Ikke en del af planen

- Cate Blachet og Meryl Streep er to af de skuespillerinder, som jeg ser meget op til. Efter at jeg har medvirket i en film, er jeg også begyndt at se film på en helt anden måde. Nu lægger jeg mærke til, om skuespilleren for eksempel holder tasken på samme måde i alle klip, fortæller Louise Hart.
Foto: Christian Geisnæs

Ikke en del af planen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den 28-årige sanger Louise Hart havde ingen intentioner om at spille skuespil - men skæbnen og moderen ville det anderledes

Louise Hart befandt sig i hektiske New York, hvor hun var i færd med at skrive sange til sit kommende album, da hendes mor ringede. Hun havde set en annonce i avisen om filmen "Uden for kærligheden", der søgte en pakistansk udseende pige.

- Da jeg var så fokuseret på min musik, kunne jeg slet ikke overskue at tænke på casting til en film, fortæller Louise Hart.

Men moderen var stædig. Hun blev ved med at presse på, og til sidst sendte Louise et par billeder af sig selv.

På det tidspunkt var castingen allerede langt fremme. Men alligevel besluttede Louise Hart sig for at kigge forbi et par uger senere, da hun alligevel var hjemme i Danmark på besøg.

- Jeg tog min cykel ud til Hellerup og havde ingen forventninger. Jeg mødtes med den anden hovedrolleindehaver, Davin Dencik, og instruktøren Daniel Espinosa. Vi havde det simpelthen så sjovt, uden at jeg helt vidste hvorfor. På vej hjem svævede jeg hele vejen, og derfor besluttede jeg at sætte alt ind på at få rollen, husker Louise Hart, der aldrig har spillet skuespil før på et seriøst plan.

- Min mor siger, at jeg som lille kunne spille enhver rolle og derved få alt det, jeg ville have. Derfor var hun så overbevist om, at jeg kunne gå hele vejen. Og for at det ikke skal være løgn, så var der en spåkone i New York, der fortalte, at jeg besad et talent, som jeg ikke havde udnyttet endnu, griner Louise Hart.

Stadig ydmyg

Hun tror, at man tit overser et potentiale, fordi man er i færd med at bruge andre talenter.

- Det handler om at springe på de muligheder, som viser sig. Eller i det mindste prøve dem. Jeg ser stadigvæk mig selv som sanger, men måden, man arbejder med sig selv på inden for filmbranchen, tiltaler mig ekstremt meget, så jeg kan sagtens se mig selv i flere film, konstaterer Louise Hart.

Hun er stadig meget ydmyg og passer på ikke at bruge ordet skuespiller om sig selv, da hun ikke er uddannet.

- Jeg er godt på vej til at blive skuespiller og kan vel godt putte det på cv'et. Men det virker lidt mærkeligt, når man altid har kaldt sig for sanger.

Kemien var perfekt

Det var en stor oplevelse at spille sammen med David Dencik, der allerede i Sverige er en etableret skuespiller og for nylig har fået masser af ros og årets Robert 2007 for sin rolle i filmen "En Soap".

- Vores kemi passede fantastisk godt sammen i rollerne som den jødiske mand Shmuli og den pakistanske kvinde Amina, så på den måde var det nemt at spille forelsket i ham og kommunikere med ham, fortæller Louise Hart.

Da hun ikke som han havde en uddannelse at tære på, blev hun nødt til at lege sig frem under indspilningerne. Hun blev nødt til at være Amina hele tiden, fordi hun ikke havde redskaberne til "bare" at spille hende.

- Der er nogle scener, hvor jeg får tæsk og bliver knaldet ned i et stengulv. Den scene er ret barsk og skulle laves 20 gange på en dag. Jeg blev ydmyget og kaldt perker. Det var hårdt, fordi jeg ikke havde lært de teknikker, der gjorde, at jeg kunne være Louise, når jeg kom hjem. Det tog mig ret lang tid at skille tingene ad, og måske derfor har jeg kunnet spille så godt, funderer hun.

Sprængfarligt emne

Louises far er pakistaner, og hun har derfor masser af familie, der kender til æresbegreber og vanskelighederne ved, at et medlem af familien finder en kæreste med en anden baggrund.

- Min far oplevede selv i starten, hvor problematisk det var at have et forhold til en pige med en anden religion. Heldigvis blev hans familie enormt glade for min mor, fortæller Louise Hart, der er meget stolt af sin pakistanske baggrund, selv om hun ikke taler sproget.

Filmens emne interesserede hende derfor fra begyndelse, selv om hun allerede på det tidspunkt noterede, at det var et farligt område at bevæge sig ind på.

- Da vi filmede ude i Ishøj, var der mange, der følte sig enormt provokerede, da de fandt ud af, hvad filmen handlede om. Kærlighed mellem en muslim og en jøde. Der var flere fra filmholdet, der blev chikaneret. Da gik det op for mig, at her er tale om en konflikt, der stikker rigtig, rigtig dybt i mange mennesker, fortæller Louise Hart.

Under optagelserne var der en israelsk jøde, der fulgte filmholdet tæt. Louise Hart snakkede med ham, og det viste sig, at han havde oplevet fuldstændigt det samme som de fiktive personer i filmen.

- Han var kæreste med en palæstinensisk pige og blev overfaldet af faren, der havde dolket ham tre gange i maven. Da han så vores historie udspille sig midt i sin ghettoblok, blev han simpelthen så rørt. Det mindede ham om det kvinde, som han elskede, men aldrig fik. Så film kan være ganske sprængfarlige, har jeg allerede erfaret, siger Louise Hart.

"Uden for kærligheden har premiere fredag. Anmeldelse næste side.

Ikke en del af planen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce