Janàceks sangcyclus: Den simple bondedrengs kvaler

Fra venstre Julius Drake, dennes nodevender, det tre personers store kor, Ekaterina Semenchuk og endelig tenoren, engelske Nicky Spence. Foto: Iben Friis Jensen

Janàceks sangcyclus: Den simple bondedrengs kvaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Musik for primært flygel og tenor var det usædvanlige tilbud til minifestivalens 2. dag under Sommerkoncerter på Langeland.

Bøstrup: Leo Janáceks sangcyklus, "Dagbog for en forsvundet" (1917-19) er en samling på 22 små sange, der i pianisten Julius Drakes forklaring handler om den unge mand, som arbejder hårdt på marken og her bliver betaget af sigøjnerpigen Zefka. Men hvis han følger sin forelskelse, vil hans forældre måske ikke vide af ham længere.

What to do? Med andre ord et rigtigt plot, som ellers mange gange kan være svære at få øje på i operagenren. "Dagbog for en forsvundet" kaldes da også et værk for piano, to stemmer og kor og er en kombination af kor, recitation og opera, skrevet som simple digte på tjekkisk dialekt for bedre at gengive, hvad der foregår i den unge uuddannede og udannede bondedrengs indre.

Samtidig er det somom, Janàchek virkelig har siddet og har ladet sig inspirere af digteren Josef Kaldas ord - både ordlyden og meningen med ordene - mens han har komponeret. Musikken følger parallelt de sungne lyde og understreger samtidig følelses-stadierne.

Så selvom tenoren Nicky Spence synger på tjekkisk - uden sanghæfte - er der visuel hjælp at hente i hans kropssprog og tone.

Ingen er i tvivl om, hvornår han bogstaveligt oplyses indefra af synet af den forførende Zefka, ingen er i tvivl, når han knokler bag ploven, ingen er i tvivl om hans dybe overvejelser eller det vemod, der griber ham, da han har taget sin beslutning og siger farvel til familien.

Dagbog for en forsvundet
Bøstrup Kirke, søndagEkaterina Semenchuk, mezzosopran

Nicky Spence, tenor

Julius Drake, flygel

Kor fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Himmelsk kor

I sandhedens tjeneste må det tilføjes, at publikum faktisk også får udleveret hele teksten på engelsk, men uden Nicky Spences mimik og store stemmevariation, vil man uvægerlig løbe sur i de mange sider.

Så vidt så godt. Kritikken er kun komponisten Leo Janàcek ansvarlig for.

Især ville jeg have ønsket en større rolle til sigøjnerpigen Zefka og det oprindelige tre kvinder-store kor.

Koret, som her er to kvinder og en mand fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, skal i følge komponisten synge fra et sted i det fjerne, men har stemmer så himmelske, at det er ærgerligt kun at skulle høre dem i fire små sekvenser.

Mere Zefka, tak

Også Zefka - sunget af den russiske mezzosopran, Ekaterina Semenchuk - har kun en ganske lille rolle, og efter lørdagens koncert med hende som solist, havde jeg glædet mig til et genhør. Meget meget få toner har Janàcek begavet mezzosopranen med.

Her kunne jeg så også indvende, at Ekaterina, som aftenen før har vist sit publikum en flirtende Carmen, måske godt kunne gøre sin Zefka lidt mere sanselig indsmigrende. Som bejler ville jeg næppe tro, at jeg havde nogen chance, når hun giver sin kraftfulde stemme gas.

Janàceks sangcyclus: Den simple bondedrengs kvaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce