Pladsen har navn efter slottet Blågården, som engang lå her. I 1828 fik isenkræmmer Mathias Heegaard tilladelse af kong Frederik VI til at anlægge et jernstøberi på det, som senere blev Blågårds Plads.

De store jernovne spyede sod, røg og kulstøv ud over hele kvarteret, som fik tilnavnet "Den Sorte Firkant".

I 1880'erne, da tilstrømningen til byen eksploderede, kom byggeriet i Blågård-kvarteret for alvor i gang. Omkring århundredskiftet var området et tætbygget, tætbefolket og ekstremt usundt kvarter, der savnede lys og luft. På fabriksgrunden anlagde kommunen i 1902 en plads indrammet af lindetræer. Mellem pladsen og fortovet står en lav mur i granit, og her er 22 skulpturer en del af muren. De 22 figurer viser det arbejdende folk, og de er udført af Kai Nielsen.

De nedslidte huse ved pladsen blev revet ned i 1970'erne, men først i 1980'erne blev de erstattet af de moderne bygninger, der i dag er hjem for en multikulturel befolkning.

Mere om emnet

Se alle
Mit Nørrebro

Mit Nørrebro

Assistens kirkegård

Kulturoplevelser