For meget nabokrig og cykeltyveri

DR bruger for mange ligegyldige "case"-historier og korte udtalelser fra almindelige mennesker i TV Avisen, mener professor Jørgen Poulsen.
Foto: Thomas Borberg/Polfoto

For meget nabokrig og cykeltyveri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TV Avisen er fyldt med ligegyldige hverdagshistorier, som hverken er væsentlige eller perspektivrige. De er kun til for at lokke seere, mener medieforsker. DR erkender, at det er en svær balancegang

De er sneet inde eller har fået stjålet deres cykel. De har problemer med naboen, helbredet, dårlige håndværkere eller de enorme ventetider på hospitalet. Og de står hyppigt frem som "cases" og fortæller danske seere om deres oplevelser i den bedste sendetid.

Men der er blevet for mange ligegyldige "case"-historier og korte udtalelser fra almindelige mennesker på DR1, mener professor Jørgen Poulsen fra RUC’s journalistuddannelse. Særligt i TV Avisen klokken 18.30 oplever han, at hverdagshistorierne stjæler tv-billedet.

- Det er langtfra væsentligt alt sammen. Det er ofte enkeltstående sager, som ikke nødvendigvis er et problem for mange mennesker, og som er meget svære at sætte ind i et generelt perspektiv. Det handler om at få flere seere. Man laver det for skabe en bedre forståelse af indslagene, for at komme tættere på hverdagen, men ofte bidrager de mange indklippede personer mere til at skabe forvirring.

Ind ad det ene øre ...

TV 2 er ifølge Jørgen Poulsen bedre til at bruge borgerne på meningsfyldt vis. Problemet med DR’s "case"-historier er, at de er meget korte og svære at forstå, fordi de ofte stritter i forskellige retninger. Og så glemmer man den større sammenhæng, mener han:

- Hvis der er kommet skattelettelser, går de ud og snakker med en masse mennesker om, hvordan de mærker det. Og selvom det langtfra er sikkert, at de har noget klogt at sige om det, bruger de det, i stedet for at bruge en ekspert, der kunne sætte det hele i et forklarende perspektiv og inddrage konkrete tal for, hvad det betyder for forskellige indkomstgrupper, siger Jørgen Poulsen.

Han mener, at 2009-undersøgelsen "Hvor kommer nyhederne fra", hvor man spurgte 1000 mennesker, hvad der havde været den største historie i den foregående uge, understreger problemstillingen. For over halvdelen kunne ikke identificere én eneste nyhedshistorie. Alt for mange nyheder går simpelthen ind ad det ene øre og ud ad det andet.

En balancegang

På DR og de fleste andre medier begyndte man for år tilbage, at øge fokus på formidlingen, så historierne i højere grad blev fortalt fra den menige mand og op for at gøre det mere spiseligt. Men nyhedschef på DR, Ulrik Haagerup, erkender, at det er en svær balancegang, som man løbende diskuterer:

- Vi har forsøgt at skubbe pendulet væk fra systemhistorier hen mod at fortælle historier med udgangspunkt i det enkelte menneske. Men pendulet er nogle gange lidt for langt ude i siden. Nogle gange bliver det næsten et "case"-tyranni, hvor der ikke rigtig er plads til substansen. Vi skal turde formulere det svært komplicerede, men stadig se det fra den lille mands synspunkt. For det er ikke alt, der skal ses fra Slotsholmens trappe.

For meget nabokrig og cykeltyveri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce