Plakaten lovede "Romantisk Slotskoncert", og vejrguderne var til dels med os: Himlen var høj og blå, solen skinnede varmt, men en krap blæst fra sydvest susede om ørerne på os og hvirvlede nodearkene rundt på den overdækkede tribune.

De gode symfonikere maste med at holde musikken fast på pultene med tøjklemmer, så da Mel Brooks' ouverture til "The Producers" satte i med et uhelbredeligt drøn blæste de sidste rester af romantik langt ud over Fyns land.

Lydfolkene havde plastret orkesteret til med mikrofoner for at sikre, at musikken kunne nå ud til de bageste lyttere i kamp med blæstens orkanagtige støj. Resultatet blev et øredøvende bombardement af syntetisk orkesterlyd, grovkornet som ved en rockkoncert.

Vi flygtede fra de anviste sæder under en råbende højttaler til en lidt bedre placering, hvor vi fik en illusion af stereovirkning, men symfonikernes varemærke, deres klanglige potentiale, havde ikke en chance.

Den energiske og livlige dirigent David Firman kan sit kram og forsøgte at opbygge nogle dynamiske spændinger, men ellers gjaldt det bare: Frem med tjærekosten og spil løs! - på skift, i kampen med tøjklemmerne.

Ikke at det spillede den store rolle. Musicalmusik er for det meste mærkeligt - og mærkeligt ens orkestreret, hvad enten den er "klassisk" eller mere "moderne" snittet til. Opgaven var først og fremmest at nå ud til publikum. Musikerne beskyttede sig med grønne ørepropper og spillede.

Symfonikerne havde fortjent bedre. Det er en vanskelig lydopgave, men der må arbejdes med at finde en løsning.

Det var altså ikke orkesterets dag. Koncerten blev båret af de fire dygtige og sikre solister.

Der var ikke noget trykt program, men Preben Kristensen gelejdede publikum igennem den enorme mængde af musicalsange og duetter - et sandt overflødighedshorn - på sin vanlige, charmerende og afslappede facon. Han er et fund som konferencier og gjorde lykke som sanger i sit helt eget "Leopold-potpourri". Overrumplende morsomt, og "Sommer i Tyrol" var langt borte.

Selvsikre Jesper Lundgaard gav ham skarp konkurrence. De to spillede stærkt op til hinanden i al venskabelighed. Det var Lundgaard, som leverede Kristensens yndlingssange, til dennes "store ærgrelse", "Something's Coming" fra "West Side Story", "The Music Of The Night" fra "Phantom Of The Opera" samt "This Is The Moment" fra Lloyd Webbers nye "Jekyll & Hyde".

Nanna Hovmands bløde, skolede operastemme gjorde sig i "Wishing" og "Unexpected Song"; Trine Gadebergs mere skarpe og kontante klang for eks. i "Memory". Forskellen på de to kom frem i duetten "I Know Him So Well".

Masser af Lloyd Webber, sådan må det være, men også "South Pacific" og "Show Boat" kom på banen, før koncertens bedste nummer, et flot ABBA-potpourri med alle fire solister og en improviseret ekstra over "Den allersidste dans" satte punktum for en koncert, som med alvorlige odds imod sig blev god og humørfyldt underholdning.

 

Om koncerten:

Musicalkoncert med numre fra "Show Boat", "Sunset Boulevard", "Phantom Of The Opera", "West Side Story" o.m.a. Solister: Preben Kristensen (også konferencier), Trine Gadeberg, Jesper Lundgaard og Nanna Hovmand. Odense Symfoniorkester. Dirigent: David Firman. Ørbæklunde Slotsplads, lørdag.
  • Fyens Stiftstidende