Cd-anmeldelse

Menneskestemmen er unik, den kan meget mere end alle andre instrumenter. Den kan sjæle sig igennem de skønneste melodier, den kan endda næsten udtrykke sjælens inderste.

Pernille Mejer vil her på sin anden udgivelse i eget navn så meget, ja alt for meget, med sin stemmes kunst. Hun vil hylde Wayne Shorters enkle og fine melodier, hvilket hun gør med tre versioner af "Iris", "Ana Maria" og "E.S.P." til egne danske tekster. Det er på én gang nænsomt og elegant, men også heftigt improviserende og eksperimenterende, loyalt bakket op af Anna Roemer (guitar), Calle Brickmann (klaver), Matthias Petri på bas og Andreas Svendsen bag trommerne.

Men så virker det til gengæld samtidig noget uforståeligt, nærmest provokerende, at lade disse tre kompositioner supplere med new yorker-jazzede versioner af Tove Ditlevsen- og Halfdan Rasmussen-tekster. Også "Den blå Anemone" og "Forelsket i København" i godt nok flot gennemarbejdede vokale arrangementer synes noget malplacerede, selvom de måske nok alle repræsenterer "den gode melodi". En slowmotion-udgave af den fine danske sang "Sensommervise" virker næsten som helligbrøde, mens Kai Normann-Andersens "Glemmer du" med Pernille Mejer helt alene med sin stemme får nakkehårene op. Altså en udgivelse, der stritter i en hel del retninger.

Jazz: Pernille Mejer: "Iris"

Gateway Music

  • fyens.dk