Filmanmeldelse

Optimistisk, levende og naturlig. Cédric Klapisch' kamera svæver roligt og overlegent over fortællingen om tre søskende, der skal få livet og deres fars vingård til at fungere.

For 10 år siden stak franskmanden Jean af til den anden side af kloden. Træt af de evindelige skænderier med familieoverhovedet. Nu ligger vinbonden for døden, og Jean vender hjem til slægtsgården i Bourgognes frodige bakkestrøg, for det er op til ham og de to søskende Jérémie og Juliette at finde ud af, hvad der skal ske med gården. Men først og fremmest venter høsten forude og dermed hårdt arbejde med at få druerne i hus og i tønde.

I mødet med hjemstavnen vælder minderne frem, og fortidens konflikter og magtkampe spejles i nutidens, mens Jean hjemsøges af barndommens jeg, der ønsker, han skal slutte fred med fortiden og den familie, han vendte ryggen.

Med tre hovedrolleindehavere, fire, hvis man medregner Jeans unge jeg, skal filmskaberen give plads til at væve i og mellem skæbnerne, og der skal være luft omkring figurerne. Det er der til i overflod i Klapisch' seneste film, der lige som instruktørens tidligere mosaikdramaer "Chinese Puzzle" og "Forvirret, forelsket" tager sig god tid, men hænger man på, belønnes man med et skønt, positivt og naturligt værk om livets zigzaggen og de små og store benspænd, det byder os.

Som altid i Klapisch' film fremstilles franskmanden i "Vores vingård i Bourgogne" som en lidt rodløs, forvirret og småfortvivlet skikkelse, hvis identitet søger udad, men i sidste ende vender hjem til stabilitet, kulturel tradition, fællesskab og den temperamentsfulde humor, som de bølgende, sydfranske vinmarker og druer er grobund for.

Der er i bund og grund intet nyt under solen i det mainstreamorienterede drama om de tre søskende fra Bourgogne, ville negative tunger hævde. Det er sandt, men instruktøren fortæller tillige med en herlig umiddelbarhed og et vedholdende fokus på sammenhold og optimisme i en tid, hvor det fællesskabsorienterede synes at være gået af mode. "Vores vingård i Bourgogne" er en mild og naturlig skæbnemosaik i en tid, hvor alle andre synes at dyrke det modsatte. Umuligt ikke at knuselske og blive smittet af en film, der i den grad stråler af fællesskabslængsel og kærlighed til både vin og livet.

"Vores vingård i Bourgogne"

Drama, fransk, 113 minutter, tilladt for alle, men frarådes under 7 år.

  • fyens.dk