De har altid elsket tegneserier

- Det er jo ren eskapisme. Det er dejligt for sjælen at kunne slappe af og rejse ud i noget, der overhovedet ikke eksisterer, siger Thorbjørn Christoffersen om fascinationen af tegneserier og tegnefilm.
Foto: ANDERS BIRGER SCHJØRRING, SCANPIX DANMARK

De har altid elsket tegneserier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brødrene Thorbjørn og Troels Christoffersen elskede tegneserier og tegnefilm som børn. I dag lever de af deres hobby og har nu premiere på animationsfilmen "Rejsen til Saturn", som de selv kalder for meget dansk

Som landmandssønner havde de masser af plads at boltre sig på. Og naturen omkring gården nær Faaborg blev da også tit brugt som legeplads for brødrene Thorbjørn og Troels Christoffersen. Alligevel tilbragte de en stor del af deres barndom indendørs, hvor det var nemmest at dyrke deres helt store fritidsinteresser - at læse og se tv.

- Jeg har altid været fascineret af tegneserier og tegnefilm. Det er børn jo. Men for mit vedkommende holdt det bare aldrig op, fortæller Thorbjørn Christoffersen, der har gjort sin lidenskab til en levevej.

Den 30-årige fynbo var således en af hovedkræfterne bag biografsuccesen "Terkel i knibe", og nu er han aktuel som instruktør, ideudvikler og meget andet på filmatiseringen af Claus Deleurans kulttegneserie "Rejsen til Saturn".

Det var dog ikke det satiriske rumeventyr, men en smølf, der satte det hele i gang. Omkring femårsalderen opdagede han en lille blå figur i pakken med cornflakes og fandt hurtigt ud af, at de små spøjse væsener også fandtes i tegneserieform.

Senere kom Tintin, Asterix og andre klassiske europæiske tegneserier til sammen med tegnefilm om Tom og Jerry. Og de inspirerede ham til at skabe sine egne tegneserier hjemme på værelset i Vester Aaby.

- Mange af dem var bare kopier af det, jeg havde læst. Det er sådan, jeg har lært det. Ved at se, hvordan andre gjorde og så efterligne det. Det kommer ikke bare af sig selv. Man skal sgu lære at tegne, siger den autodidakte illustrator og 3D-animator, der siden 2001 har været ansat hos A.Film i København.

Lillebror kom med

Hans fem år yngre lillebror Troels har stået for kulisserne i "Rejsen til Saturn", som er hans første job inden for tegnefilmsbranchen. Også han ser tilbage på barndommen som en tid, der var fuld af tegnede eventyr.

- Jeg var nok ikke lige så optaget af det som Thorbjørn. Men jeg kan huske, at vi sammen med vores mor tog op og plyndrede biblioteket for alt, hvad det havde af Rasmus Klump. Jeg har et billede derhjemme, hvor jeg som barn sidder omsvøbt af et tæppe med en hel stak tegneserier foran mig. Så tog man dem ellers bare en for en, siger Troels Christoffersen.

Han troede egentlig, at hans fremtid lå inden for ingeniørfaget. Men efter halvandet års læsning i Århus blev studiet droppet til fordel for en tre måneders praktikplads på A.Film, hvor storebror Thorbjørn fik ham ind.

Det viste sig dog hurtigt, at Troels Christoffersen havde så store evner for at skabe animerede kulisser ved computeren, at han blev fastansat, da aftalen om at lave "Rejsen til Saturn" var i hus.

- På en måde er det nært beslægtet med arbejdet som ingeniør. For det handler meget om at vide, hvordan ting egentlig ser ud, når de skal tegnes i 3D. Det skal man kunne forestille sig visuelt inde i hovedet, og det har jeg altid været god til, siger han.

Begge brødre har været en del af et forholdsvis lille hold på 10 mand, der i to år har knoklet med at få lavet Claus Deleurans skæve tegneserie fra 1977 om til en film, der ville kunne trække folk i biografen i 2008.

Meget lavet om

- Vi er godt klar over, at der er rigtig mange, der har læst tegneserien. Men der er så ufatteligt mange flere, der ikke har. Og det ville ikke være fair at lave en film for et lille og eksklusivt publikum, der så kunne sidde og grine ad gamle vittigheder, siger Thorbjørn Christoffersen.

Han læste første gang tegneserien hos sin fætter som 10-årig. Dengang fængede den ikke rigtig, og det var først for fire-fem år siden, at han med egne ord blev "hooked" på Claus Deleuran. På anbefaling af en ven læste han forfatterens meget specielle tegneserieudgaver af Danmarkshistorien, som sammen med "Pirelli & Firestone" og "Thorfinn og Mikkeline på eventyr" hører til blandt favoritterne.

- Som tegneserie er "Rejsen til Saturn" noget rod. De farer frem og tilbage, og Claus Deleuran har ikke anet, hvad der skete fem sider frem. Det er meget fedt og undergroundagtigt, men det er svært at arbejde med rent dramaturgisk, hvor der skal være en rød tråd. At vi alligevel har valgt at filmatisere "Rejsen til Saturn", skyldes, at den er meget mere rummelig for fortolkning end de andre, siger Thorbjørn Christoffersen.

Der er da også lavet meget om i forhold til den oprindelige historie, der tager udgangspunkt i et socialdemokratisk Danmark, der var præget af energikrise og den kolde krig. Anker Jørgensen er eksempelvis erstattet af Anders Fogh Rasmussen, og i det hele taget har historien fået en satirisk opdatering.

- Vi har kun holdt fast i den grundlæggende nerve og den rigtige gode danskhed med bajere og hygge, så man får den der "Huset på Christianshavn"-fornemmelse. For det er den, der er så charmerende ved alle hans ting, siger Thorbjørn Christoffersen.

Politisk ukorrekt

Der bliver da også drukket masser af pilsnere i animationsfilmen, der med sit indhold af porno, blasfemi, racistiske udtalelser og andre provokationer ikke har meget til fælles med Disney og Pixar-studiernes polerede produktioner.

- De laver topklasseanimation men har den akilleshæl, at de skal gøre det til et verdensmarked. Det gør dem meget låste i deres rammer og betyder, at de ikke kan blive vulgære og perverse og begynde at bande groft. Og der er vi jo glade for, at vi bor i et land, hvor man ikke er bleg for at råbe sgu og det, der er værre, siger Thorbjørn Christoffersen og smiler.

Han og resten af holdet bag "Rejsen til Saturn" har haft 13,6 millioner kroner at lave film for, og ifølge animatoren svarer det til minutprisen for en film som "Ratatouille".

- Vi skal dyrke det, vi kan. For hvis vi tager kampen op på de store studiers præmisser, har vi tabt på forhånd. I stedet kan vi køre på frækheden og politisk ukorrekte ting som blod, vold og bare bryster, der selvfølgelig er helt vildt plat. Det er ikke nogen forudsætning for en god historie, at der er bare bryster med i den. Men hold kæft hvor er det altså sjovt nogle gange. Og så er den i virkeligheden ikke længere ...

Anmeldelse side 8

Rumfilm gennem tiderne: Side 4

De har altid elsket tegneserier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce