Blå ost: Hvis prins Henrik og Karl den Store turde spise mug, kan du vel også?

Koldt øl i glasset, og så tager vi den med uret: Midsommerost fra Thise Mejeri, ged fra Tebstrup (økologisk) og derefter en tomme de savoie fra de franske alper, inden vi smagsmæssigt lægger fra land med Kulsort fra Arla og yderst le roi de fromages, den franske Papillon. Oliven og syltede druer fra Avernakø er gode bud på tilbehør sammen med godt brød og knasende ditto. Foto: Vibeke Volder

Blå ost: Hvis prins Henrik og Karl den Store turde spise mug, kan du vel også?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blå oste som Papillon er kongen på tallerkenen. Madredaktøren har fundet to bud foruden tre lyse oste til et sent aftensmåltid.

Endelig fredag indleder med en tak til de gedehyrder i det gamle Mesopotamien, som fandt på at lagre frisk mælk i en tømt, oppustet gedemave for efter nogle dage at si klumperne fra til den første ost, som mennesker har nydt. Her i civilisationens vugge lagde disse innovative mennesker grunden til ugens tema, og samtidig sender vi en venlig tanke til prins Henrik for hans credo om, at man altid bør have tre oste i sit køleskab.

Her på siderne får du ikke bare tre, men fem bud på gode oste, som er perfekte til et let måltid i selskab med en øl eller en debriefing sidst på aftenen efter en travl dag, og i denne kulinariske disciplin kan amatørkokken brillere på lige fod med gourmettempler som Falsled Kro (med den legendariske ostevogn), Fakkelgaarden ved Kruså og dobbelt-bestjernede Henne Kirkeby Kro.

En danbo i skabet

De færreste fremstiller deres rygeost selv, så det handler om at købe godt ind og servere osten tempereret med oliven, råsyltede vindruer, chutney eller honningmarinerede nødder. Også her kan man arbejde selv eller gå på jagt i delikatessen. Kurateringen af ostetallerknen er det spændende. Undertegnede var engang på kursus i kunsten at fremstille ost og spurgte nysgerrigt mejeristen, hvilke oste han havde i sit køleskab. En danbo, lød svaret.

Manden tog altså ikke arbejdet med hjem, men vi andre kan med fordel løse billet til en opdagelses- og dannelsesrejse ud fra kølediskens trygge hyldemetre af gul ost som den ypperlige Vesterhavsost. I samme genre fandt madredaktøren Thise Mejeris Midsommerost ved sin lokale ostebil, og den bliver fremstillet over en måned omkring sankthans og frigives til salg omkring årets korteste dag. Midsommerosten udvikler sig over tid og er en begrænset produktion, så skynd dig at tjekke denne lækkerbisken med nøddesødme og smag af sommerens græs.

Fåremælk i grotterne

Børn og voksne kan være mere eller mindre modige i forhold til mad, og ost skræmmer mange. Men ugens kvintet er den bløde mellemvare med den franske Papillon som grænsesøgende undtagelse. Osten med den blå sommerfugl (papillon på fransk) fik som den første ost i Frankrig AOC-beskyttelse i 1926 og topper også prismæssigt med en kilopris på 270 kroner. Men som med ansjosfileterne fra Lolin i Endelig fredag i sidste uge kan man bruge osten til at flashe sin viden over for eventuelle gæster - nyd afsnittet om Papillon i den underholdende "Fortællinger om verdens bedste råvarer" af nordmændene Torgrim Eggen og Jan Omdahl.

Producenten bag Papillon forvandler fra december til juni 11 millioner liter mælk fra fåreracen lacaune til 700.000 oste, som alle lagrer i grotter i bjerget ved Roquefort-sur-Soulzon. Her er det skimmelsvampen penicillum roqueforti, som sikrer de blågrønne områder - det bedste ved osten.

En kærre til Karl den Store

Omkring år 800 var Karl den Store gæst hos nogle munke i St. Gall og fik serveret le roi de fromages, ostenes konge. Kejseren pirkede muggen væk, da biskoppen spurgte, hvorfor han dog skar det bedste bort? Karl den Store tog en forsigtigt en bid af det mest mugne stykke, tyggede tankefuldt og sank. "Gode vært, De har ganske ret", og herefter bad han munkene om at sende to kærrer roquefort til hoffet hvert år.

Papillon er en ganske salt ost, som går bedre til sød vin end rødvin og i min mund allerbedst til øl uanset, at vintjenere på bedre restauranter har ofte to bud til ostetallerkenen i form af en lys, sød dessertvin og en mørk, sød vin - for eksempel en portvin. Her er altså plads til at prøve sig frem akkurat som med denne civilisations-definerende råvare i det hele taget. Og man behøver vel ikke at være kejser som Karl den Store eller prins som Henrik for at være modig?

Blå ost: Hvis prins Henrik og Karl den Store turde spise mug, kan du vel også?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce