En alvorlig omgang

Efter 10 år på Odense Teater slog Claus Riis Østergaard sit navn fast i tv-mediet i 2009.
Foto: Jørgen Hansen

En alvorlig omgang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Odense-skuespilleren Claus Riis Østergaard er færdig med at se godt ud i DR’s "Livvagterne". Til gengæld dukker han atter op som den utilnærmelige single-kok Andreas på "Lærkevej," som kynisk spindoktor på tv-serien "Borgen" og som belgisk barnemorder på Odense Teater

Ansigtet bliver lagt i de rette professionelle folder, og Claus Riis Østergaard stiller blikket på "uendelig." Fotografen knipser løs, mens hans offer med stoisk ro fastholder sit alvorlige udtryk. Ikke så meget pjat der. Konteksten er heller ikke noget at grine ad.

Vi befinder os i foyeren på Odense Teaters anden sal. Her, under det kæmpemæssige maleri af Hagbard og Signe i Oehlenschlägers passionerede vikingetids-tragedie, er det om få uger Claus Riis Østergaard selv, der står på scenen i et delvist dokumentarisk drama, der ikke lader Hagbard og Signe noget efter i grumhed, selv om det foregår i den skinbarlige nutid. Det vil sige i Belgien i slutningen af 1990’erne.

- Det handler om to ressourcesvage forældre, der slår deres egne børn ihjel i afmagt over ikke at kunne leve op til omverdenens krav, fortæller Claus Riis Østergaard om stykket "Afmagt," der får premiere på teatret den 12. januar.

Her følger vi retssagen mod de to forældre, og Claus Riis Østergaard er netop ved at finpudse replikkerne som børnenes far; "et af den slags mennesker, som vi nemt rubricerer som tabere," beskriver han.

- Men i virkeligheden er det belgiske forældrepar jo et produkt af det samfund, vi har skabt; mennesker med afstumpede holdninger, som aldrig har lært at lytte til argumenter og som er vokset op med nogle forkvaklede forestillinger om, hvad kærlighed er, fortsætter den netop 40-årige skuespiller, der selv er far til to børn, balletdanseren Carla på 10 år og hamsterejeren Sigurd på syv.

Desuden er han fastboende odenseaner i et mindre byhus i midtbyen og gift med sygeplejerske Mia Røge Østergaard.

Selv om han har spillet en snes hel- og halvstore roller på Odense Teater siden sin afgang fra teaterskolen i 1999, så var det i løbet af 2009, at Claus Riis Østergaard for alvor kom ud over rampen til Hr. og Fru Danmark. Dels som den hårdkogte og lettere usympatiske livvagt, Nyholm, på DR1, dels som "Lærkevejs" kvindemagnet, den teflon-belagte kok Andreas Norén. Ham kommer vi til at se mere til.

2010 byder nemlig på en fortsættelse af "Lærkevej." Optagelserne starter midt i marts - når Claus Riis Østergaard og hans familie vender hjem fra en tre ugers orlovsrejse til Thailand - og inden da kan tv-seere opleve, hvordan den veltrænede Odense-skuespiller får en ilde medfart som livvagten Nyholm og dermed ekspederes ud af dén serie. Mere vil han ikke citeres for (…selv om han tidligere er kommet til at tale over sig, men det var en fejl!)

Claus Riis Østergaard forklarer, at han simpelthen blev så begejstret for manuskriptet til "Lærkevej," at han bad om at blive skrevet ud af "Livvagterne," da optagelserne til de to tv-serier foregik samtidig.

- Der var slet ingen tvivl i mit sind: "Lærkevej" er en serietype, vi ikke har set før i Danmark. Personerne er syrede, mærkelige og skæve, der er masser af sort humor, og vi befinder os i et univers, hvor alt kan lade sig gøre. Mere af det, tak, siger Claus Riis Østergaard, mens et smil sniger sig frem under skægget.

Hvad der derimod ikke vækker spor begejstring hos ham er den arbejdsmetode, man må indordne sig under, når der produceres tv-serier. Her indspilles en masse løsrevne handlingsbidder á få sekunders varighed, og først til sidst klippes det hele sammen til en kontinuerlig handling.

- Der savner jeg sgu lidt teatrets nerve, siger Claus Riis Østergaard, der befinder sig bedst i sammenhængende, koncentrerede arbejdsprocesser.

- Hvis ens puls er den samme under indspilningerne, som når man sidder i pausen og får en kop kaffe, så har man et problem som skuespiller. Det er bedst, når det sitrer lidt i maven, mener han.

Claus Riis Østergaard understreger, at han af samme grund aldrig kunne drømme om at sige farvel til Odense Teater, der for ham er en livgivende påmindelse om, at man lever af publikums nåde.

- Som skuespiller har man en forbandet forpligtelse til at holde sig selv ved lige, og det gør jeg bedst ved at optræde på teatret, siger manden, der ynder at belære sine børn om, at "der ikke er noget der hedder talent. Det hedder 10.000 timers hårdt arbejde. Til gengæld bliver man desto gladere for resultatet."

Derfor har Claus Riis Østergaard også et horn i siden på tv-mediet, som han ellers selv er en del af, for slet ikke at tale om de kulørte blade.

- Signalværdien i de forskellige tv-shows og talentkonkurrencer er helt forkert. Det ansporer børn og unge til at ville være kendte uanset hvad, og hvordan skal mine børn komme til at synes, at det ville være fedt at være præsident Obama, når de kan blive berømte ved bare at stille op i et tv-show, spørger Claus Riis Østergaard, hvis egne forbilleder skal findes blandt politiske frontkæmpere som Barack Obama og forfatterne Charles Bukowsky og Paul Auster.

- 80 procent af det, der fylder tv-sendefladen er jo ligegyldig støj. Jeg mener; verden bliver et kedeligere sted, hvis vi ikke bruger mere tid på budskaberne i den vigtige del af kunsten, viser hinanden ægte interesse og har mod til at have nogle holdninger. Så ender vi som sådan et lille parcelhussamfund, hvor vi hver især bare værner om vores egen lille matrikel, fremturer Claus Riis Østergaard.

Han ved godt, at han risikerer at blive opfattet som en hellig skiderik, når han siger det.

- Men man skal i det mindste være bevidst om, hvad man selv lukker ud, når man er en del af mediebilledet. Det mener jeg også, jeg er, tilføjer han med et smil, der også rummer ydmyghed.

En alvorlig omgang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce