Løs debut når ikke i mål.
Lulu Marie, "Bløder"

Nogen vil måske kende Lulu Marie fra Kitchfagbogen "Lulu-bogen" eller fra de tre kortfilm "Spotless", "Stressless" og "Homeless", hvor hun agerer livsstilsguru. Nu debuterer Lulu Marie som skønlitterær forfatter med "Bløder", en roman, der udnævner sig selv til at være chik-litt noir, det vil sige en roman, der skal modsvare de populære romaner om forvirrede, småneurotiske og let selvironiske storbykvinder i 30erne, der er på evig jagt efter mænd, karriere - og sko!

Projektet synes interessant, men "Bløder" når end ikke at udfordre genren, og fremstår - for at blive ved titlen - i såvel handling som dialog blodfattig og med alt for mange løse ender. I ganske små snapshots veksler romanen imellem Idas kaotiske liv som følelsesmæssigt ituslået kvinde og drømmelignende sekvenser fra en mindst ligeså ødelagt barndom og ungdom. Ida er en blødende randeksistens, der på grund af svigt, stor usikkerhed og en ungdom hyldet i en rus af ecstasy nu forsøger at få styr på sit indre kaos. Gennem enkle og tvangsneurotiske handlinger lægger hun sit liv i system, men det er sværere end som så, og da hun møder - og senere afvises - af tjeneren Stavros bliver tvangshandlingerne udskiftet med en faretruende tvangstanke om at "hjælpe Stavros ud af denne verden".  

Et af romanens store problemer er, at den fortælles i små, korte glimt. Ofte virker denne teknik godt, fordi de enkelte billeder kommer til at stå skarpere, men i "Bløder" får disse snapshots romanen til at virke usammenhængende, ganske enkelt fordi de enkelte glimt ind i Idas verden ikke har blod nok på sig. Der sættes kun få ord på relationer, tanker og problemer, som kunne have vundet meget ved at blive fortalt over længere stræk. Resultatet er et løst romanforsøg med nogle uudfoldede figurer og nogle små tamme passager, hvor der indimellem kastes en bold op, som dog aldrig fanges og skydes i mål.

Lulu Marie: "Bløder", 134 sider, Tiderne Skifter, 225 kr.
  • Fyens Stiftstidende