Endnu mere borte med blæsten


Endnu mere borte med blæsten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny roman fortæller historien om Rhett Butler, storcharmøren fra "Borte med blæsten". Læs her, hvorfor verdens største kærlighedshistorie bliver ved med at fascinere

Mere end 70 år efter at læsere for første gang stiftede bekendtskab med Rhett Butler, vender den mystiske storcharmør nu tilbage.

De fleste forbinder nok Rhett med Clark Gables udødelige fortolkning og ikke mindst hans kontante "Frankly, my dear, I don't give a damn", inden han lukker døren og forlader en grædende Scarlett O'Hara. "Borte med blæsten" fylder godt i den kollektive bevidsthed, også herhjemme, langt fra de borgerkrigshærgede sydstater, som bog og film forherligede.

Det er ingen underdrivelse at kalde "Borte med blæsten" for det 20. århundredes mest populære og sejlivede stykke populærkultur, der har været med til at forme en hel verdens billede af den amerikanske borgerkrig, sydstaterne, ja selve USA.

Margaret Mitchells (1900-1949) roman udkom i 1936 og er langt fra den omgang triviallitteratur, som mange har afskrevet den som. Bogen vandt Pulitzer-prisen, og det siges, at den på verdensplan er den bedst sælgende bog udover Biblen. Den er i hvert fald solgt i over 30 millioner eksemplarer.

Det siger en del om Mitchells talent, at bogen i dag fortsat virker frisk og velskrevet, og at persongalleriet stadig virker særdeles fascinerende.

Slet skjult racistisk

Der er dog også flere aspekter, der skurrer i en moderne læsers øjne. Bogen var en nos-talgisk og let skjult racistisk hyldest til det gamle Syden, hvor slaverne kendte deres plads, og hvor den hvide plantageejer-overklasse levede et ubekymret liv. De fleste mænd er med i Ku Klux Klan, og de invaderende nordstatssoldater er djævlen selv. Og så er der den kontroversielle "voldtægtscscene", hvor Rhett tvinger sig til Scarlett, som dog bagefter indrømmer at have nydt det.

Når det er sagt, så er romanen dog for alt for kompleks til at blive afskrevet som udelukkende racistisk og mandschauvinistisk.

Selv hvis bogen havde fået lov at stå alene, havde den kvaliteter nok til at overleve tidens tand, men Scarlett og Rhett blev for alvor udødeliggjort i producenten og stormogulen Davis O. Selznicks episke og Oscar-vindende filmatisering fra 1939. De mest åbenlyse racistiske elementer blev poleret væk, men i dag fremstår skildringen af de sorte karakterer dog stadig yderst nedladende og racis-tisk. Mitchells roman var en bestseller, men det var intet at regne i forhold til filmens modtagelse. Den dag i dag holder "Borte med blæsten" fortsat rekorden for flest solgte billetter, og den rangerer stadig i toppen af alverdens lister over alle tiders bedste film. Og der er virkelig også noget at komme efter. Vivien Leigh og Clark Gable er perfekte i de bærende roller, og filmen er i det hele taget en imponerende bedrift. Det er svært at se, at den har små 70 år på bagen.

I begyndelsen af historien har Scarlett i mangel af bedre kastet sin kærlighed på den halvkedelige Ashley Wilkes, der dog gifter sig med Melanie.

Men da den mystiske gambler og krigs-opportunist Rhett Butler dukker op ved krigens begyndelse, slår lynet ned. Den stolte Scarlett drages af den kontante, kyniske og fandenivoldske Rhett, og på mange måder er de som hund og kat. Under krigen arbejder Scarlett som sygeplejerske på felthospitalet, hvor hun hærdes og modnes, mens verden smuldrer. Fortællingens anden akt starter i et nulpunkt: Syden og den elskede Tara-plantage ligger i ruiner, men Scarlett, der er blevet gift flere gange, indser endelig, at det er Rhett hun elsker. De bliver gift og får et barn. Men skæbnen vil det anderledes, og de mister barnet. Herfra er der ingen vej tilbage.

Feministisk forkæmper

Kærlighedshistorien spiller på mange af de velkendte klicheer om en "rigtig" mand og en underdanig kvinde, men netop fordi den purunge Scarlett (hun er kun 16 år ved romanens begyndelse) nægter at indordne sig under de patriarkalske forhold, slår forholdet gnister. I stedet for at være en typisk "Southern Belle" er Scarlett nærmere en feministisk forkæmper, der beviser, at hun kan klare sig selv. Man må også huske på, at romanen udkom under Depressionen, hvor Scarletts ukuelige viljestyrke fandt en stor klangbund. I det hele taget er Scarlett en enestående kompleks og fascinerende romanfigur, hvilket også forklarer bogens slidstærke succes. Vi ser hende nemlig også fra hendes værste side, især efter krigen, hvor hun er streng og beregnende og udnytter folk omkring sig. Med deres grådige og hensynsløse opførsel blev Rhett og Scarlett et billede på det nye moderne og kyniske Syden, mens de godhjertede og naive Melanie og Ashley hørte en nostalgisk fortid til.

Episk tradition

En del af fascinationen skal selvfølgelig også findes i den episke tradition, som både bog og film indskriver sig i–bøger som "Krig og Fred" og "Anna Karenina". Den Amerikanske Borgerkrig (1861-65) danner en tragisk men på film visuelt storslået baggrund for historien. I det hele taget trækker bog og film på et mytisk, nostalgisk og eksotisk billede af sydstaterne som en frugtbar Edens Have–heraf vigtigheden i Taras røde jord, som Scarlett altid vender tilbage til. Siden er der gjort op med dette rosenrøde billede, men det fascinerer stadig. Også Genopbygningen, den barske besættelses-periode efter krigen, bliver beskrevet så man lider med personerne.

Efter at have kæmpet med og mod hinanden over 1200 sider (og i næsten fire timers film), ender fortællingen, som alle ved, med at Rhett forlader Scarlett. Her ligger også en af grundene til at historien fortsat gør indtryk. Der er noget ved ulykkelige kærlighedshistorier, der får dem til at leve videre - læsere og seere nægter at lade historien slutte der og digter videre på fortællingen. Det samme var tilfældet med en anden amerikansk klassiker, "Casablanca", der endte ligeså ulykkeligt og ligeså mindeværdigt–den fik i 1998 en autoriseret fortsættelse med Michael Walshs roman "As Time Goes By".

I 1989, da "Borte med blæsten" fejrede 50-års jubilæum, fik en nyrestaureret udgave biografpremiere over hele USA, og folk stod i kø i dagevis. Selvom Mitchell nægtede at skrive en fortsættelse og heller ikke ville have andre til det, gav Mitchell Fonden sidst i 1980'erne tilladelse til en fortsættelse: Alexandra Ripleys noget mere underlødige "Scarlett" (1991) udkom samtidig på 18 sprog i 40 lande. Med 5,5 millioner solgte kopier på de første måneder, blev "Scarlett" den hurtigst sælgende bog nogensinde (dette var før Harry Potter) og endte også som TV-miniserie. Efter masser af drama og en del tid i Irland bliver de elskende endelig genforenet i en rosenrød slutning. I 2001 udgav Alice Randall romanen "The Wind Done Gone", der fortæller den velkendte historie men denne gang fra Scarletts sorte halvsøsters synspunkt. Når man husker på den oprindelige romans skamløse racisme, var denne racemæssige vinkel på historien yderst kontroversiel, og ikke overraskende lagde Mitchell Fonden straks sag an for at få bogen stoppet.

Myten er vokset

De har dog givet officiel tilladelse til Donald McCaigs "Rhett Butlers fortælling", der giver fans en mulighed for at lære den mystiske storcharmør bedre at kende. Men er det nu en god ide? Meget af fascinationen ved Rhett Butler bunder netop i hans ukendte fortid. Han er mystisk og dermed dragende. Nu får vi pludselig hele hans liv fra barndom over ægteskab og børn før Scarlett og til livet efter "I don't give a damn". Romanen er dog meget bedre end man kunne forvente. McCaig rammer tonen godt, og han forsøger ikke at gøre sin hovedperson politisk korrekt, hvilket også ville virke helt absurd.

Hvad enten man kan lide ideen om disse fortsættelser eller ej, så er de dog alle tegn på hvor stærk hele "Borte med blæsten"-myten er, og at den blot er vokset med årene. Margaret Mitchell skabte de komplekse og mindeværdige personer og den gribende historie. Hollywood tilføjede de uforglemmelige storartede billeder og skabte samtidig filmhistorie. Og fortællingens eviggyldige temaer–krig, kærlighed, død, samt race-, klasse- og kønskonflikter–fortsætter med at vinde genklang i dag. "Borte med blæsten" lever stadig, og der er intet, der tyder på, at historiens styrke vil aftage.

Om bøgerne

Margaret Mitchell: "Borte med blæsten", bind 1 og 2, 602 sider og 622 sider, 149,95 kr., Lindhardt og Ringhof. Alexandra Ripley: "Scarlett", bind 1 og 2, 496 sider og 480 sider, 149,95 kr., Lindhardt og Ringhof. Alice Randall: "The Wind Done Gone", 210 sider, Houghton Mifflin. Donald McCaig: "Rhett Butlers fortælling", 574 sider, 299 kr., Lindhardt og Ringhof. "Borte med blæsten" er udgivet på dvd, bl.a. i en 4-disc special edition.

Endnu mere borte med blæsten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce