En romantisk idiot


En romantisk idiot

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hyggelig dansk hverdagskomedie om en VUC-klasse viser aldrig tænder, men kommer sikkert i mål takket være en række fine skuespillerpræstationer og et broget persongalleri

"En enkelt til Korsør"

I komediedramaet "En enkelt til Korsør" sætter Gert Fredholm, instruktøren bag "At klappe med een hånd", fokus på den bløde, danske mand og danskernes værdier anno 2008. Under den filmiske lup er det et lille, provinsielt hul, hvor tiden synes at stå stille, mens livet drøner forbi på Storebæltsbroen, som troner over den forblæste kystlinje og de forladte færgelejer.

Københavneren Rasmus (Carsten Bjørnlund) bliver efter en utraditionel phd om den romantiske idiot sat to stillinger i udsigt. Enten er det Nuuk eller VUC i Korsør. Det bliver Korsør.

Rasmus flytter ind oven på værtshuset Spor 12 og kaster sig en smule ængstelig ud i rollen som lærer for et danskhold. Et turbokursus, hvor hans elever på et år skal gennem to års dansk. I starten går det lidt trægt med bogstavrim a la "Fuck har en sok og han kan godt nok gok", men efterhånden som de lærer hinanden at kende, indfinder fagligheden og rummeligheden sig. Lidt uheldigt er det, at Rasmus forelsker sig i eleven Signe, der viser sig at være lesbisk, men som leder efter en villig sæddonor.

Okay, undervejs er der blevet plads til en i bund og grund utroværdig romance - slutningen købte jeg ikke rigtigt - men set som helhed er det karaktererne og en række perfekt castede skuespillere, som trækker en god håndfuld anmelderstjerner hjem og giver "En enkelt til Korsør" fremdrift hele vejen. Fredholms film hører ikke til den grænse- eller konfliktsøgende slags, hvilket helt sikkert vil plage, hvis man betragter filmen ud fra et dramaturgisk synspunkt og tesen om, at film partout skal ville noget eller sætte meget på spil.

Ikke at "En enkelt til Korsør" ikke vil noget, den gør bare ikke så stort et nummer ud af at sætte sagen på spidsen og etablere en tordnende konflikt. Den er næsten så rolig og tilbagelænet, at det bliver irriterende.

Plads til dagdrømme

På den anden side er det rart en gang imellem at se en dansk film, der ikke skal flå op i dybe traumer, familiehemmeligheder og parforhold i kaos. For somme tider kan mindre skam også gøre stort indtryk. "En enkelt til Korsør" etablerer i kernen af sin fortælling et sympatisk fællesskab og slår den lille, men vigtige pointe fast, at åbenhed, lidt fantasi og respekt for forskellighed skaber en stærk sammenhængskraft i samfundet. Modernismen har gjort os kolde og forjagede, så måske er det ikke så dumt, at der igen bliver plads til dagdrømme og romantiske idioter.

Filmen lunter lige så stille af sted og investerer al energi i sine karakterer, der alle i mere eller mindre grad er ramt af angst. Og det giver pote i det lange løb. Jeg elskede ganske enkelt disse figurer: Politibetjenten, der er bange for at miste sin datter. Den enlige, småalkoholiserede, pensionerede flådeofficer, som havde set frem til resten af livet med konen. Den selvdestruktive, unge mand, der af princip hader autoriteter. Den forvirrede, forelskede, men fagligt dygtige lærer, der har svært ved at styre følelserne og drømmene. Det lesbiske par, der sjovt nok godt kan få tingene til at fungere med en tredje spiller i forholdet. Og ikke mindst værtshusægteparret, som skændes, så det lyner, men forsones med leverpostejmad og karaoke med Lone Kellermanns beverdingklassiker "Se Venedig og Dø". På een gang rædselsfuldt og smukt.

Herligt persongalleri

Principielt ville jeg mene, at en film som "En enkelt til Korsør" hører hjemme på tv. Den afdæmpede stil og de små armbevægelser passer perfekt til det mindre format. Alligevel faldt jeg for den og vil sikkert se den en gang mere på det store lærred.

Sikkert udelukkende på grund af det herlige galleri af farverige personager, der trods alt har så meget rod i virkeligheden, at de alle ligner nogen, vi kender og kan relatere til. Måske var det i denne genkendelse og autenticiteten i omgivelserne, der i virkeligheden gjorde "En enkelt til Korsør" attraktiv og sikkert også et gensyn værd.

Læs interviewet med instruktøren side 2

"En enkelt til Korsør" (Dansk) Spilletid: 105 min. Tilladt for alle, men frarådes børn under syv år.

Premiere fredag i Cafébiografen & Biocity, Odense; Scala, Svendborg; Panorama, Middelfart.

En romantisk idiot

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce