"Public Enemy no. 1 - part 1" giver et unikt indblik i den franske gangsterverden i 60’erne. Vincent Cassel stråler i rollen som gangsteren over dem alle, Jaques Mesrine
Det er egentlig lidt af en skam, at denne film har fået den amerikanske, noget poppede titel "Public Enemy no. 1 - Part 1". For hvis der er noget filmen (hvis franske originaltitel er "L’ instinct de mort") ikke er, så er det poppet.

Filmen er tværtimod et grumt, voldeligt, men også realistisk kig ind i den mystiske, men også dragende menneskerace, vi kalder for gangstere.

For det er i sandhed ikke naboens søn, vi møder i denne film, og da slet ikke den altoverskyggende hovedperson Jaques Mesrine (spillet af Vincent Cassel). Filmen er baseret på virkelige hændelser, og følger ganske nøje dennes liv i 60’erne - et liv som bringer ham rundt i det meste af verden.

Åbningsscenen kan i en vis forstand ses som den kim, der ligger til grund for Jaques fremtidige kriminelle løbebane: Den unge hovedperson er en talentfuld militærmand, som er med til en afhøring af en potentiel terrorist. Jaques bliver af kollegaerne presset til at skyde den anholdtes kone, og derfra er det som om, han for bestandig har tabt sin uskyld.

Klassisk generationskløft

Mesrines forældre er klassiske, retskafne franske borgerdyr, og de har da også mere end svært ved at forstå sønnens problemer med at holde på de småjobs, han får.

Hvad de ikke ved er således, at han er ved at blive en stadig mere hærdet kriminel. Som efterhånden er steget så meget i gangstergraderne, at han nu fungerer som højre hånd for Paris’ ubestridte Godfather, Guido (overraskende, men vel spillet af Gerard Depardieu)

"Public Enemy no. 1 - part 1" bringer følgelig Jaques Mesrine rundt i det meste af verden - en nødvendig følge af hans ilde sete tilstedeværelse i snart de fleste byer.

Voldsom og skrøbelig

Men særlig hans ophold i Quebec i 1969 står helt usandsynligt stærkt: Filmen eksploderer hér i et klimaks, der indeholder eksplosioner og gun fights, men også Mesrine i sit mest skrøbelige jeg, der ligger og hulker som et hjælpeløst barn, mens han befinder sig i en isolationscelle. Fremragende, ganske enkelt.

Filmen tematiserer - udover de oplagte spørgsmål om forbrydelse og straf - ganske udmærket det evigt nagende retfærdighedsspørgsmål:

For selv om Mesrine er en hård banan, der hellere argumenterer med pistolens aftrækker end med ord, gemmer der sig også et menneske bag den trænede krop og macho-moustachen.

Især hans udtalte kvaler da han oplever at blive beskudt, mens han bærer på sin lille datter, er en voldsomt stærk scene på flere planer.

Hvis man endelig skal finde noget at indvende mod denne film, er det, at den fungerer som del ét af to. Dette giver en noget abrupt afslutning, som giver enkelte svar, men som stadig gemmer det vigtigste: Hvordan ender det for Mesrine? For at sige det mildt, så glæder jeg mig til at få svaret.

"Public Enemy no. 1 - part 1", fransk, 113 minutter, tilladt over 15 år

Premiere fredag i Biocity, Odense
  • Fyens Stiftstidende