Filmanmeldelse

Niels Arden Oplevs anden amerikanske spillefilm, "Flatliners", er en genindspilning af Joel Schumachers lunkne kulthit fra 1990, der aldrig burde være forsøgt genoplivet.

Primært, fordi det ikke virker, som om Oplev og hans hold har haft særligt meget nyt at tilføre historien om en flok medicinstuderende, der opdager, at de kan få del i øget hjerneaktivitet ved kortvarigt at stoppe hinandens hjerter.

Der burde ellers være rig mulighed for at bruge det som udgangspunkt for at sige noget interessant om mennesket anno 2017. Hvor langt er videnskaben kommet i forhold til at kortlægge det sidste hvide felt på landkortet - livet efter døden? Er vores samtids fokus på umenneskelige præstationer gået over grænsen? Hvad er det sidste, bevidstheden holder fast i, før det er slut? I stedet udvikler "Flatliners" sig hurtigt til en mildest talt banal og ikke særlig veludført gyser, komplet med bankelyde, mystiske blafrende badeforhæng og spøgelser med gusten teint - noget dæmonisk er nemlig fulgt med de studerende tilbage til livet, og det vil dem intet godt. Problemet er bare, at vi på det tidspunkt er godt og grundigt ligeglade med de fem forkælede, flade og egoistiske karakterers fortid og fremtid. Man tager sig ligefrem i at tænke, om dæmonerne ikke kunne få lidt fart på!

Det er trist, for Niels Arden Oplev er en fremragende personinstruktør - i hvert fald på dansk grund. "Drømmen", "To verdener" og "Kapgang" byder alle på gode, originale historier med vid og bid og et varmt, finurligt blik på karaktererne. Selv i "Mænd der hader kvinder" gav han ekstra dimensioner til karakterer, de fleste af os kendte til hudløshed. Det ser vi ikke skyggen af her. Man får sådan en lyst til at sige: Kære Niels, kom nu HJEM og lav nogle flere gode film!

"Flatliners"

Gyser, amerikansk, 110 minutter, afventer censur.

  • fyens.dk