Filmanmeldelse

Swingende, underspillet og lidt for afdæmpet. Reda Kateb leverer en fornem præstation som den legendariske jazzguitarist Django Reinhardt, men Etienne Comars biografiske drama om kunstens vilkår i krigstid kommer aldrig for alvor op i gear.

1943. Den amerikanske jazz er forsvundet fra det besatte Frankrig og det hotteste navn lige nu er Django Reinhardt, der med cool og sensuel sigøjnerjazz sparker liv og glæde i det parisiske natteliv.

Selveste Goebbels ønsker at importere The King of Swing til Berlin, hvor Reinhardt skal opmuntre de tyske soldater, der er på vej til Østfronten. Men det bliver naturligvis en kastreret og ensrettet udgave, hvor Djangos karakterfulde jazz er tilpasset den nazistiske disciplin.

Reinhardts agent kan ikke få armene ned. Samarbejdet med nazisterne vil sikre deres overlevelse og honoraret er overdådigt. Django selv er mere skeptisk og ikke villig til at ofre musikkens særprægede lyd og sigøjnersjæl for ussel mammon. For ham er musikken ikke eskapisme, men en kulturel livsnerve og en udtryksform, der er værd at kæmpe for. Musikken er hans måde at gøre modstand på. En modstand, der kan koste ham livet.

Så markant er fronterne trukket op i "Django". Etinne Comars franske drama om den belgiskfødte jazzguitarist Jean Baptiste Reinhardt. Analfabet med romablod i årerne, men gudbenådet musiker, der kan håndtere en guitar, så galningene danser og slangerne tryllebindes, som konen Naguine udtrykker det.

Livfuldt swingende sigøjnerjazz

Etinne Comar er kendt som både manuskriptforfatter og producer på korpulente dramaer som "Om guder og mænd", "Timbuktu" og "Mon Roi". Alle værker om karakterstærke mænd i krisesituationer. Således også instruktørdebuten "Django", som Comar bevidst former i en underspillet og afdæmpet tone, hvor fokus ligger på kunstneren og dennes vilkår i krigstid. Det giver skuespillerne albuerum, som især udnyttes af Reda Kated, der giver en fremragende præstation som den kompromisløse Django. Cool, facadeopbyggende og selviscenesættende. Glimtvis frustreret, rasende og afmægtig.

Den livfuldt swingende sigøjnerjazz, Reda Kateds nuancerede hovedrollepræstation og handlingens skarpe fokus på en lille del af Django Reinhardts karriere er uden tvivl filmens trumfkort. Desværre savnes der modvægt i form af en klokkeklar, engagerende konflikt. Comars beslutning om at nedtone den tyske krigsmaskines tilstedeværelse i historien til fordel for et indre spænding og dilemmaer er et interessant valg. Langt hen ad vejen giver det "Django" en dragende ægthed og naturlighed, men da dramaets skrue i sidste halvdel alligevel strammes om Django og familien under flugten mod Schweiz, virker det nærmest som om filmen har undergravet sit eget spændingsmoment.

"Django: The King of Swing"

Drama, fransk, 117 minutter, afventer censur.

  • fyens.dk