3. år: Det er tid til at stå på scenen for eleverne på skuespillerskolen. En tid for usikkerhed, forventninger, anmeldelser og om at afprøve det, man har brugt to år på at lære
Jamen, skal jeg så bare lave en Prince-version?

Linnea kaster det ildrøde hår bagud. Mundvigene peger nedad.

- Jeg kan ikke få det til at fungere.

Det er det gamle Prince-nummer "When Doves Cry", der slår knuder. Det skal være mere rytmisk og ikke så olieret, lyder beskeden.

- Nej, siger instruktør Anders Nyborg og læner sig frem over flyglet i sine sorte træsko, så hælene tipper op over skoens kant.

- Du skal lave en Linnea-version. Kom så!

De røde lokker bliver kastet igen og musikken fylder teatersalen i Sukkerkogeriet.

- Nej, jeg kan ikke. Aaaargh, råber Linnea gennem de hårde computer-rytmer og den taktfaste guitar.

- Jo, du kan, råber Anders Nyborg endnu højere tilbage.

Og så synger hun.

Hvad kan jeg?

Det er prøverne på Odense Teaters teaterkoncert "The House Built on Rock".

Linnea Voss og Rikke Bilde er med på holdet som en del af den såkaldte scenetjeneste, der er på tredjeåret på skuespillerskolen. Her får skuespiller-eleverne rigtige roller på teateret.

- Det er lige så spændende som det er angstprovokerende. Det er en tid, hvor jeg bliver bevidst om, hvad jeg kan her og nu, men også hvad jeg mangler at lære, siger Linnea Voss.

Rikke er enig:

- Der er en stor usikkerhed, og den har jeg også forberedt mig på. Det var noget, som jeg vidste, jeg skulle over, siger hun.

Rollerne for eleverne fra skolen på "det virkelige teater" kan både være små og store.

- For nogle bliver det bare noget med få replikker, at bære et brev ind, stå med et sværd eller sådan noget. Men vi har været virkelig heldige og fået nogle rigtig fine roller, siger Rikke.

Men med de fine roller kommer usikkerheden også snigende.

- Så tænker man: Bare jeg ikke flopper fuldstændig. Bare jeg ikke trækker det hele ned.Jeg ved jo godt, at jeg ikke kan så meget som nogle af de uddannede skuespillere, for eksempel Hanne Hedelund. Hun er skidedygtig!, siger Linnea.

Angsten for at fejle

Hun beskriver usikkerheden som både ven og fjende.

- Jeg tror, alle har en usikkerhed. Når man går op på den scene, så koster det jo noget hver gang. Selv om det er en rolle, er det jo stadig mig. Det er mit ansigt, min krop. Så angsten for at fejle, vil nok være der, men jeg vil ikke lade den styre mig. Jeg bruger den til at blive fokuseret i stedet, siger Linnea.

Både Rikke og Linnea peger på støtten fra instruktøren og de andre skuespillere som afgørende.

- Nogle gange er det jo som at kaste sig ud fra femte sal uden at vide, hvordan man lander. Så er det en stor tryghed at kunne læne sig op ad de andre. At vide, at der er plads til at sige "hov, det duede ikke.Jeg prøver lige igen", siger Rikke.

- Men selv om vi er elever, har jeg ikke oplevet, at nogen har sat os i bås. Vi har været lige så meget med som de uddannede. Det har været et fælles projekt at udvikle stykket og karaktererne i det, siger Linnea.

Med i noget "rigtigt"

- Og så er det altså fedt at være med i noget "rigtigt". Bare det der med, at der er tjek på scenografien, budgettet og alt det. Jeg synes, det er meget fornemt bare at kunne gå op på skræddersalen og blive klædt på. Jeg skal ikke bruge tid på at rende i genbrugsforretninger for at finde et kostume, jeg kan bare koncentrere mig om at spille skuespil, udvikle min karakter, arbejde med musikken. Det er da for fedt, siger Rikke.

For de to piger er det første gang de har scenetjeneste, men de har begge tidligere oplevet at have et "arbejde" som skuespiller aften efter aften.

Aften efter aften

Rikke har snuset lidt til det inden, da hun fik en lille rolle i "Den Gerrige" på Odense Teater på et afbud.

- Det var en lille rolle med kun tre replikker. Men selv om det var en lille rolle, så jeg det som en opgave, og jeg kunne finde en udfordring i det hver aften. Jeg blev ikke træt af det, og det tror jeg heller ikke jeg gør med rock-projektet, siger Rikke.

Linnea har også prøvet at stå på scenen for alvor før, da hun i sommer havde et sommerferiejob på Grønnegårdteateret i København i opsætningen af "Stor ståhej for ingenting". Det stykke gik over scenen 50 gange i alt.

- Det er en udfordring at gøre det spændende for mig, også når jeg går på scenen for 49. gang. Men det var ikke svært. Det håber jeg virkelig, at jeg kan bevare, også når jeg er færdig med uddannelsen. At jeg kan bevare passionen i mit arbejde og arbejdet i min passion, siger Linnea.

Næste dag går det bedre med Prince-nummeret.

- Det ville bare ikke den dag. Sådan er det nogle gange, siger Linnea med et smil og et skuldertræk.

Men da premieren kommer nogle uger senere vil det hele, og anmeldelserne er hovedsagelig gode. Og i Fyens Stiftstidende bliver særligt Linneas indsats fremhævet.

Men der er ikke tid til at dvæle længe ved det. Prøverne til den næste scenetjeneste med teaterdirektør Kasper Wilton som instruktør begynder og pigerne gør sig klar.

Til nye fald fra femte sal, til store oplevelser, til usikkerheden og fremtiden som skuespiller.
  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
En verden udenfor

En verden udenfor

Midt i en succes

På vej mod scenen

På vej mod scenen