Syv nyuddannede kunstnere fra Det Fynske Kunstakademi har indtaget Brandts med en udstilling, der puffer til nutidens udfordringer.

Det risler med vand og bevæger sig i bølger i kunstakademielevernes afgangsudstilling i år. 

Det rammer mig som en overraskende men behagelig brise. Et mere hårdtslående spark havde måske været på sin plads frem for dette rolige puf, når man husker på hvilke forhold, de nyuddannede kunstnere bliver budt:

På de ydre linjer lukker verden sig om sig selv, uanset om nedslaget er flygtninge, kønsroller, politik eller økologi, og man kan tilsyneladende sætte ordet "kaos" foran alle emnerne.

På de indre linjer lever institutionen Det Fynske Kunstakademi i et limbo mellem manglende politisk opbakning og en snarlig tilværelse som hjemløs.

Der er nok at tale om og reagere over.

Tidsånden nagles

Efter at have fundet sted i filialen i Jernbanegade i nogle år, er afgangsudstillingen tilbage i moderskibet - få meter under 4. sal, hvor de syv nye kunstnere har tilbragt de seneste fem år sammen.

Måske er det derfor, anslaget virker roligt, lige så snart man træder ind i rummet og de mangeartede installationer.

Måske er det kontrasten til de store metaudstillinger, som Brandts de senere år har gjort til sit varemærke. At kigge ind i de unge kunstneres univers er som at besøge et hjemmebageri frem for et stort konditori, men det betyder jo hverken, at ingredienserne mangler, eller at kagerne ikke smager godt.

Tværtimod bliver mange visuelle smagsløg testet i rummet. Som når havetrampolinen, der for længst er blevet den mest velplejede staude i danske baghaver, er groet til med halm, eller naturens internet manifesterer sig med blandt andet en elektrificeret bøgeplanke.

Der er coverversioner af klassiske skulpturer og parafraser over japanske træsnit, og hver for sig rammer det direkte ind i tidsånden.

Jordbundethed

Uddannelse er en dannelsesrejse, der kan føre mange steder hen, og de syv unge kunstnere er havnet syv forskellige steder. Her er nyere medier som video og lyd, men også traditionelle håndværk som akrylmalerier og installationer. 

Værkerne bærer præg af at være bygget på SU, men dogmet synes samtidig at sætte idéerne fri.

Det er mere handling end det er forvandling i rummet, men sådan en jordbundethed kan netop også bidrage med et forfriskende realistisk syn på verden, som vi er flere, der efterlyser - også når vi åbner for medierne.

Til sammen er helheden et rimeligt bud på hvilke emner, der optager tidens unge og de mange sprog, kunsten har givet dem. Det ender med at blive en seværdig udstilling for alle, der lever i nutiden og interesserer sig for fremtiden. Jeg går der fra fuld af håb.

 

Past-Present. Afgangsudstilling for Det Fynske Kunstakademi. Brandts. Til 30. juli 2017.

  • Michael Bager

    Af:

    Uddannet journalist fra DjH, ansat på Fyens Stiftstidende siden 1997 og senest tilknyttet Kultur- og Odense-redaktionen.