Hapsdog uden bøvs

"OLD DOGS" (L-R) Robin Williams, John Travolta Ph: Ron Phillips © Disney Enterprises, Inc. All rights reserved.

Hapsdog uden bøvs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Old Dogs" giver hverken John Travolta eller Robin Williams en Oscar. Det er filmen simpelthen for letbenet til at stå model til

"Old Dogs" kan bedst karakteriseres som et tyggegummi.

Du tager det i munden, tygger på det og spytter det ud, når smagen ebber ud.

Smagen forsvinder meget hurtigt i komedie-fadæsen "Old Dogs".

Med Walt Disney Pictures som solid bagstøtte burde man vel have forventet mere end den spagfærdige staffage, som "Old Dogs" reelt er. Filmens - skavankens - berettigelse er nok blot at fodre et hul i kalenderen i den amerikanske filmindustri, ligesom forgængeren "Wild Hogs", gjorde det. Blot bedre.

Til at udføre rollen har instruktøren Walt (det navn passer godt til Disney) Becker hevet pigernes ven anno 1978, John Travolta, ind foran kameraet til endnu en omgang i manegen. Men den gamle hjertetyv er forlængst en datoudløben alfahan uden megen trusseappeal længere.

Travoltas fænomenale comeback i Tarantinos mesterlige "Pulp Fiction" (1994) er desværre nok engang udstillet som en enlig lille dråbe i en bølgepræget karriere med få, store tsunamier.

Tre mænd og en baby - igen

For rollen i "Old Dogs" får Travolta ingen Oscar. Ej heller en Bodil for bedste udenlandske skuespiller for den sags skyld.

Det gør Travoltas (Charlie) partner i filmen, Robin Williams (Dan), heller ikke, selv om han er formet bedre til komediegenren.

De to mænd er gamle venner og forretningspartnere gennem 30 år. Dan har været uheldig i kærlighed og møder igen sin gamle flamme Vicki (spillet af den endnu pokkers smukke Kelly Preston - faktisk John Travoltas kone i den virkelige verden), som han ikke har set i mange år.

Vicki vil møde Dan, fordi hun skal to uger i fængsel og mangler en til at passe sine tvillinger.

Dan kan ikke magte opgaven alene og beder Charlie hjælpe sig med at passe ungerne i noget af en lakmusprøve. Allerede her kan læseren måske se, hvor det bærer hen imod. Vi er vidne til "Tre mænd og en baby" version 2.0. Velkommen i biffen!

Timingen er dårlig, thi de to partnere er ved at lave deres livs markedsføringsaftale med et stort japansk foretagende. Intet må gå galt, hvilket det selvfølgelig gør. Så tynd er historien snittet i "Old Dogs", at det er lettere at gumle i en lunken hapsdog uden at bøvse.

Indimellem er det så bim, bam, busse med finurlige scener, hvor de to fædre klokker gevaldigt i det.

Nuvel. Der er da sjove momenter, som ikke skal afsløres i disse hovskisnovski og bedrevidende linjer. Problemet er blot, at al liren lires af så fortærsket og fortænkt, at det er let at tyde, at det er billig prydelse på en forblommet, tynd lagkage af en spillefilm.

Filmen scorer alene to stjerner, fordi amerikanerne er så prof til at fremavle pynt på toppen, mens den aldrende filmstylette, rødhætten Ann-Margret, gør et spagt, men finurligt indhob i en bittelille birolle.

Og nu vi er ved det - bøvs! Underskylder. Men giv mig lige et nyt tyggegummi, tak.

"Old Dogs", amerikansk, 88 minutter, tilladt for alle, men frarådes under syv år

Premiere fredag i Biocity og Cinemaxx Rosengaard, Odense

Hapsdog uden bøvs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce