Et defekt familieliv ude på landet

Thomas Korsgaard har ingen uddannelse. - Jeg har ikke lyst til det. Ind til videre er jeg forfatter. Foto: Les Kaner/Lindhardt og Ringhof

Et defekt familieliv ude på landet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

23-årige Thomas Korsgaard har brugt af sit eget liv i sit forfatterskab. Hans nyeste roman "En dag vil vi grine af det" er lige som hans første roman en rå og klaustrofobisk, men også humoristisk beskrivelse af et defekt familieliv ude på landet.

Tue og Thomas er vokset op for enden af en lang grusvej. I Nørre Ørum på Skiveegnen. De er begge homoseksuelle og fra familier, hvor det, der bliver sagt, ofte er det uudtalte. Hvor psykisk og fysisk vold optræder, og hvor mangel på penge definerer livet.

Tue er fiktion, for han er hovedperson i forfatter Thomas Korsgaards romaner. Men inspirationen til Tue kommer fra Thomas' eget liv.

Da den første roman om Tue "Hvis der skulle komme et menneske forbi" udkom sidste år, blev Thomas' bror så oprørt over den, at han offentligt udtalte, at sådan var deres barndom ikke. Han sagde blandt andet: "Men når dagene var dårlige, kunne vi grine af det"

Inspirerede han dig til titlen på din nye roman?

- Nej. Men det siger noget om, at vi kommer fra samme sted, når han og jeg bruger den samme vending.

Hvorfor valgte du titlen "En dag vil vi grine af det"?

- Der er en gruppe i befolkningen, som ikke er god til at tale om følelser og i stedet griber til floskler. Det er en overlevelsesteknik, og det er også en måde at lukke en samtale. Det er snak, uden at man reelt siger noget.

- Hvor sande er dine romaner om Tue?

- De er sandhed i den forstand, at de siger noget om at være menneske, mere end de siger noget om mit liv. Der er scener i romanerne, der stammer fra virkeligheden, men jeg vil nødigt udpege dem, for det gør ikke noget godt for den samlede læseoplevelse. Familier som Tues findes mange steder. Stavnsbundne og uden økonomisk frihed til at vælge et andet liv, så på den måde er romanen tro mod virkeligheden, siger Thomas Korsgaard.

Hvordan er din relation til din familie?

- Jeg ser ikke store dele af den, men det gjorde jeg heller før bøgerne.

Du skriver meget direkte og råt - blandt andet om Tues første seksuelle erfaring. Hvorfor?

- Det er vigtigt at få det smertefulde og beskidte med. Jeg har som forfatter fået en stemme og dermed en pligt til at fortælle om, hvordan det også kan være. Jeg har omsorg for den dreng, der engang var mig, eller en hvilken som helst anden dreng.

Tre om forfatteren og bøgerne
Blå bog: Thomas Korsgaard er 23 år.Født og opvokset på Skiveegnen i Nørre Ørum. Bor i København.

Debuterede i 2017 med den anmelderroste "Hvis der skulle komme et menneske forbi" og modtog herefter et arbejdslegat fra Statens Kunstfond.

Er netop udkommet med opfølgeren: "En dag vil vi grine af det".

Om bøgerne: I de to romaner følger vi Tue fra halvstor dreng, til han flytter hjemmefra. Familielivet er præget af socialt og økonomisk underskud, og forældrene magter ikke at være forældre for deres tre børn, som vokser op med både fysisk og psykisk vold. Faren er opfarende, moren depressiv. Hun bruger sin tid på at spille på nettet. Ægteskabet hænger i en tynd tråd. Tue er en ensom dreng, der har svært ved at tilpasse sig og som forsøger at forlige sig med en spirende homoseksualitet. Da moderen får erstatning for en fejloperation, er spørgsmålet, om pengene vil gøre en positiv forskel.

Uddrag fra bogen: "Min far var stadig vågen, jeg så ham gennem køkkenvinduet. Han trak i en gammel kedeldragt, mens han gik, viklede den op omkring sin nøgne overkrop og kom ud på gårdspladsen. Han rev døren op i min side af bilen og stak hovedet ind. På kanten af hans hånd løb en linje af indtørret blod fra slagteriet som en udvendig åre.

"Hvad sidder I der for, det er for helvede da midt om natten?"

Jeg prøvede at holde mig rank i kroppen, det gjorde ondt helt op i ryggen.

"Han har lige kastet op", sagde min mor. "Sådan noget forbandet svineri."

"Hvad tuder du for?" råbte min far og ruskede i mig.

"Ikke for noget", sagde jeg. Det havde altid fulgt med, når jeg havde kastet op, at jeg græd bagefter. Som om det hele kom ud af kroppen på en gang.

Det var iskoldt med den åbne dør. Hvis min mor kørte bilen lidt frem nu, ville han få kappet hovedet af i farten. Men hun holdt helt stille."

"En dag vil vi grine af det" begynder, da Tues mor fortæller ham noget, han ikke burde vide.

- Jeg ville undersøge, hvad der sker, når en mor fortæller sine hemmeligheder, og de voksne på den måde bliver børn, og børnene må blive vokse. Jeg havde ikke planlagt at skrive mere om Tue og hans familie, men det var naturligt for mig at lade handlingen foregå i og omkring familien, som jo også rummer sjove og absurde skikkelser. Jeg havde en indre følelse, jeg var nødt til at gå med, siger Thomas Korsgaard.

Du har sagt, at du ikke har meget at miste, fordi du er homoseksuel, fra underklassen og forfatter. Men du har fået succes og lever af dit forfatterskab?

- Ja, men det har jeg svært ved at forstå. Jeg tænker ikke om mig selv, at jeg har succes.

Vil du blive ved med at skrive om Tue og have dit eget liv som en hovedstol i forfatterskabet?

- Jeg skriver på noget nyt, men jeg vil endnu ikke fortælle om det. Jeg vil dog ikke kun skrive om svigt og opvækst på landet. Jeg er optaget af relationer mellem mennesker, og det behøver ikke at handle om mig eller være selvoplevet, men jeg vil altid have en form for personlig krog i historien - en erfaring, en iagttagelse.

Thomas Korsgaard: "En dag vil vi grine af det", Lindhardt og Ringhof, 320 sider. Udkom 3. maj.

Et defekt familieliv ude på landet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce