Log ind

Danskerne og den fjerne borgerkrig

  • Danskerne og den fjerne borgerkrig
    1 / 3
    Forfatteren Morten Møller fortalte levende om de danske frivillige soldaters skæbne under Den Spanske Borgerkrig, som her ses med aftenens vært, kulturjournalist Anette Hyllested. Foto:Yilmaz Polat
  • Danskerne og den fjerne borgerkrig
    2 / 3
    Salen var fuld af et engageret, historisk intereseret og spørgelystent publikum. Foto:Yilmaz Polat
  • Danskerne og den fjerne borgerkrig
    3 / 3
    Forfatteren Morten Møller, som har skrevet en bog om danske frivillige under Den Spanske Borgerkrig, blev sekunderet af kulturjournalist Anette Hyllested. Foto:Yilmaz Polat

Forfatteren og historikeren Morten Møller fortalte om sin bog "De glemtes hær" i Café Stiften/Debatteriet.

- Der er tre grunde til, at det er vigtigt at beskæftige sig med Den Spanske Borgerkrig: Spanien er vores suverænt mest populære turistland. Det er et land, de fleste af os kender til, og denne bog tilbyder et radikalt anderledes indtryk, en helt anderledes forståelse for Spanien. 

- Samtidig er 1930'erne en højaktuel periode, når vi skal finde ud af i hvad der foregår i vores årti: Begivenhederne kan give os en forståelse for, at den demokratiske styreform er udfordret og noget, der til stadighed skal forsvares.

Morten Møller

Morten Møller, født 1978, er historiker, forfatter, foredragsholder og underviser.Bor i Svendborg.

Har tidligere skrevet anerkendte historiske bøger: "Ellen og Adam" om to skandinavers rejse ind i 30'ernes Sovjetunionen, "Hvem er Nielsen?" om Børge Houmann og kommunisternes illegale tilværelse i det besatte København og en biografi om Mogens Fog i to bind.

Han har modtaget Arbejderhistorieprisen, prisen for Årets Historiske Bog og Søren Gyldendal Prisen

- Og endelig kan vi trække en parallel til de frivillige, danske Syrienskrigere, der tager af sted i vore dage. Der er stor forskel fra dem, der tog af sted dengang, men fænomenet frivillig soldat i en fjern borgerkrig er det samme, og de har de samme drivkræfter: Idealisme, eventyrlyst og marginalisering.

Sådan lød forfatteren og historikeren Morten Møllers konklusion, da han i aftes var gæst i Café Stiften/Debatteriet for at tale om sin bog "De glemtes hær". I den fortæller han om de unge danske mænd, der var frivillige soldater under Den Spanske Borgerkrig 1936-39 og giver et nyt og nuanceret billede af dem og deres bevæggrunde.

 

 

Nyt kildemateriale

Men nu er vi sprunget næsten helt til slutningen på aftenen, så lad os hoppe tilbage til begyndelsen. Her spurgte aftenens vært, kulturjournalist Anette Hyllested, til forfatterens arbejde med bogen, der har varet 1000 dage - eller præcis lige så længe som Den Spanske Borgerkrig.

En væsentlig grund for Morten Møller til at beskæftige sig med krigen har været, at det takket være et tværnationalt samarbejde lykkedes ham at finde nyt kildemateriale om danskere i borgerkrigen i Kominterns kæmpemæssige arkiver i Moskva. Et par tusinde sider blandt stakkevis af dokumenter ...

- ... som har været på en lang rejse fra Spanien til en computer på Sydfyn, som Morten Møller, der bor i Svendborg, sagde.

 

 

Uhørt højt tabstal

24 år var gennemsnitsalderen på de frivillige, der kom fra hele Danmark for at slås mod Franvos fascister.

- Godt halvdelen af de 500 danskere, der tog af sted, var arbejdsløse, og det hører med til at forstå, hvorfor de traf beslutningen, sagde historikeren.

- Antifascismen  har været rigtig stærk, men ofte var det personlige grunde - arbejdsløshed, skilsmisser, kriminalitet, rastløshed, følelsen af ikke at høre til i det danske samfund, der drev dem. Men der var også gifte folk, og der er mange barske familieskæbner med savnede, der aldrig er blevet fundet.

 

 

Røde og Herbert

I eftertiden er indtrykket, at det typisk var intellektuelle, der tog af sted til kampen mod Franco.

- Men det var arbejderklassen, der drev de internationale brigader, sagde Morten Møller.

Mange husker måske, hvordan Herbert i "Matador" tager af sted for at blive Spaniensfrivillig, og det fik Anette Hyllested til at spørge, om det så ikke var forkert, at det var ham, og ikke Røde, sagde Anette?

- Jo, den holder ikke en meter, den med Røde og Herbert, smilede Morten Møller.

- Men så alligevel: Det gav god mening for en tyske flygtning at tage af sted og deltage i den antifascistiske kamp. 

 

 

I aftenens løb fortalte historikeren også blandt andet om, hvordan mange efterhånden forsøgte at slippe hjem fra krigens forfærdelige forhold ved at desertere.

Hvordan tidligere Spaniensfrivillige under Besættelsen 1940-45 udgjorde den første kerne i den kommunistiske del af modstandsbevægelsen, og hvordan tyskerne beordrede tidligere Spaniensfrivillige fængslet - hvilket i nogle tilfælde betød døden i koncentrationslejr.

Aftenen sluttede med mange spørgsmål fra det engagerede publikum, blandt andet det oplagte: Kan situationen i Spanien udvikle sig til en ny borgerkrig?

Til det svarede Morten Møller:

- Borgerkrigen er en vigtig erfaringshorisont, og det må fylde noget i hovedet på spanierne, at vi kun skal 80 år tilbage, før spanierne slagtede hinanden i en borgerkrig, Jeg har svært ved at se en løsning, men der er næppe grund til at frygte en ny borgerkrig.

 

 

 

  • Michael Bager

    Af:

    Journalist på kulturredaktionen på Fyens Stiftstidende/Fyns Amts Avis. Har tidligere redigeret det ugentlige magasin Kultur - set fra Fyn. Skriver også lejlighedsvis klummer i magasinet Base Bolig. Har været nyhedsredaktør for Fyens Stiftstidende og kulturredaktør for de to fynske avisers fælles kulturredaktion. Ansat på Fyens Stiftstidende siden 1985 og inden da på Fyns Amts Avis. Var i en årrække medlem af Fynske Mediers bestyrelse. Gift og har to voksne børn.

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere