Hayao Miyazakis fantastiske eventyr om piloter og gamle fly er vaskeægte tegnefilmsmagi for større børn og voksne
I passende doseringer kan computergenererede animationsfilm være helt i orden. Ja, undertiden endda helt fantastiske. Men der er efterhånden ikke andet på markedet, og det er forståeligt, at publikum er blevet trætte af digitale samlebåndsanimationsfilm uden noget nævneværdigt på hjerte eller et selvstændigt kunstnerisk udtryk.

Indtil Disney leverer deres næste klassisk animerede tegnefilm med "Prinsessen og frøen", graver filmselskaberne flittigt i bagkatalogerne for at finde kulørt tegnefilmsguf fra de gode gamle dage. Og Camera Film, den danske filmdistributør, der forståeligt nok har kastet sin kærlighed på japanske animationsfilm, byder med flyvereventyret "Porco Rosso" på endnu en film fra Studio Ghibli og den legendariske tegnefilmsinstruktør Hayao Miyazaki.

Vi kender Miyazaki fra "Chihiro og heksene", der indbragte den japanske animationstroldmand en Oscar i 2003, samt instruktørens internationale gennembrud med mesterværket "Min nabo Totoro" fra 1988.

"Porco Rosso" er godt nok fra 1992, men det er altså en film, der har været hele ventetiden værd. Filmen, som af mange Miyazaki-tilhængere betragtes som en af instruktørens allerbedste, kan godt nok skaffes på dvd, men en biografoplevelse (vises med dansk tale) er den rette måde at få serveret fortællingen om dusørjægeren Porco, der under depressionen og i mellemkrigsårene holder til i himlen over Middelhavet.

Svineforbandelsen

Porco, en modig, italiensk førsteverdenskrigspilot, der overlevede et voldsomt slag og nu er forbandet med et ydre som et svin. Og moustache. Han har, inderst inde, stadig et hjerte af guld, men forbandelsen har forståeligt nok efterladt ham småkynisk og livstræt. Man skal lige vænne sig til det, men forestil dig "Casablanca" med piloter og Humphrey Bogart som gris, så har du en god idé om, hvad der foregår.

Når Porco ikke kæmper mod pirater i sin knaldrøde vandflyver, holder flyverhelten til på neutral grund i den smukke Jinas bar på en lille Middelhavsø. Indtil han skydes ned af den amerikanske lejesoldat Curtis, og nu må se sig nødsaget til at tage sig af Fio, en skarpsindig 17-årig flydesigner og mekaniker, for at få flyet på vingerne igen. Men Porcos regninger skal betales, og forude venter det afgørende væddemål med Curtis. Med Fio som indsats.

På den filmtekniske side er der ikke en finger at sætte på "Porco Rosso"s uhyrligt flotte luftdueller, men også på jorden fanges en helt speciel stemning af sørgmodighed, venskab i en svær tid og spirende håb for fremtiden. Miyazaki er kendt for sine ømme fortællinger om forvandling, tab og ungdom, og selvom der er mange genkendelige tematikker og tråde i "Porco Rosso", er det en film der er påfaldende moden og alvorstung i forhold til instruktørens øvrige. Og så er den, hvis man tager instruktørens forkærlighed for fly og flyvning med i regnestykket, en uhyre personlig fortælling.

Personligt holder jeg mest af instruktørens rene børnefilm. Men "Porco Rosso" er stadigvæk i særklasse. En fantasifuld, svævende og alligevel præcis og skarpt skåret tegnefilm om indre smerte, offervilje og de ubærlige tab en krig (og kærlighed) medfører.

Emnerne er tunge, men på trods af de sørgmodige undertoner iscenesætter Miyazaki med stor fortællelyst og mærkbar entusiasme. Punktvis vil den fjollede, lune humor og de karikerede figurer få smilet frem, men det er med tårer i øjnene og en klump i halsen, du forlader biografmørket.

"Porco Rosso", japansk, 94 minutter, tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år.

Premiere fredag i Biocity og Cinemaxx Rosengaard, Odense.
  • Fyens Stiftstidende