En smertefuld proces

Foto til venstre: - Jeg skriver ikke brugslitteratur, men udelukkende af æstetiske årsager. Men når jeg har været ude for at læse op fra "Katrines hånd", har der altid været folk, der kunne genkende de følelser, jeg beskrev, siger Maja Lucas.
Foto: Søren Hartvig.

En smertefuld proces

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Maja Lucas skrev sine tanker ned, mens hendes stedmor var kræftsyg og døde. Nu er tankerne blevet til en lille roman.

"Til Lotte" står der bagerst i forfatteren Maja Lucas’ nye bog, "Katrines hånd".

Lotte var Maja Lucas’ stedmor, på samme måde som Katrine er stedmor for Sarah, der fortæller historien i "Katrines hånd". Og ligesom fiktionens Katrine får kræft og dør, døde også Lotte, virkelighedens stedmor. "Katrines hånd" er med andre ord baseret på en virkelig historie. Og så alligevel ikke.

- Bogen er ikke en selvbiografi, men en personlig bog. Mine to foregående bøger har også været meget personlige. Det, jeg skriver, kan ikke lade være med at blive personligt. Når jeg skriver noget, der er helt anderledes, bliver det noget værre lort. Jeg har f.eks. svært ved at forestille mig at skrive en glad og underholdende bog, for det altid er i det tragiske, at det væsentlige sker, siger Maja Lucas, hvis to foregående bøger handlede om henholdsvis en ung kvindes svære veje i livet og et barns oplevelse af en skilsmisse.

- Jeg betragter mere bogen som en digtsamling end som en roman, forstået på den måde, at det for mig var vigtigt at skildre de følelsesmæssige aspekter ved Katrines død i et præcist sprog. Derfor er det ikke så vigtigt, om der nu er en direkte kobling til min egen historie, siger Maja Lucas, der ikke desto mindre var dybt følelsesmæssigt berørt af at arbejde med "Katrines hånd".
elev
elev
Foto: Søren Hartvig.

Voldsom skriveproces

- Det har været en voldsom proces. Den begyndte som helt ubevidste nedskrivninger af, hvad jeg tænkte og følte og oplevede, da Lotte var syg. Jeg er jo vant til at udtrykke mig på ord, så derfor blev teksterne et halmstrå, en redningsplanke, mens Lotte var syg.

- Først lang tid efter begyndte jeg at se på teksterne som noget, som kunne have litterære kvaliteter. Jeg skrev flere tekster, men det var et kaotisk og impulsivt forløb, hvor jeg skrev, når jeg havde fået en følelsesmæssig impuls. Derfor har det været tekster, der har været hårde at skrive. Jeg har også grædt undervejs. Typisk har jeg skrevet teksterne meget hurtigt, på en times tid, fordi det var den tid, jeg kunne holde til at arbejde på det, siger hun og tilføjer, at "noget litteratur altid er bearbejdning".

- Jeg var i tvivl, om teksterne overhovedet skulle udgives, men de forhåndslæsere, jeg har haft, har sagt, at det var en smuk beretning. Folk har kunnet genkende de følelser, jeg har beskrevet. Så måske, tænkte jeg, kunne de også bruges af andre, der har været igennem et tilsvarende forløb, siger Maja Lucas.

- "Katrines hånd" er ikke direkte skrevet som et eftermæle for Lotte, men i en vis forstand er det da en rune, jeg rister til hende. Men det er jo kun et meget lille udsnit af hendes liv, jeg har skrevet. Hvis jeg skulle have skrevet om hende, skulle det jo have handlet om hele hendes liv. Denne bog handler blot om den sidste tid i Katrines liv, så på den måde er det under alle omstændigheder en beskåret del af virkeligheden, siger Maja Lucas.

En smertefuld proces

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce