En tysk flydedok med 1500 flygtningen lander på Langeland 4. maj 1945. Lars Johansson går tæt på en af dem, der kunne have været med
4. maj 1945 driver en tysk flydedok i land ved Påø på Langeland. Om bord befinder sig 1500 franske og russiske krigsfanger.

Men kunne der ikke også være tre unge danske politimænd med - sådan som der er det i Lars Johanssons roman "Dancing Charlie"?

Det danske politi var jo blevet interneret i Tyskland. Nogle af dem i koncentrationslejre. Derfor kan de også have været en del af de menneskehorder, der i krigens slutning flygtede fra nordøsttyskland på grund af russernes storoffensiv på østfronten

Fakta er i hvert fald, at flygtende fra det tyske sammenbrud omkom i tal, der svarer til hele Langelands befolkning - og at Langeland pludselig 4. maj vågnede op til at skulle huse omkring 1500 flygtninge.

Den historie blev dokumentarist og forfatter Lars Johansson præsenteret for, da han sad og skrev på sin debutroman "Signe", der udkom i 2006.

Familiehistorie

"Signe" handler også om krigens følger og blev skrevet og tv-dokumenteret, fordi den unge smukke danske pige Signe var hans svigermor, og hans kone indirekte resultatet af hendes forelskelse i en tysk officer i maj 1945.

- Et tv-produktionsselskab bad mig lave en dokumentar om flygtningene på flydedokken ved Påø i 1945. Jeg så billeder af den - og kom straks til at tænke på et maleri af et forlis, der hænger på Louvre i Paris, siger Lars Johansson.

Her har Théodore Géricault malet en tømmerflåde med døende, som nu er afbildet inde i omslaget til "Dancing Charlie".

- Det, jeg så for mig, var en parallel til vore dages bådflygtninge. Til vore dages flykapringer. Til terrorhandlinger. Dér, hvor en flok mennesker kollektivt må se deres undergang i øjnene, siger Lars Johansson og fortsætter:

- Det der interesserer mig er, hvad der sker, når vores sociale polstring er skrællet væk: Hvad er vi så?

- Vi kan med historien fra Langeland lære noget om vores overlevelsesvilje og evne. Disse 1500 flygtninge måtte stå op i fire døgn uden mad og drikke. Angrebet af allierede fly foroven, af tyskere med maskingevær på båden - og af meterhøje bølger, der skyllede ind over en flydedok, som drev for vejr og vind - og endte på Langeland.

- Filmen om historien kunne ikke finansieres, men jeg havde fået lyst til at skrive en roman. For hvad var der egentlig foregået i de fem døgn i helvede på havet, siger Lars Johansson.

Inde i en gammel mand

Hans roman skulle fortælles med en gammel mands synsvinkel. Efter arbejdet med "Signe", der ser historien fra en kvindelig synsvinkel, havde forfatteren også lyst til at gå ind i en mand og se verden og historien og erindringen med hans øjne.

- Det er måske, fordi jeg selv er ved at være så gammel, at jeg har lyst til at undersøge, hvordan det er, siger Lars Johansson, 59.

At den gamle mand engang havde været en af de danske politifolk, der blev sendt i tysk fangelejr, var ikke usandsynligt.

- På mine researchture til Sassnitz på Rygen og i Polen, hvor krigsfangerne kom fra en fangelejr, fandt jeg meget modstridende oplysninger om, hvad der var foregået forinden - og hvem der flygtede. Derfor kan der godt have været danskere imellem, siger Lars Johansson.

Derfor har han med "Dancing Charlie" opfundet 83-årige Niels-Erik Ohlsson, der ser tilbage på sit liv. Tæt på døden.

Lars Johanssons roman er dermed fiktion, baseret på en virkelig historie. Og den vil han også fortælle om, når han onsdag 24. september stiller op til et arrangement i Rudkøbing.

- Menneskets historie kan ikke fortælles i opslagsværker alene. Vores historie er også de fortællinger, vi har om hinanden. I samme øjeblik, vi fortæller til hinanden, har vi skabt fiktion. Når virkeligheden ikke kan fortælles, som den er, skaber vi fiktion. Hvis vi ikke gjorde det, ville vi måske også blive rundryggede af skyld, siger Lars Johansson.
  • Fyens Stiftstidende