Drama: Pokerprinsessen i fedtefadet

Jessica Chastain spiller glimrende i ?Molly?s Game?, men filmen fremstår uden samme gnist. Foto: Scanbox

Drama: Pokerprinsessen i fedtefadet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jessica Chastain er både intens og overbevisende, men Aaron Sorkin formår med spillefilmsdebuten aldrig at give den særprægede historie om Molly Bloom nuancer eller den nødvendige følelsesmæssige klangbund.

Terapeutens videokamera undersøger nysgerrigt den unge pige. "Hvad synes du om ægteskab? Det er en fælde. Samfundet? En joke. Mennesker? Jeg stoler ikke på andre mennesker."

Gnaven skepsis hører ungdomsårene til, men skiløberen Molly Blooms attitude tangerer det menneskefjendske. Et årti senere er hun ude af OL på grund af en skade, men finder hurtigt en levevej, hvor hun arrangerer pokeraftener for Hollywoods spidser. Det kvikke hoved har talent for at drive gesjæft på folks laster. Hvilket bringer hende i FBI's søgelys. Der er nemlig mistanke om, at Molly driver organiseret kriminalitet.

Instruktørdebuterende Aaron Sorkins biografiske "Molly's Game" starter yderst lovende. Stærke personligheder på kant med loven er altid godt stof, når det handler om amerikansk selvforståelse og den ujævne, samvittighedstyngede vej til succes. Fra første scene fortælles der i et hæsblæsende tempo. Klipperytmen er vild. Montagen er smart, direkte og selvironisk i stil med Martin Scorseses "Goodfellas" og "The Wolf of Wall Street", men i modsætning til forbilledet Scorsese formår Aaron Sorkin aldrig at præsentere værkets centrale figurer i et dilemma og et miljø, så de skaber fascination på mere end et overfladisk niveau.

Med baggrund i tv-serierne "The West Wing" og "The News Room" burde det ellers ikke være noget problem for Sorkin at forme Molly Blooms selvbiografiske materiale, så det passer ind i en fortælling, der svæver drilsk i gråzonen et sted mellem virkelighed og litterært opspind. Men et temmelig ensidigt blik på Blooms skæbne gør, at "Molly's Game" fremstår sært uengagerende og stillestående. Gnisten og dynamikken udebliver. Uanset hvor meget kameraet så elsker den altid pålidelige Jessica Chastain, der får det absolut bedste ud af en figur, som i Sorkins hænder ikke tildeles mange nuancer.

Selvfølgelig pirres jeg af Blooms usædvanlige historie om vindermentalitet og selvvalgt isolation. Hvad har drevet denne stærke kvinde ud i så særpræget et karrierevalg? Desværre spilles bolden ikke op til nysgerrigheden, men serveres på falderebet i form af en psykologisk nøgle, der ikke efterlader de mindste huller, fantasien kan boltre sig i.

"Molly's Game"

Drama, amerikansk, 141 minutter, tilladt over 15 år.

Drama: Pokerprinsessen i fedtefadet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce