Badehætten strammede, og de store svømmefødder klaskede mod gulvet.

Regnsættet var tydeligvis ikke beregnet til børn over 10 år, og farvesammensætningen ville have gjort selv en cirkusklovn forlegen.

I den mørkeste krog af det enorme torv på Espergærde Gymnasium stod jeg og samlede mod til at udføre den opgave, der var blevet stillet mig. Jeg kiggede ud på alle de mennesker, der om lidt skulle opleve mig iført denne tøjsammensætning.

Vores klasse havde fået til opgave at stable et morgenshow på benene, som skulle underholde alle 1000 elever på gymnasiet. Uden at tænke videre over de mulige konsekvenser, der kunne være derved, meldte jeg mig til noget højst besynderligt.

Jeg skulle hæmningsløst spæne gennem det tæt befolkede torv, som er hierarkisk inddelt efter årgang, og vælte alt på min vej, stole som mennesker. Før jeg skulle i aktion, fløj tankerne rundt i mit hoved. Mine håndflader blev fugtige, og min krop begyndte at ryste. I det øjeblik havde jeg mest af alt lyst til, at vende mig om og løbe min vej. Men samtidig vidste jeg, at mine klassekammerater regnede med mig, og jeg havde ikke i sinde at skuffe dem. Jeg måtte overvinde min frygt og gennemføre det.

Det skræmmende var de konsekvenser, som kunne følge. På ethvert gymnasium hersker der en række uskrevne regler, som alt i alt gør skellet mellem 1.g'ere og 3.g'ere klart. Hvis en 1.g'er gør sig selv speciel bemærket, risikerer han/hun at blive nedgjort over for hele gymnasiet.

Jeg tog de første løbende skridt, og det gav et sug i maven, en blanding af adrenalin og frygt.

Jeg nærmede mig mit første offer, som blot var en ligegyldig 2. g'er. Jeg ramte ham med høj fart, og hans skinkesandwich fløj ud af hånden på ham. Nu var alt opmærksomheden rettet mod mig, og jeg fortsatte uden at tøve. Ingen stole på min vej overlevede, og det lavede et kæmpe rabalder, da de faldt til jorden.

De fleste nåede at flytte sig, men en blev standhaftigt stående, den frygtede Lars fra 3.X. Jeg kunne have valgt at undgå ham, men valgte i stedet at give ham en lærestreg. Jeg var klar over, at der var større chance for, at jeg selv kom til skade, end at han overhovedet rokkede sig ud af flækken, stor som han var. Jeg løb direkte imod ham, fast besluttet på at vælte ham i gulvet, men et skridt fra målet fortrød jeg og endte med blot at træde ham over foden med mine klaskende svømmefødder. Uden at se tilbage løb jeg ud, og viste mig aldrig igen i kostumet.

Folks reaktioner viste sig at være langt bedre end forventet og gjorde alle mine bekymringer til skamme. Jeg blev modtaget med klapsalver og store grin.

Det var den dag, at jeg som lille 1.g put, trodsede det naturlige hierarki, der hersker mellem årgangene på Espergærde Gymnasium.
  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle
Han tilbød kaffe og fik tæsk

Han tilbød kaffe og fik tæsk

Det modigste, du har gjort?

Det modigste, du har gjort?

Når du er vidne til vold