jeg har solgt skindet, men ikke skudt bjørnen endnu. Jeg har fået alle lovordene og al opmærksomheden, ihh og åhh og hvor er det fantastisk, men ingen ved endnu om det er fantastisk. Det er meget at skulle leve op til, og jeg kan da absolut være bekymret for, om det nu falder i folk smag.

- Det bliver jeg nødt til at tro på. Jeg gør mit bedste, men selvfølgelig er jeg bekymret for efteråret 2005, siger hun.

Til den tid skal hendes musikdramatiske værk opføres og dommen fældes. Det kan godt give nervøse trækninger, når man nu har vundet en konkurrence om et nyt musikdramatisk værk inspireret af H.C. Andersens univers og med 150.000 kr. i præmie.

- Jeg lavede fire scener, en sang og et kort handlingsreferat. Sendte et brev, hvor jeg forklarede om min arbejdsproces, og hvad jeg havde tænkt mig. Jeg lavede det med direkte henblik på konkurrencen, så det var ikke noget jeg havde liggende i skuffen, siger Marie Markvard.

Altid klaret sig selv

Der plejer hun ellers at have bunker af historier, digte, sange og andre skriverier liggende. Pigen, der er vokset op i Gelsted, har altid skrevet.

- Jeg var utrolig produktiv til skuffen, siger Marie Markvard, der gik i gymnasiet på Mulernes Legatskole, men forlod den efter 1.G for i stedet at udfolde sig på Den Frie Ungdomsuddannelse og derefter tage hf på VUC.

- Jeg var meget idealistisk. Endnu mere dengang end i dag. Jeg syntes, gymnasiet var et stift system, måske fordi jeg altid har været i stand til at kunne klare mig.

- Jeg havde en idé om, at det ikke skulle være andre, der bestemte, hvad jeg skulle lære og ikke lære.

- Og så havde jeg brug for større bevægelsesfrihed og selvstændighed. Jeg syntes ikke, vi lærte stoffet for stoffets skyld, eller fordi vi syntes det var spændende og relevant, men fordi "det skulle man", for at få en karakter. Det var mig i mod, siger Marie Markvard, der egentlig heller ikke havde forestillet sig, at en hf-eksamen var nødvendig, men alligevel måtte krybe til korset.

- Jeg tog timer på VUC, også musiktimer, skrev musicalen "Skisma", instruerede den og satte den op på Internationalt Hus i Odense, og tog derefter et halvt år på Herning Højskole.

Drama og musik

Nu læser hun dramaturgi på Århus Universitet, forventer at fortsætte med at læse litteratur og kulturformidling, men har ikke et bestemt job i tankerne.

Hun drømmer således ikke om at blive dramatiker eller komponist. Det vil sige: det drømmer hun ikke nødvendigvis om.

- Jeg drømmer om at lave alt muligt, om at kunne veksle mellem mange ting, skrive, undervise, være projektleder, kommunikationsrådgiver og tekstforfatter. Eller instruktør, pr-mand på et teater eller skrive dramatik elmusik.

- Jeg har det sådan, at jeg må se, hvilke chancer der byder sig, og så håber jeg, at den bredde, jeg leder efter, er o.k., for det er selvfølgeligt et problem, hvis man kun søger specialister.

- Men hvis nu denne her konkurrence og musical åbner nogle døre, så siger jeg sandsynligvis ja til det. Gør den det ikke, så er det helt o.k., siger hun.

H.C. Andersen

I arbejdet med den unavngivne musical genlæste hun H.C. Andersen for at finde ud af, hvad det var, hun godt kunne lide ved ham.

Og fandt ud af, at det specielt var hans sprog, hans poetiske, enkle og symbolske måde at fortælle på.

- Jeg er jo vant til dagens litteratur og drama, hvor den psykologiske dimension spiller en stor rolle. Men HCA's hovedpersoner lærer du ikke særlig godt at kende, og jeg syntes, det var spændende at tage fat lige netop der, fordi det ligger langt fra, hvad jeg normalt selv ville gøre. Langt fra min egen måde at skrive på.

- Jeg prøver at vise tingene i enkle, rene billeder, og jeg forsøger at skrive en lineær fortælling i modsætning til en cirkulær fortælling. Der er mange ting, HCA ikke vender tilbage til, ligesom han præsenterer personer, som vi aldrig hører noget til senere. Der dukker en mand op, og så færdig. Det må man jo aldrig gøre i en moderne, traditionel fortælling, siger forfatteren og komponisten, hvis udgangspunkt har været "en pige og hendes rejse". Eksemplerne kune være "Den lille havfrue", "Snedronningen", "Den lille pige med svovlstikkerne", og "Tommelise".

- Der er ikke nødvendigvis tale om en fysisk rejse, men en rejse mod at blive voksen, mod at blive kvinde. Og i den sammenhæng er det svært at lade den psykologiske dimension ligge. Det bliver kedeligt på én eller anden måde. Man beholder distancen, men man skal ind og føle og mærke, specielt når der er musik til, siger hun, som kalder sit drama for en tidløs historie i en blanding af et eventyr- og science-fiction-univers.

Musikken

Musikalsk forsøger hun at ramme så mange genrer som muligt i de 10 store numre og formentlig fire mindre, der kommer med i musicalen.

- Jeg skriver spændinger og billeder, men hitmageri er der ikke tale om, siger hun, der altid har spillet klaver og helst det, hun selv finder på.

Det store tekniske geni bliver hun dog aldrig, og naturligvis har hun udover klaveret computeren til hjælp.

Arrangementerne til det 10 mand store orkester lader hun dog sin gamle musiklærer fra Vesterdal Ungdomsskole om at klare. Hun er mere interesseret i at lege med tangenterne, at finde på og i det hele taget bruge ørerne mere end fingrene.

- Jeg tror det handler om fantasi og vedholdenhed. Og så et godt musikprogram på computeren, siger hun om sine selvlærte komponistevner.

Selv vil hun helst lytte til jazzmusik, hyggejazz for at være helt præcis, musicals men også noget rock, pophits og lidt klassisk.

- Jeg lytter til det meste inden for musical-genren. "Rent" er jeg vild med, men også "Sound og music", "My Fair Lady", "Spillemand på en tagryg", "Atlantis" og "Chess".

- Desværre blive musical-genren ikke regnet for noget. Den bliver undervurderet, og det er en skam, for genren har nogle muligheder i sig. Det kan være uhyre flot, komplekst og poetisk. Men det kan også være hamrende banalt, og desværre er det ikke altid ,der bliver lagt mærke til forskellen, siger Marie Markvard, som både er stolt og glad for det skulderklap, hun har fået.

- Jeg har både fået skulderklap og penge, så jeg kan koncentrere mig om opgaven. De ydre rammer kan således ikke blive bedre.

Et tegn på, at pigen fra Gelsted er nået langt siden de magiske somre på Frøbjerg Bavnehøj-scenen.

- Dengang var jeg bare "folk", som hun siger.

Jeg har bare været "folk"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.