Det vælter frem med nye tv-kanaler, der specifikt henvender sig til eksempelvis sportsfolket eller serienarkomanerne. Men tv-kanalerne gør det af nød, ikke af lyst
Zulu? zap. Puls? zap. Charlie? zap.

Aldrig har vi kunnet zappe forbi så mange danske tv-kanaler, som vi kan i øjeblikket. Det skyldes, at hovedkanaler som DR, TV 2 og TV3 igennem de senere år har føjet en eller flere søsterkanaler til deres portefølje. Seneste eksempel er TV3s lancering af TV3 Puls.

Medieforsker ved Århus Universitet Hanne Bruun har en forklaring på, hvorfor kanalerne formerer sig. De gør det ikke af lyst, men af nød, mener hun:

- Det er et helt almindeligt træk, at hvis man skal klare sig i den stigende konkurrence, så skal man have større sendeflade og flere programtilbud til et mere og mere segmenteret marked. I Danmark har de mange nye kanaler betydet, at man har spredt publikum ud over flere kanaler, uden at man har fået større seerandele. Så det er først og fremmest et spørgsmål om at holde på seerne.

Tal fra TNS Gallup viser da også, at selvom eksempelvis SBS TV er gået fra i 2001 at have to kanaler til i 2007 at have fire kanaler, så er deres "share" (procent af tv-seningen) faldet fra syv til fem procent. Seerne er altså blevet smurt tyndere ud over flere flader.

Ligesom de øvrige udbydere henvender SBS TV sig med deres forskellige kanaler til forskellige målgrupper: Hovedkanalen, Kanal 5 leverer underholdning og film for alle, Kanal 4 henvender sig med talkshows og tv-serier til kvinderne, imens mændene kan se bilprogrammer, actionfilm og sport på 6’eren. Det er en klar strategi, fortæller programdirektør på SBS TV, Anne Engdal Stig Christensen:

- Det er simpelthen nødvendigt for os at komme ud på flere kanaler for at være konkurrencedygtige på hele tv-markedet. Med tre kanaler kommer vi hele vejen rundt om den danske befolkning. Så hvis du ikke er interesseret i det, vi viser på den ene kanal, er du forhåbentlig interesseret i det, vi viser på en af de andre.

Der kan være flere grunde til at skabe nye kanaler. Udover at man kan sikre sig flere reklameindtægter, er der ifølge medieforsker Hanne Bruun en mere nobel årsag, der særligt skinner igennem hos public service-stationerne:

- Synet på publikum har ændret sig. I gamle dage var "publikum" den danske borger. De var selvfølgelig ikke lige gamle, men generelt så regnede man med, at de havde de samme behov og den samme smagsorientering. Sådan er det ikke længere. I dag laver man et mere differentieret udbud til et publikum, som har forskellige smagsløg, der ikke gider at se det samme.

Fællesskab farvel

Og smagsløgene kan stimuleres som aldrig før. Fremtidsforsker, Klaus Æ. Mogensen fra Instituttet for Fremtidsforskning peger på, at selv de snævreste interesser kan dyrkes på internettet og i fjernsynet. Men selvom SBS TV ved at have flere kanaler i højere grad henvender sig til den enkelte seer, så er tv stadig indrettet efter et gammeldags mediebillede, hvor udsendelser skubbes ud til seeren på en fast flade, på et fast tidspunkt:

- Hvor det tidligere var mediegiganterne, som redigerede indholdet til bredden, er det i dag den enkelte person, der redigerer sit tv- og medieindhold. Han bestemmer, hvad han vil se, og hvornår han vil se det.

Derfor vil den fremtidige tv-seer skabe sit eget personlige tv-marked ved at vælge, hvornår han eller hun vil se film, serier eller nyheder. Internettet kommer til at spille en nøglerolle som stedet, hvor folk kan se japanske tegnefilm, krigsdokumentarer eller verdensnyheder.

Men alt har sin pris. Det fjernsynsfællesskab, der er blomstret siden "Matador", og som vi i de senere år har oplevet med "Krøniken" og "Livvagterne", vil ifølge Klaus Æ. Mogensen visne:

- Fællesskabet vil så småt uddø. Fremover vil man i stedet for store nationale fællesskaber se små globale landsbyer. Så kan det godt være, at DR på det seneste har haft stor succes med at samle nationen til nogle af deres tv-serier, men det kan meget vel være den sidste krusning.
  • fyens.dk