Log ind

H.C. Andersen Festivals: Hellere ællinger end svaner

Artiklen er mere end 30 dage gammel

H.C. Andersen Festivals: Hellere ællinger end svaner
Af: Anette Hyllested , ahy@fyens.dk
Klumme

Hvad er eventyret "Den grimme ælling" uden den grimme ælling? I bedste fald en historie om en smuk, hvid svane, der aldrig har fået krøllet en eneste fjer i livet. Så kedelig, så ligegyldig.

Den grimme ælling, derimod, har tumlet og fumlet sig gennem sit korte liv. Den har prøvet at stå alene, at være anderledes. Den udvikler sig derfor på sin vej mod skønheden - ikke blot i sit ydre, men også i sit indre.

Snart skal vi til H.C. Andersen Festivals igen, og jeg glæder mig, som jeg har gjort hvert år. Det er der mange grunde til, og en af dem er, at jeg forhåbentlig igen møder mange grå ællinger i ugens kulturelle andegård. De utilpassede, de anderledes, der ikke blot udfordrer vores opfattelse af H.C. Andersens værker, men også vores mere eller mindre fastlåste tanker om dit og dat, præcis som H.C. Andersen selv gjorde. Indslag, der ikke leverer det forventelige, det smukke og det publikumssikre.

Vi vil selvfølgelig også gerne have de hvide svaner, som et stort flertal kan blive enige om at holde af. H.C. Andersen Festivals skal være så folkelig, at den kan tiltrække et meget bredt publikum. Det skal på charmerende vis vrimle med folk i gaderne, for der er ikke noget ved en festival uden publikum.

I den henseende er der meget til "masserne" af både nye og gamle indslag under den kommende festival. På positivsiden tegner erstatningen på Flakhaven for det populære lysshow for eksempel lovende. I det nye show mødes musik, dans og skuespil med droner, der interagerer med danserne på scenen - alt sammen tilsat lys, der ifølge programmet giver en magisk stemning. Det er også glædeligt, at al musik nu er gratis. Der satses især på sikre danske navne, der i forvejen turnerer landet rundt, og jeg havde gerne set et mere ambitiøst musikprogram. Men at festivalen har åbnet dørene, så publikum ikke "hænger på billetten", er glædeligt.

På den mindre positive liste er aflysningen af Opera på Slottet. Det vil uden tvivl skuffe mange.

Et los over skinnebenet

Hvis vi ikke skal blive trætte af H.C. Andersen, er det vigtigt at bringe ham ind i nutiden. Det er selvfølgelig helt oplagt at blive ved at fortælle hans historier, og det sker også under festivalen, men vi skal også udforske, hvad vi kan bruge hans værker - ikke blot eventyrene - og hans livshistorie til. Hvis det ikke sker, kan festivalen hurtigt forvandle sig til en nostalgisk byfest med udelukkende populistisk sigte.

En af årets spændende udfordrere er Ras Boldings indslag "Gotikkens H.C. Andersen", der med ny musik tager os med ind i forfatterens indre mørke med afsæt i fire af hans eventyr. Her får hyggeonkel-versionen af digteren et los over skinnebenet.

Jeg ser også frem til scenekunstkollektivet by Proxy, der på Momentum behandler H.C. Andersens tilstedeværelse i vores minder med forestillingen "Hjertets kanariefugl". Og samme steds forestilling "Opvisning i lavt selvværd", der har været opført andre steder, men som passer så godt i det Andersenske univers om at føle sig forkert.

Også åbningsforestillingen, der trods sit navn kan opleves det meste af ugen, har været vist før og andre steder, men her i Odense bliver det i en ny version, der tegner interessant. Temaet for eventyrshowet er drømmene og dramaet hos H.C. Andersen, og musikken er af blandt andre Søren Huss.

Det plejer også at være en tankevækkende oplevelse at snuse til de mere ungdommelige fortolkninger. For eksempel er det Skrå Teater og Odense Teater klar med en børne-og ungdomsforestilling "Hvem har myrdet nattergalen".

Jeg glæder mig også til årets Spoken Word, der igen præsenterer en bred vifte af forskellige stemmer, og til comedy. Det er forfriskende, at arrangørerne er gået bort fra den store engangsforestilling i Kongens Have og i stedet er vendt tilbage til sine mere intime rødder, hvor alt kan ske. På mindre scener fordelt over flere dage og i tæt kontakt med publikum.

Og der er heldigvis flere ting, der ser ud som om, at de kan give os noget udfordrende og noget nyt, for nok må kultur gerne være populært, men kultur skal også provokere, og den skal udforske - som den lille ælling.

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere