De grimme ællinger


De grimme ællinger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

H.C. Andersen kan sagtens bringes ind i et nyt årtusind. Her kommer et bud på Andersen anno 2005

Der var engang et lille kongerige med små og store bindingsværksgårde med stokroseidyl. Mange mennesker måtte arbejde hårdt i mange timer hver dag, ja, selv børn måtte arbejde for at få mad på bordet.

Men så kom der dygtige håndværkere, som ikke selv havde råvarer, men skulle leve af det, industrien lavede. Ja - mejerierne lavede smør, der var så godt, at det blev solgt til mange lande.

Efterhånden fik det lille kongerige så stor en industri, at der manglede nogen til at lave arbejdet, så derfor kom mange kvinde til at arbejde uden for hjemmet. Efter en tid krævede de samme løn som mændene, og det er ganske vist.

"Hvad fatter gør, var ikke altid det rigtige", for nu skulle han lære at lave mad og passe børn. Fordi fatter var længe om at lære at vaske op, fik man noget, de kaldte enlige mødre. Nogle klarede sig godt, andre som konen med æggene.

I et fattigt land med mange arbejdsløse blev nogen inviteret til det lille kongerige som gæstearbejdere. De kom til det lille kongerige - om ikke i en "Den flyvende kuffert", så dog fra luften.

Det gik så godt for det lille land, at nogle kaldte det for et smørhul! Der var ingen børn, der behøvede at sælge tændstikker eller stryge dem for ikke at fryse ihjel. Mange dygtige fik endda et lille hus. Og nu var der ingen mere, der red på geder. Hjulmanden kom på skotøjsfabrik, for nu kørte mange i det, de kalder biler.

Før var man enten over eller under. Nu var man middel. Børnene legede ikke mere med tinsoldater. Eller læste eventyr og skorstensfejeren og hyrdinden. Nej, nu havde alle børn en computer. Kort sagt: Det flød med mælk og honning.

Arbejdet blev tilrettelagt, så der ikke var brug for gæstearbejdere mere.

I skolegården rådede og regerede de kønne prinsesser i niget, de kaldte modetøj. Den mørkhårede pige Fatima og Jenny med en enlig mor blev mobbet. Når de nu ikke var med i fællesskabet eller til fødselsdage, sad de hos Fatimas mor og syede.

Da skolen sluttede, blev der holdt fest, og de kom i fine kjoler! "Jamen, de har jo fint tøj på", blev der hvisket, og alle mumlede: "De gar jo fint tøj på!"

Efter nogle år på designskole rejste de rundt i hele verden og solgte tøj. De fandt nogle mænd med samme interesser og levede lykkeligt. (ikke nødvendigvis til deres dages ende).

De grimme ællinger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce