KOMEDIE: Anders W. Berthelsen og Martin Buch som brødrepar
Man tager Polle fra Snave, thrillerfarcen "Blinkende lygter" og mixer med et kraftig omgang fra den finske instruktør Aki Kaurismäki - ham, der elsker at lave film med den sære rockgruppe Leningrad Cowboys.

Så har man omridset af den nye groteske danske komedie "Fukssvansen", der handler om et knap så begavet brødrepar, Dennis og Carl, der bor laaaangt ude på landet. Filmen, der har premiere i morgen, fortæller blandt andet om julemænd, blodtørstige kæmpegedder, lystne kvindelige pensionister, skræmmende gardinsælgere - og altså om to dumme brødre.

- Når jeg er i København, kalder jeg det en film med grotesk humor. Når jeg er hjemme i Nordjylland, kalder jeg det socialrealisme, siger instruktøren Niels Arden Oplev og griner. Han, der tidligere har lavet blandt andet det rå spillefilmsportræt af Aalborg, "Portland", og adskillige afsnit af "Taxa" og "Rejseholdet", hævder, at filmen med sit karikerede og absurde univers har sin rod i virkeligheden.

Livet er nuanceret

- Jeg synes, at virkeligheden er langt mere nuanceret, end vi tit ser. Livet er ganske absurd eller grotesk. Vi kender alle sammen nogen, der bor ude på landet og er lidt til en side og drømmer om at være som alle os andre. Det er noget, vi kan more os over, siger han - og forsvarer, at portrættet af brødrene Dennis og Carl er blevet til en komedie:

- Jeg kunne have lavet den samme film fuldstændig modbydelig og sort. Nu har jeg lavet den morsom og uskyldig. Når der sker noget grumt, er det hele tiden en misforståelse, siger han.

Og grumme ting sker der i "Fukssvansen". Filmen har f.eks. navn efter den sav, som brødreparret Dennis og Carl (Martin Buch og Anders W. Berthelsen) bruger til at partere et lig med.

Brødrene bor på et nedslidt husmandssted sammen med det helt igennem irriterende syrehoved Finn (Thomas Bo Larsen), der når at dø to gange i løbet af filmen. Vigtige bipersoner er lystfiskeren Anton (Tommy Kenter) og hans underkuede kone Elly (Birthe Neumann), en blonderet damefrisør (Sidse Babett Knudsen), der er på flugt fra sin gardinsælgende kæreste, samt naturligvis den blodtørstige gedde.

Buch med mavepine

Martin Buch har fået sin første store filmrolle som Dennis. Tidligere har han haft mindre roller i "Bornholms Stemme" og "Monas verden". Derfor har han en knude i maven lige nu - i hvert fald indtil han har læst anmeldelserne i aviserne i morgen.

- Jeg vil jo meget nødig svines til i anmeldelserne. Det er trods alt første gang, der er så meget fokus på mig i en film, siger han, hvis ansigt for tiden kan ses på busser og andre reklamesøjler:

- Første gang, en bus med en reklame for "Fukssvansen" kørte forbi i København, så jeg pludselig mit eget fjæs i kæmpestørrelse. Argh! Man bliver sgu bange. Meget bange, siger han og griner.

Klumpen i maven har såmænd også hans erfarne medspiller, Anders W. Ber-thelsen.

- Man er enormt nervøs for, om folk kan lide det, man har lavet. Jeg er virkelig spændt, siger han om rollen som Dennis' storebror Carl.

- Det var en helt vild svær rolle. Når jeg begyndte at spille for naturalistisk, så faldt det hele sammen og var røvkedeligt. Det var svært at finde det leje, hvor rollen var sjov, siger han, der ikke før har prøvet at lave komedie i stil med"Fukssvansen" før.

Humoren var også den store udfordring for Niels Arden Oplev, hvis tidligere film og tv-serier har haft et realistisk udgangspunkt:

- Nu har jeg tilladt mig at lave en film for sjov. Den er ikke lavet for at frelse verden. Den skal overhovedet ikke belære dig, den skal få dig til at grine. Og hvis du har grint godt og grundigt, så har den været pengene værd, siger han - og kalder "Fuksvansen" for "ubetinget det sværeste, jeg har lavet".

- Det er kraftedeme svært at lave humor. Du står fuldstændig nøgen, du kan jo ikke dække dig ind bag ved nogle kunstneriske billeder eller psykologiske alvorligheder. Du kan tage hele den instruktør-harddisk med erfaring, du har bygget op og begynde helt forfra. For der er kun én regel: Fungerer det? Er det sjovt?

"Fukssvansen" driver humoren videre end de seneste års andre danske komedier. Og det er med fuldt overlæg:

- Man har i mange år ikke haft film, der turde gå længere ud. Det havde man faktisk i Jørgen Ryg og Dirch Passers storhedstid. Eller "Naboerne", som Leif Panduro og Bent Christensen lavede. Men det har man ikke haft længe. Jeg tror helt sikkert, der er et stort publikum til det, siger Niels Arden Oplev:

- Men det er en megachance at tage, hvis det ikke er morsomt...
  • fyens.dk