Her er det ligegyldigt om sex er med en mand eller en kvinde

Sidsel Sander Mittet i sit middelaldertøj, som hun elsker have på og optræde i i gøglergruppen Ildfolket, som består af hende og hendes mor, to søstre og efterhånden også af deres børn. Sidsel puster ild - også selv om petroleum i munden ikke er sundt og gør hendes stemme dyb. Foto: Michael Bager

Her er det ligegyldigt om sex er med en mand eller en kvinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forfatter Sidsel Sander Mittet fra Flødstrup på Østfyn er aktuel med ny roman, der inspireret af gamle, danske folkeviser lader elvere bjergtage nutidens mennesker

Sigrid danser ikke mere, for det går altid galt, når hun er på et dansegulv. Mændene bliver ekstatiske og klæber sig til hende, og hun har svært ved at slippe af med dem igen. Hun "drager", som en Misse Møhge ville sige. Til sin store forfærdelse opdager hun en aften på Boogies i Odense, hvor hun alligevel kaster sig ud i lidenskabelig dans, at de erotiske fornemmelser giver hende et hul i ryggen.

Sigrid er en elver - hun ved det blot ikke. Et mytologisk væsen midt i nutiden, hvor Google ikke kan komme med et svar, men hvor Sigrid i stedet må søge i de danske og ofte barske folkeviser fra middelalderen.

Sigrid er en af hovedpersonerne i Sidsel Sander Mittes nye roman "Bjergtaget - og de blev lokket", som er første bind i en planlagt fantasy-trilogi, der foregår på Fyn.

Sidsel har altid været fascineret af middelalderen og dens overtro, og passionen har hun fået af sin mor. Sammen med hende og sine to søstre har hun siden barndommen optrådt i familiens gøglergruppe Ildfolket, og nu er hun og søstrene i gang med at indlemme næste generation.

Det var derfor heller ikke tilfældigt, at hun i sin tid skrev både bachelor og speciale om middelalderens folkeviser. Her huserer elvere, som ikke har meget tilfælles med de sympatiske udgaver i "Ringenes Herre". De danske elvere er farlige, for de kan bjergtage et menneske, så det mister sin fornuft.

Ordet bjergtage skal i folkevise-sammenhæng tages bogstaveligt. Det handler ikke blot om, at en elver kan fascinere et menneske så stærkt, at det kun kan se skønhed og mærke en altoverskyggende erotisk længsel efter elveren. Den betydning af ordet opstod først i 1800-tallet. I de langt tidligere folkeviser betød bjergtaget, at elverne tog de besatte med til Bjerget - elvernes land - hvor de udnyttede dem for deres egen seksuelle fornøjelses skyld eller som avlsdyr. Noget tyder på, at det kneb indbyrdes for elverne at få nye elverbørn ud af erotikken, for rene elverbørn nævnes aldrig i folkeviserne, fortæller Sidsel.

- Det er interessant, at folkeviserne trods de mange normer og regler i middelalderen beretter meget frimodigt om sex - også om sex med eget køn. I nogle af viserne er det ligegyldigt, om ens elsker er en mand eller en kvinde. Selvfølgelig var der også moraler i folkeviserne, for på den tid var homoseksualitet jo meget forkert, så mange af viserne slutter for eksempel med, at en bjergtaget efterlader børn eller ægtefælle, som er ulykkelige over at have mistet til elverne, fortæller Sidsel Sander Mittet.

Sidsel Sander Mittet
Født 1986 på Christiania, men opvokset i Himmerland.Bor i landsbyen Flødstrup på Østfyn sammen med sin mand og børnene Else på 8 år og Lauge på 6 år.
Uddannet cand.mag i dansk med en bachelor i religion. Underviser på VUC i Nyborg.
Sammen med sin mor og to søstre medlem af gøglergruppen Ildfolket. Her blæser hun ild og optræder på middelaldermarkeder.
Elsker at gå i sit middelaldertøj, men på arbejde har hun hang til høje stilletter i knaldfarver.
Har skrevet en fantasytrilogi, som hedder "Morika" for større børn og senest en enkeltstående bog, der tidsmæssigt er en forløber for Morika-trilogien.

"Bjergtaget - og de blev lokket" er første bind i en planlagt trilogi for unge voksne og andre, der holder af fantasy.
Sidsel Sander Mittet skriver sine romaner ved siden af sit fuldtidsjob som underviser. Ofte kører hun ud i sin bil, parkerer ved en god udsigt og skriver i bilen - om vinteren pakket godt ind i tæpper. Foto: Michael Bager
Sidsel Sander Mittet skriver sine romaner ved siden af sit fuldtidsjob som underviser. Ofte kører hun ud i sin bil, parkerer ved en god udsigt og skriver i bilen - om vinteren pakket godt ind i tæpper. Foto: Michael Bager

Facade mere end indhold

Det er især mødet mellem fortiden og nutiden, der har fascineret hende som forfatter. At putte den gamle elver-frygt ind i vores fornuftens tidsalder, og at underholde med at levendegøre de gamle viser. Men hun håber også, at hendes tankeeksperiment kan skabe refleksioner hos læserne.

- For eksempel lever vi i en bornert tid, hvor mange tror på "den eneste ene", og hvor det er vigtigt at passe ind i kasser - som eksempelvis ægteskabet. Sådan har jeg det ikke, og derfor har jeg kunnet spejle mig i folkevisernes frisind, siger Sidsel Sander Mittet, der bor i et gammelt bondehus i landsbyen Flødstrup på Østfyn sammen med sin mand og deres to børn. Dog bor de to voksne ikke sammen som kærester, men som venner, og det har de gjort i en håndfuld år, og alle er godt tilpas med det, fortæller hun.

Sidsel ser også et lighedstegn mellem elverne og de sociale medier, hvor vi viser den bedste facade af os selv for at "bjergtage" vores omgivelser.

- Elverne går meget mere op i, hvordan de ser ud, end hvem de er.

Handlingen
Romanen har tre jeg-personer. Sigrid, som tror, hun er en almindelig odenseansk pige, men opdager, at hun er en efterladt elver. Johannes, som er en ptsd-ramt ekssoldat, som på trods af sin homoseksualitet bliver forført af en kvindelig elver, og Askatla, som er spion i en intern strid hos elverfolket. De tre skæbner krydses på Fyn i en sammenblanding af overtro og nutidens virkelighed.
Foran hjemmet i Flødstrup, hvor hun bor sammen med sine to børn, deres far og høns. Foto: Michael Bager
Foran hjemmet i Flødstrup, hvor hun bor sammen med sine to børn, deres far og høns. Foto: Michael Bager

Fascinationen

Elverne er i det hele taget sammensatte væsener. Nok frisindende, men også krigeriske over for hinanden, og de regner ikke mennesker for noget. Hjemme på Bjerget hersker et strengt og middelalderligt hierarki, og udenom dem hersker naturen med uspoleret kraft.

Når elverne skal transportere sig mellem Fyn og Bjerget sker det i Gudme ved Gudmekongens hal, der i dag er markeret med blot et skilt på et stykke græs tæt ved den store GOG-hal.

- Her ligger det gamle op ad noget næsten demonstrativt moderne, konstaterer Sidsel.

I romanen lader hun også en elver tage en falke-ham på og flyve over det fynske nutidslandskab, der fremstår skåret og arret af veje og byggeri.

Sådan ser der ikke ud på Bjerget. Her er ingen modernitet eller lurende og elverskabte miljøkatastrofer, og det vækker en længsel i Sidsel og måske i mange andre.

- Jeg tror, at alle os, der holder af den slags fantasy, søger enkelhed og nærhed. Nutiden er meget kompliceret.

Sidsel Sander Mittet: "Bjergtaget - og de blev lokket", 372 sider, udkommet på forlaget Facet.

Her er det ligegyldigt om sex er med en mand eller en kvinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce