Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Filminstruktørens frygt for kameraer:


Filminstruktørens frygt for kameraer:

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I sin første politiske thriller langer filminstruktøren Søren Kragh- Jacobsen ud efter den øgede overvågning. Han frygter et kontrolleret og ensrettet Danmark, hvor der ikke er plads til skæve eksistenser og ideer

Søren Kragh-Jacobsen har det rigtig skidt med kameraer. Og der er ikke tale om den slags apparater, som blev benyttet til at skyde film som"Gummitarzan", "Mifunes sidste sang" og "Skagerrak". Nej, det er de små diskrete kameraer, som efterhånden holder øje med os overalt, der får den 61-årige filminstruktør til at føle sig utryg.

Faktisk er frygten for den øgede overvågning så stor, at han har gjort det til et hovedtema i sin første politiske thriller "Det som ingen ved".

- Jeg vil selvfølgelig gerne underholde, men min film planter forhåbentlig også en sten i skoen på folk, siger Søren Kragh-Jacobsen.

- Vi på vej ind i et samfund, hvor alle er skræmt fra vid og sans. Otte ud af ti danskere synes åbenbart, det er vidunderligt, at vi bliver overvåget på alle leder og kanter. Men i sidste ende handler det jo om vores frihedsrettigheder og demokratiets skrøbelighed, så jeg synes, at vi bør diskutere det meget mere, end vi gør i dag.

Filminstruktøren ser angrebet på USA i 2001 som den direkte årsag til, at danskerne ikke kommer med de store protester, når myndighederne indfører nye kontroller og restriktioner i terrorbekæmpelsens navn.

- Men frygten, vi lever under lige nu, er helt ude af proportioner, siger han.

- I USA bliver over 40.000 mennesker dræbt i trafikken hvert år, mens stort set ingen dør af terror. Alligevel er folk bange. Efter min bedste overbevisning skyldes det en vestlig styret verden, der er utroligt aggressiv. Og så er vi også i krig. Det hele er jo selvforstærkende.

Skrækscenariet

Søren Kragh-Jacobsens skrækscenarium er et Danmark, hvor befolkningen bliver kontrolleret og sat på plads af staten som i de tidligere østeuropæiske diktaturer, der på mange måder virkeliggjorde George Orwells dystre romanklassiker "1984".

- Jeg frygter et samfund, hvor man ikke ved, hvem der overvåger hvem. Og hvad med dem, der overvåger? Er de uskyldige, fordi de overvåger dig? Jeg ved ikke rigtig, hvor det ender, siger filminstruktøren.

Han studerede film i Prag i slutningen af 1960'erne og oplevede her, hvordan hans tjekkoslovakiske venner fik nervøse trækninger, når telefonen klikkede på en særlig måde. Alle gik også automatisk ud fra, at deres post var blevet læst af andre.

Den slags er danskerne beskyttet imod med hjælp fra en paragraf i Grundloven, der taler om privatlivets fred. Men ifølge Søren Kragh-Jacobsen er den langsomt ved at blive sat ud af kraft. Og han giver ikke meget for argumentet om, at folk der opfører sig ordentligt ikke har noget at frygte.

- Retskaffenheden kan jo også gå hen og blive den totale selvcensur. Der skal være plads til noget rebelsk og skævt i samfundet - ellers bliver vi bare en nation af nystrøgne mappedyr. I Danmark vigter vi os af vores opfindsomhed og kreativitet, og den kommer altså også ud af en skæv måde at tænke på. Jeg mener ikke, at folk skal rende rundt og te sig som idioter. Man skal bare passe på med at ensrette det hele, hvilket den nuværende regering er godt i gang med at gøre.

Stat i staten

Manuskriptet til "Det som ingen ved" har han skrevet sammen med Rasmus Heisterberg - blandt andet kendt som medforfatter til megasuccesen"Kongekabale", der fik over en halv million danskere i biografen.

For lidt over to år siden satte parret sig ned for at researche og skrive på en fiktiv historie, der skulle handle om overvågningssamfundet og et hemmeligt netværk inden for efterretningstjenesten.

Søren Kragh-Jacobsen var blandt andet blevet inspireret af en afsløring, som den daværende forsvarsminister socialdemokratiske Hans Hækkerup bragte i sin erindringsbog "På skansen" fra 2002.

Her fremgik det, at han havde afviklet et hemmeligt og bevæbnet efterretningsnetværk, som skulle træde til, hvis Danmark blev besat under Den Kolde Krig. Netværket var uden for parlamentarisk kontrol og siges at have eksisteret i alle NATO-lande, men tidligere regeringer havde afvist, at der fandtes et i Danmark.

- Det fik mig til at tænke over, om vores lille land er så yndigt og uskyldigt, som vi går og bilder os ind. Og jeg kunne ikke forstå, at man herhjemme stillede sig tilfreds med forsvarsministerens korte kommentar om, at han havde "afviklet grupperne". Kan man nu også tro på det?

Hæsblæsende action

For at gøre historien i "Det som ingen ved" så realistisk som muligt allierede Søren Kragh-Jacobsen sig med den tidligere efterretningsagent Frank Grevil, der blev landskendt, da han lækkede fortrolige papirer om situationen i Irak til pressen.

Sagen kostede efterfølgende Grevil en fængselsdom, men denne gang behøver den detroniserede agent ikke at frygte en retssag for at videregive oplysninger, for ifølge filminstruktøren har han kun bidraget med faktuelle oplysninger og har ikke haft indflydelse på historien overhovedet.

Med undtagelse af åbningsscenen er Anders W. Berthelsen med i alle scener i den hæsblæsende film, der er inspireret af Søren Kragh-Jacobsens amerikanske forbilleder som "Maratonmanden", "Enemy of the state" og "Pelikannotatet".

- Jeg har ikke tidligere set en film, hvor man nærmest placerer et kamera på ryggen af et menneske, der går ind i kaos og bliver mere og mere fedtet ind i en sag. Det er altid nemmere at klippe til en anden, der sidder og konspirerer et eller andet sted. Men her følger vi konstant hovedpersonen, og det skulle gerne give filmen en følelse af klaustrofobi og dynamik, siger filminstruktøren.

Politisk har han altid befundet sig på venstrefløjen, og "Det som ingen ved" er da heller ikke ligefrem en reklamekampagne for statsminister Anders Fogh Rasmussens politiske projekt.

- Jeg synes ikke, at der kan være for meget propaganda i fiktion. Jeg kan godt lide de instruktører, der tager proppen af og siger "det mener jeg". Men at tro så meget på sit værk, at det ligefrem skulle kunne vende folkestemningen - det er jeg ikke sikker på. Men der er nok nogen, der vil begynde at diskutere overvågning igen. Det er da mit ønske.

Anmeldelse side 8

Filminstruktørens frygt for kameraer:

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.