Seersuccesen Sporløs bygger på iscenesættelse. Når filmholdet tager af sted fra Danmark, er den eftersøgte allerede fundet, og interviewet er planlagt.
Hele rejsen er iscenesat, når de populære Sporløs-programmer på DR1 følger en dansker, som forsøger at finde et forsvundet familiemedlem ude i verden.

Alt er tilrettelagt, inden filmholdet tager af sted. Det skriver Journalisten.dk.

Den eftersøgte er allerede fundet og har sagt ja til, at personen vil møde sin søn eller datter for første gang foran de snurrende kameraer.

Det gør DR bare ikke seerne opmærksom på, og det strider mod DR's egne etiske retningslinjer, hvor det af kapitel 1 fremgår:

"Det er vigtigt, at både tilrettelægger og redaktør altid gør sig grundige overvejelser om anvendelse af iscenesættelse, rekonstruktion og anvendelse af musik i faktaproduktioner. Resultatet skal give et fair og retvisende billede af virkeligheden. Ved rekonstruktion eller modelbilleder skal dette fremgå tydeligt for seerne."

Selvom Jacob Mollerup, der er seerredaktør på DR, godt ved, at tv-udsendelser i nogen grad iscenesættes, kommer det alligevel bag på ham, at den forsvundne far eller mor allerede er fundet hjemmefra.

- Hvis din beskrivelse er rigtig, så synes jeg, det er et brud på kontrakten med seerne. Især det, at det hele på forhånd er aftalt med den pårørende, kommer bag på mig. Man får klart et helt andet billede end det, der rent faktisk er sket i virkeligheden, siger han til fagbladet Journalisten.

Programansvarlig for Sporløs i DR, Birdie Bjerregaard, mener ikke, programmet bedrager seerne. De kan godt selv regne ud, hvordan det hele er foregået, mener hun.

- Alle de programmer, vi har lavet, er altid endt med, at vi har fundet nogen - altså en far, mor eller et familiemedlem. Og lige præcis det, ved seerne jo godt. Der er med andre ord altid en fornuftig udgang for den medvirkende. Jeg synes, det er supervigtigt, at man ikke undervurderer seerne. Jeg tror, seerne er helt med på, hvilken præmis de ser programmet på, siger Birdie Bjerregaard.