Interview

  • H.C. Andersen skrev om fællesskaber - om ensomhed både uden for og inden for fællesskabet. I disse dage fejres han i Odense under netop temaet fællesskaber.
  • Det er der behov for at diskutere i en tid med "dem og os" og opbrud i det store fællesskab, mener forskere på H.C. Andersen Centret.

1. En bro i sig selv
billede
Anne Klara Bom og Johs. Nørregaard Frandsen mener, at H.C. Andersen er et fremragende afsæt for at diskutere begrebet fællesskab. Foto: Lasse Hansen.

Johs. Nørregaard Frandsen: "I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme... ... derfra min verden går." H.C. Andersen var nysgerrig på hele verden, rejste gerne, og hans eventyr er nået verden rundt. På kinesisk kaldes han fredens og livets discipel. H.C. Andersen er i sig selv en bro mellem fællesskaber.

Anne Klara Bom: Det er også derfor, at vi på centret ikke bekender os til kun én måde - en version at fortolke hans historier på. Vi kan godt lide at kaste ham op i luften som nu, hvor vi glæder os til at høre, hvad forskerne fra andre dele af verden ser som fællesskaber, når de spejler sig i Andersens forfatterskab. Det er smukt, at vi kan mødes om H.C. Andersen, når så mange fællesskaber verden over er under nedbrud.

2. Fællesskab er kærlighed
billede
Johs. Nørregaard Frandsen, 67 år, professor på H.C. Andersen Centret under Syddansk Universitet. Udvalgt eventyr om fællesskab: "Den lille Havfrue". - Den lille havfrue kan blive hos sine søstre i 300 år uden sjæl, men hun har et andet begær - hun søger et andet fællesskab. Hun vil være menneske. Men for at blive menneske skal hun have en sjæl, og for det må hun opgive alt - også sin egen identitet. Hun søger kærlighedens fællesskab. Foto: Lasse Hansen

Johs. Nørregaard Frandsen: H.C. Andersen levede fra 1805-1875. Han voksede op i en tid, da hierarkier var styrende. Han kaldte derfor sig selv en sumpplante med fødder i sumpen, rækkende op efter lyset, for på den tid var det højst usædvanligt at være mønsterbryder - at forlade den klasse, det fællesskab, man kom fra. I 1849 kom folkestyret, som var en ny form for fællesskab. Her hører vi ofte om Grundtvig, der talte om det store nationale folkefællesskab, men Andersen talte også om fællesskab blot på en anden måde. Andersen beskrev altid fællesskab som noget mellem mennesker.

Johs. Nørregaard Frandsen: Andersen levede under to krige. Grundtvig lagde afstand til tyskerne og talte for, at vi skulle lukke os om vores eget folkefællesskab. Det gjorde H.C. Andersen ikke. Han så tyskerne som andre mennesker. Han moraliserede aldrig, men lagde op til diskussion. Det er derfor, han ikke er frosset fast i sin egen tid og stadig kan inspirere. Andersens løsning var altid kærlighed ud fra den tanke, at kærlighed overvinder alt. Der var moderens kærlighed til barnet, Guds kærlighed og menneskers kærlighed til hinanden. Han havde det selv svært med kærligheden, men han forstod den til fulde. For H.C. Andersen var fællesskab kærlighed.

3. Fællesskaber i opbrud
billede
Anne Klara Bom, 35 år, lektor på H.C. Andersen Centret under Syddansk Universitet. Udvalgt eventyr om fællesskab: "Tommelise". - Tommelise inviteres ind i en række fællesskaber, men er ensom. Ingen af dem føles rigtige for hende, for hun søger noget andet, som hun finder til sidst. Det er en historie om fællesskaber og mangel på identitet - ikke at vide, hvor man hører til. Det er et af menneskelivets vilkår. Vi indgår i mange fællesskaber, men det er ikke alle, vi kan stå inde for. Vi pendler mellem forskellige "vi'er". Foto: Lasse Hansen

Anne Klara Bom: Andersen oplevede kimen til velfærdssamfundet, for med industrien kom moderniteten. Man kan sige, at vi lever i den samme slags tid - bare i den sidste ende af skalaen, hvor Andersen befandt sig i den første. I dag diskuterer vi velfærdssamfundets eksistens. Vi er gået fra, at de stærkeste skuldre skal bære de svageste, til at man skal kunne bære sin egen vægt. Vi taler individualisering og effektivisering. Der er stadig gode, lokale fællesskaber, men på statsligt niveau er fællesskabet i opløsning verden over i en national højredrejning. Og på Facebook samles folk ofte i skepsis og had, "dem og os". Det er derfor oplagt at bruge Andersen, der var så optaget af fællesskaber, som samlingspunkt for at drøfte begrebet fællesskab.

Anne Klara Bom: Der er en beroligelse i at søge i Andersens tekster, hvor der er så stor mangfoldighed, i en tid med fornyet ulighed.

Johs. Nørregaard Frandsen: Der var selvfølgelig også ulighed på hans tid, men den var hierarkisk bestemt af klasse og stand. I dag slås vi om vores pladser. Andersen havde altid øje for de svageste. Det var barnet, der kunne se, at kejseren ikke havde noget tøj på. Det var "Den lille Pige med Svovlstikkerne", der opnåede det højeste - for hun kom op til Gud. Blikket på de svageste er vigtigt, når vi taler fællesskaber.

  • Byline

    Af:

    Jeg er journalist og souschef på Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis' kulturredaktion. Her beskæftiger jeg mig især med bøger og museer, men indimellem også med teater, film m.m. Jeg har været ansat i Fynske Medier siden 1990 og har blandt andet været redigerende, weekendredaktør, designchef og redaktionschef. Jeg bor i en landsby på Østfyn med mand og børn. Holder af både have og hav.