Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Gid han var en gammel gris


Gid han var en gammel gris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvorfor er der ikke en redaktør, der har sat sig med manuskriptet til Amulja Malladis sympatisk tænkte, men yderst jordnært gennemførte "Lyden af bier" og skåret den ned fra sludrevorn roman til en måske interessant novelle?

Det er et af de spørgsmål, der melder sig under læsningen af Malladis roman om en afghansk flygtningekvindes venskab med en ældre dansk mand, en roman, som imponerende skriver sig uden om 11. september, Muhammedtegningerne og så dybt ind i hjertet af det politisk korrekte, at det må gøre ondt selv i den allermest forbenede søndagsprædikant.

Den unge Raihana er flygtet fra det krigshærgede Kabul til våde, grå, kedelige hverdags-Danmark. Her går hun på sprogskole og lærer dansk. Et svært sprog, der lyder som summende bier, og bier har førtidspensionisten Gunnar masser af. Ligesom hjertet på rette sted, så der opstår et forventeligt uventet against all odds venskab mellem de to, mens de tappert bekæmper fordommen: gammel gris indtager ung sild, for uh nej, det er der sandelig ikke tale om her.

Men gid der var. Det hele er så pænt og forudsigeligt og røvkedeligt, at det slet og ret bliver uvedkommende. En roman er i udgangspunktet et stærkt redskab til at rykke og forny holdninger, men Malladi stryger læseren med hårene og aldrig mod, og derfor bliver "Lyden af bier" en ustikkende, usværmerisk oplevelse af en bog og et forlag, der åbenbart ikke gider tage læseren alvorligt.

Amulja Malladi: "Lyden af bier." Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt. 229 kroner, 277 sider. People’sPress.

Gid han var en gammel gris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.