Rasmus Seebach har brudt gennem lydmuren med sit debutalbum og ikke mindst hittet "Engel". Den 29-årige sanger frygter ikke at stå i skyggen af sin berømte far
Rasmus Seebach befinder sig netop nu samme sted som den engel, han synger om på sit største hit. I himlen. Hans debutalbum ligger på flere hitlisteførstepladser, og hans koncerter sælger bedre end vejsalt for tiden.

NU fik et kvarter med kunstneren, der håber på meget mere end 15 minutters berømmelse.

- Du har i mange år arbejdet professionelt med musik. Hvorfor tog du først springet til at udgive dit eget album nu?

- Ja, det kan man jo spørge sig selv om. Men i en alder af 29 år følte jeg pludselig, jeg havde en masse på hjerte og noget bagage med mig, som der kunne skrives sange om. Jeg er glad for at have ventet, fordi jeg er blevet moden og har lavet nogle sange, der handler om noget, der er sket for mig. Desuden har jeg en ro i kroppen og bliver ikke forblændet af det hele, fortæller Rasmus Seebach.

- Stort set samtlige dine koncerter er udsolgte, hvilket er meget sjældent for en debuterende kunstner. Hvorfor er der så stor tilstrømning?

- Det kommer helt bestemt bag på mig, at jeg både sælger så mange billetter til mine koncerter og så mange plader. Jeg havde aldrig regnet med at sælge 95.000. Det er fuldstændig vanvittigt og langt mere, end jeg havde turdet håbe på, siger Rasmus Seebach.

- Det er bare mig

- Hvad er det, der gør, at din musik rammer plet netop nu?

- Først og fremmest kan folk mærke, det er ægte. Der er ikke presset noget koncept ned over mig, og der er ikke brugt nogen billige tricks. Det er bare mig, der gerne vil synge mine sange, fortæller Rasmus Seebach.

- Stort set samtlige rock- og popsange handler om kærlighed eller mangel på samme. Hvordan er det at minde sig elv om et forlist forhold hver gang, man går på scenen eller hører sig selv i radioen?

- Det er meget sjovt, du spørger, for man roder op i nogle ting på godt og ondt. Men det er jo også en måde at bearbejde det på, fordi jeg skal leve mig ind i sangen hver aften, så jeg ikke fremfører den som en eller anden robot. Man skal føle det, man synger. Ellers virker det ikke, fastslår han.

- Du vil som sønnerne af Peter Belli, Kim Larsen og Lars Lilholt uden tvivl blive sammenlignet med deres berømte fædre. Er det et irritationsmoment?

- Nej, i stedet for at tage afstand fra det og kræve, at der kun er fokus på min musik, har jeg erkendt, at min far er en stor del af mit liv. Derfor imødekommer jeg den interesse og håber, at min musik dermed kan få sit eget liv og ikke stå i skyggen af min fars musik, konstaterer Rasmus Seebach.

- Kan du noget, som din far ikke kunne? Og hvad kunne han, som du stiler efter?

- Hmmmm. Det har jeg egentlig aldrig tænkt over. Jeg tror, vi har flere ting til fælles end ting, der adskiller os. Vi søger begge to ind til noget, der er meget ægte og kommer lige fra hjertet. Vi tør lade musikken være simpel og ikke gøre sangene til noget, de ikke er. Mange af de gode sange handler om at lægge kortene på bordet. Det synes både min far og jeg, siger Rasmus Seebach, der konsekvent omtaler sin far i nutid.

Sikker på fed stemning

- Mange af de kunstnere, der slår igennem i disse år, ender som døgnfluer. Er du bange for at ende som én af dem?

- Det er jeg overhovedet ikke bange for. Så længe jeg laver de sange, jeg ikke kan lade være med at lave, tror jeg, folk bliver ved med at kunne lide dem, fortæller Rasmus Seebach.

- Hvad kan det fynske publikum forvente af din koncert lørdag aften?

- De kan forvente et velforberedt band, der ikke bare går på scenen og lirer noget af. Vi har forberedt os rigtig længe og brugt meget energi på at lave et fedt show, selv om mange af numrene ikke er typiske festsange. Der bliver helt sikkert fællessang og en stemning, der med garanti kommer op at ringe, lover Rasmus Seebach.

Odense Idrætshal, lørdag kl. 20
  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle
Seebach høster tre Zulu Awards

Seebach høster tre Zulu Awards

Blå bog