For første gang i syv år giver danske Veto igen lyd fra sig med en fuldlængdespiller i form af "16 Colors".

Håbefulde fans kunne have håbet på det bedste, men desværre er de 10 skæringer samlet set for passive til at gøre et evigt indtryk på musikforbrugeren, som i forvejen har Iggy, Dylan, Drake og alle de andre stående på de bugnede hyldemeter.

Singleforløberen, den slæbende "A Pit", var et lovende pejlemærke på elektrorockernes genkomst på musikfirmamentet med strygere og Troels Abrahamsens dybtklæbende vokal. Den emmede af noget brugbart. Men resten af materialet - på nær "I Am Here" og slutsangen med tonser-trommerne "The Take/The Pace" - står i kontrast til den ellers farverige titel og er mestendels uden baskende ørehængere. Ifølge pressemeddelelsen er den overordnede tematik på "16 Colors" den, at titlen henviser til de 16 farver, som er navngivet i html-specifikationen. En grundlæggende "farvegiver for menneskets færdsel online", står der. Og retro-wave, synth og postpunk-udtrykket er dog retfærdigvis fuldt af små finurlige, farverige detaljer, som beriger pladen hist og her og fortæller om gruppens musikalske kvaliteter. Abrahamsen lyder også international. Men det ændrer desværre bare ikke ved helhedsindtrykket af, hvorvidt det var hele ventetiden værd: Det var det ikke.

Veto kan opleves på Magasinet i Odense 10. marts.

Veto, "16 Colors", Reset08, er udkommet,

  • Kloster_Martin_(2015)_020

    Af:

    Journalist på Assens-redaktionen. Har tidligere gennem 10 år været på størsteparten af avisens redaktioner på Fyens Stiftstidende, bl.a. Kerteminde, Odense, Kultur og SportFyn. Af interesser nyder jeg musik og fodbold, mens jeg også interesserer mig for samfundsforhold.