Baggårdens ild brænder i Berlin

Den unge, tyske instruktør Petra-Leonie Pichler har efter flere års samarbejde fået lov til at kalde sig Baggårdteatrets hus-instruktør. Teatret har ellers ikke tilknyttet en fast instruktør. Foto: Liv Østerstrand

Baggårdens ild brænder i Berlin

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En drøm gik i opfyldelse, da Baggårdteatrets tosprogede teaterforestilling "Bertolt Brechts Svendborgdigte" blev spillet på den danske ambassade i Berlin. For siden teaterchef Jakob Bjerregaard Engmann blev teaterchef for fem år siden, har teatret arbejdet på at skabe lokalforankret scenekunst tiltænkt resten af verden.

I mørket over for den syriske ambassade i Berlin brænder et bål i en olietønde. Ved bålet står en mand iført sixpence med en stabel bøger i armene og stirrer ind i flammerne. Pludselig løfter han blikket, tager en bog og rækker den ud med ordene:

- Verbrennt mich.

Ingen bryder ud af den omsluttende kreds. Publikum holder skansen på behørig afstand, mens vinden blæser, bålet brænder, og Søren Huss spiller violin og træder på en loopstation, der forener de lange, sørgmodige toner fra strengeinstrumentet til i et voldsomt, gentagende overlap.

Manden, skuespilleren Jens Gotthelf, lader en bog falde og opsluge af flammerne. Publikum har blikket rettet mod ham og bålet og ligner nogle, der fryser. Så går han går ind i de nordiske ambassaders fælleshus, og publikum følger efter ham ind i varmen.

Snart skal de ligesom jeg ind i husets koncertsal for at se Berlinerpremiere på Baggårdteatrets, Svendborg egnsteaters, "Bertolt Brechts Svendborgdigte." Ind og se forestillingen, der også er en kulmination af det, Baggårdteatret og Jakob Bjerregaard Engmann har arbejdet på, siden han blev ansat som teaterchef for fem år siden. Et symbol på, at man kan lave aktuelt lokalteater tiltænkt verden.

Inden berlinerpremieren på
Inden berlinerpremieren på "Bertolt Brechts Svendborgdigte" tager Baggårdteatrets teaterchef, Jakob Bjerregaard Engmann, for at hilse på instruktøren og skuespillerne. Her sidder han (i midten) i koncertsalen i de danske ambassaders fælleshus. Foto: Liv Østerstrand

Baggården i Berlin

- Jeg er helt misundelig på, du skal af sted. Jeg håber, det bliver spændende, sagde kulturminister Mette Bock (LA) til mig i telefonen, da jeg inden turen fortalte, at jeg skulle opleve Baggårdteatrets "Bertolt Brechts Svendborgdigte" i Berlin.

Det er hende, der sammen med Det Internationale Kulturpanel har satset på kulturudveksling, og de næste tre år skal panelet sammen med blandt andet det tyske udenrigsministerium samarbejde om at udvikle kultur på tværs af den dansk-tyske grænse.

Men allerede længe før, strategien blev skudt i gang, rettede Baggårdteatret med den nye teaterchef Jakob Bjerregaard Engmann blikket mod vores naboland mod syd og dramatikeren og lyrikeren Bertolt Brecht. Det fortæller formanden for Baggårdteatrets bestyrelse, Jens Bo Thomsen, på vej mod den tyske hovedstad.

- Allerede ved ansættelsen af Jakob for fem år siden sagde han, at han ville lave lokalteater i international klasse. Dengang tænkte vi "Nå ja, fint nok". Men nu er vi her, siger han anerkendende.

Jens Bo Thomsen er ligesom resten af teatrets bestyrelse inviteret med til den tyske hovedstad, og det er teatrets måde at markere, at man i en årrække har arbejdet med en strategi om at lave lokalforankret scenekunst, der er tiltænkt resten af verden - og at det nu er lykkedes med det der "Resten af verden".

- Så det er en hyldest - også til vores bestyrelse, at vi tager dem med herned og viser, at det rent faktisk er lykkedes, siger Jakob Bjerregaard Engmann.

Baggårdteatret havde gaver med til Friis Arne Petersen, Danmarks ambassadør i Berlin. Her overrækker teatrets producent Anneline Köhler Juul et oversat eksemplar af Bertolt Brechts Svendborgdigte og Bertolt Brecht-øl. Foto: Liv Østerstrand
Baggårdteatret havde gaver med til Friis Arne Petersen, Danmarks ambassadør i Berlin. Her overrækker teatrets producent Anneline Köhler Juul et oversat eksemplar af Bertolt Brechts Svendborgdigte og Bertolt Brecht-øl. Foto: Liv Østerstrand

Huss' hue

Ved ankomsten er himlen skyfri over Berlin. Teknikerne, der har transporteret grejet, er kommet frem før den i fly transporterede del af delegationen, parkerer foran ambassaden og begynder at forvandle en konferencesal til en teatersal. Og så længe, der ikke bliver parkeret for tæt på den syriske ambassade, der bliver bevogtet af tysk Polizei døgnet rundt, er alt in ordnung.

Inde i salen er teateret i gang med at tage over. Den unge tyske instruktør Petra-Leonie Pichler bærer på en plastikkasse med plastikblade, som hun drysser ud over både scene og trappe, mens teaterchefen kigger til, og Søren Huss tager plads ved klaveret på scenen.

Et blad er dalet ned og har sat sig fast i Søren Huss' hue. Egentlig er bladet faldet mere, end det er dalet, for det er lavet af plastik, men ikke desto mindre har det nu sat sig fast. Søren Huss selv sidder ved klaveret, og hans fingres bevægelser over tangenterne danner et dystert lydbillede, i takt med at løsninger bliver diskuteret.

- 27, svarer tekniker Kim Stougaard senere samme dag, da jeg spørger, hvor mange gange, de har sat forestillingen op et nyt sted.

Berlin bliver indtil videre forestillingens sidste stop.

Den indtil videre sidste forestilling med
Den indtil videre sidste forestilling med "Bertolt Brechts Svendborgdigte" blev afsluttet med kram på scenen. Foto: Liv Østerstrand

Samme dag, som Baggårdteatret har berlinerpremiere, er der en stor demonstration i byen. Med flag, kampråb og romerlys viser flere tusinde mennesker deres utilfredshed med den tyrkiske offensiv i Syrien.

"Jetz auf Lösung statt auf Krieg" er budskaberne på nogle af de mange skilte og bannere. "Lav løsninger i stedet for krig", råber demonstranterne, hvoraf mange er kurdere, bosat i Tyskland.

Selvom demonstranternes råb ikke når helt til de nordiske ambassaders fælleshus, hvor det sidste er ved at blive gjort klar til aftenens forestilling, er demonstrationen meget symbolsk for det, teaterchef Jakob Bjerregaard Engmann først så i Bertolt Brechts "Svendborgdigte."

- Ikke nok med, at det er en verdensdramatikers tekst, der var vigtig i den tid, den er skrevet i. Den er også vigtig her 79 år efter, at digtene blev udgivet første gang, siger han.

På den måde er der ifølge Jakob Bjerregaard Engmann meget, der gjorde det interessant at puste støvet af den gamle digtsamling og lave en ny fortolkning.

- Jeg tror, det er enhver teaterchefs drøm at finde aldrig tidligere brugt materiale af en verdensdramatiker. Materiale, som så i øvrigt bærer navnet på den by, jeg repræsenterer, i titlen. Da vidste jeg godt, der var potentiale til noget stort, men at det nu cirka to - to et halvt år senere, skal ende med en Berliner-premiere, det er en kæmpe drøm, der går i opfyldelse for os, siger han.

Søren Huss har blandt andet været i
Søren Huss har blandt andet været i "Brechts Hus" i Skovbostrand, da han skulle skrive sangene. Teaterchef Jakob Bjerregaard Engmann betragter ham inden forestillingens premiere i Berlin. Foto: Liv Østerstrand

Ambassadør kom tæt på kulturen

Efter bifaldet til berlinerpremieren bliver dørene til foyeren åbnet, og en summen blander sig i det højluftede rum. Vin bliver indtaget om caféborde ved siden af blinkene på de orange redningsveste, der ligger i en smal bunke ved trappen. Den slet skjulte reference til den nuværende flygtningesituation kan ses fra gaden med den syriske ambassade på den modsatte side.

Men digtet og sangen om de dystre tider, der er skrevet af Bertolt Brecht og sunget af Søren Huss her mange år senere, gælder ikke for stemningen i foyeren. Her har kulturen sat kurs mod lyse tider, skriver nye kapitler i de to landes fælles kulturhistorie.

- Vores forestilling er ikke ment som et brobygningsprojekt, men vi vil gerne være med til at bygge bro. Sydfyn orienterer sig naturligt mod tyskland, og vi vil lave lokalt teater med internationalt perspektiv. Vi stiller os ikke tilfredse, men har flere forestillinger på tapetet. Så må vi se, om vi nu har efterladt et indtryk. Vi skal holde dampen oppe og kedlerne kørende.

Læs mere i morgen, hvor kulturminister Mette Bock fortæller om kultursatsningen, og hvor trompetist Alan Mifsud Sommer fortæller om at tage fra Odense til Berlin for at leve af musikken.

Baggårdens ild brænder i Berlin

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce