Sæson 2018-19 på Odense Teater er domineret af ny dansk dramatik, moderne klassikere og politisk teater. Jens August Wille er godt tilfreds med mikset, der giver plads til stærke kvindeskæbner.

Nogle af Jens August Willes succeskriterier for en vellykket teatersæson er, at den beskæftiger sig med almenmenneskelige emner og den tid, vi lever i. Og Odense Teaters direktør kan være rundhåndet med fluebenene, for sæson 2018-2019 er kendetegnet ved skuespil om stærke kvinder, politisk teater og dansk dramatik. Hvis Jens August Wille skal pege på et stort scoop, er det sceneudgaven af Chaplins "Diktatoren", som for tiden spiller på Nørrebro Teater. - Nikolaj Cederholm har omsat filmen til scenesprog, og det er der kommet en skæg, melankolsk og rørende forestilling ud af. Cederholm skaber ægte slapstick a la stumfilm og har samtidig øre for musikken. Men alvoren er også med, for det er historie om politik, demokrati og folkeforførelse og om den lille mand, der kommer i klemme i systemet, siger Jens August Wille. Ligesom på Nørrebro Teater er det Olaf Johannessen, der spiller den jødiske barber, der bliver forevekslet med diktator Hynkel. Pianisten Olivier Antunes og skuespilleren Jesper Hyldegaard er også gengangere fra Nørrebro-opsætningen.

"Hvis man har sans for det bizarre og holder af "Alice i Eventyrland" tilsat et bittersødt stænk alvor, vil man elske "Mr. Marmalade", som for øvrigt præsenterer verdenshistoriens yngste selvmorder, en fireårig dreng!

[i]Jens August Wille, direktør, Odense Teater[/i]

Trier-farce

En anden af årets komedier er ligeledes baseret på en film, nemlig Lars von Triers "Direktøren for det hele": - Vi kunne have fået skrevet en ny farce, men vi valgte at bruge kræfterne på to store, nyskrevne forestillinger, musicalen "Leonora Christina" og "Død over eliten", der gør op med den politiske korrekthed. Det er vigtigt at udvikle nye skuespil, men det er også relevant at genbruge den gode historie, det gennemprøvede stof. En fordel ved "Direktøren for det hele" er, at mange har set filmen, og det er nu en gang lettere at sælge billetter til noget, folk allerede kender, forklarer Jens August Wille

Kvinde-fokus

- I min tid på teatret har vi bestræbt os på at sætte fokus på kvinder. I nogle sæsoner går det bedre end andre, og sæson 2018-2019 er en af de rigtig gode, smiler teaterdirektøren. Når han synes, det er vigtigt at præsentere spændende kvindeskæbner, er det på en gang et opgør med tidligere tiders klassikere, hvor kvinder oftest optrådte som staffage, og som en cadeau til kvinderne, der stadig er de mest trofaste teatergængere. - Vi er forpligtet til at spille klassikere, men det behøver ikke være ensbetydende med Shakespeare, Molière eller Holberg. I år ville vi gerne præsentere en moderne klassiker, og i Kjeld Abells "Anna Sophie Hedvig" fandt vi en helt enestående kvinderolle, siger Jens August Wille. Han glæder sig over, at det er nogle ret forskellige kvinderoller, publikum bliver præsenteret for: Fra Anna Sophie Hedvigs stille eksistens, der sætter spørgsmålstegn ved rigtigt og forkert, over den selviske kongedatter Leonora Christina til skildringen af efterkrigstids-kvinderne i Elena Ferrantes "Min geniale veninde".

Jammersminde

Musicalen "Leonora Christina" har været længe undervejs. Odense Teater, Odense Symfoniorkester og Den Fynske Opera ledte efter en historie, der var så stærk, at den kunne bære en hel musical. Idéen om, at handlingen skulle bygge på et litterært forlæg og have en stærk kvindeskæbne i hovedrollen, lå fast: - At valget faldt på den historiske person, Leonora Christina, skyldes, at vi i hende fandt en kvinde, der vil magten. Hun handler aktivt, også selv om det har store omkostninger for hende. Fra selvbiografien "Et jammersminde" kender vi Leonora Christinas udlægning af historien, men vi giver en anden udlægning, der både tager hende alvorligt og ser historien fra andre vinkler, siger Jens August Wille. Opsætningerne bliver også meget forskellige. Jakob Schjødt, der instruerer "Anna Sophie Hedvig" er optaget af at udvikle et mere nutidigt teatersprog. Med instruktøren Peter Langdal ved roret bliver "Leonora Christina" musical i bredeste format. Og Madeleine Røn Jul gør Ferrantes skæbnefortællinger til to skuespil, der kan ses hver for sig eller som en samlet forestilling.

Bittersødt stænk

Årets store familieforestilling er Astrid Lindgrens "Mio, min Mio", som handler om adoptivdrengen Bo, der flygter ind i et eventyrunivers. Flugten er også temaet for voksenforestillingen "Mr. Marmalade", som skildrer voksenlivet set med et fireårigt barns øjne. - Det er et uhyre velskrevet, amerikansk stykke om pigen Lucy, der stykker fragmenter fra de voksnes verden sammen til sin egen groteske og surrealistiske verden. Hvis man har sans for det bizarre og holder af "Alice i Eventyrland" tilsat et bittersødt stænk alvor, vil man elske "Mr. Marmalade", som for øvrigt præsenterer verdenshistoriens yngste selvmorder, en fireårig dreng, smiler Jens August Wille. Simon K. Boberg instruerer forestillingen, der bliver opført på Værkstedet. De bærende roller bliver spillet af Lea Baastrup Rønne, Claus Riis Østergaard og Kristoffer Helmuth.

Virkelighedskultur

Almindeligvis er der én elevforestilling på programmet i hver sæson, men fordi skuespilleruddannelsen er blevet omlagt, så man fremover kan tage en bachelor eller bygge videre til en kandidat, skal studerende fra henholdsvis den gamle og den nye ordning på scenen i år. Fjerdeårseleverne fra den gamle ordning prøver kræfter med Sergi Belbels "Skybrud", der er en grotesk komedie. - Det er et sjovt stykke virkeligheds- og virksomhedskultur om ansatte, der på toppen af en høj kontorbygning mødes om deres syndige last: cigaretterne. Stykket er 25 år gammelt, men voldsomt aktuelt takket være sin skildring af en arbejdsplads, hvor rygterne løber stærkt, alle har noget på hinanden, og de fleste frygter at miste jobbet.

Drama i sproget

Den nye ordnings tredjeårselever opfører den moderne klassiker, "Anslag mod hendes liv", som er den britiske dramatiker Martin Crimps gennembrudsstykke. Alle scener handler om Anne, som er lige så modsætningsfyldt, som den verden vi lever i. Anne er skiftevis handlekraftig og hjælpeløs, sexkilling og atomfysiker. Men Anne kan også være en bil, en globetrottter og en Vogue-model. - Knebet er, at publikum aldrig møder Anne. Hun er én, alle andre taler om, og som sætter gang i spørgsmål som "Hvem er jeg?", "Er jeg, som andre ser mig?" eller "Hvis andre ser mig på forskellige måder, hvilken version er så den rigtige?", fortæller Jens August Wille og fortsætter: - I efteråret opførte vi Martin Crimps "Byen" og det særlige ved ham er, at han nedbryder alle regler om stringens og fremdrift og lader dramaet udspille sig i sproget, mens handlingen er nærmest usynlig.

Fra 16. april kan sæsonbrochuren 2018-2019 afhentes på Odense Teater eller bestilles på www.odenseteater.dk

  • ANDREAS_BASTIANSEN

    Af:

    Kulturredaktør på Fyens Stiftstidende & Fyns Amts Avis fra 2012. Stofområder: scenekunst og klassisk musik. Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus 1992. Fastansat på Fyens Stiftstidende fra 1994. Sidder i bestyrelsen for Fynske Mediers medarbejderforening. Til marts 2015 medlem af Fynske Mediers bestyrelse. Medlem af Reumert Juryen fra 2014. Gift og bosat i Odense-forstaden Snestrup.

Mere om emnet

Se alle
Elena Ferrantes bestseller-romaner som skuespil på Odense Teater

Elena Ferrantes bestseller-romaner som skuespil på Odense Teater

Masser af teater for fynske småbørn